Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Akersennep, se Sennep.
Akershus fylke (amt) er Norges økonomisk mægtigste,
men tredje mindste landfylke (Østfold (Smaalenene) og
Vestfold (Jarlsberg og Larvik) er mindre), samlet areal
5 234.10 km.², hvorav 322.18 km.² er ferskvand. Fylket
omfatter den centrale del av det egentlige Østland.
Fylket har en triangulær form med triangelets toppunkt
ved Mjøsen og grundlinjen i øst—vest retning med venstre
(vestre) hjørne ved Røyken og det østre i riksgrænsen
mot Sverige, øst for Høland. I syd skyter en spids ned
langs Kristianiafjorden til henimot Moss, og i nord en
kile mot nordvest ved Hurdalen. Inden fylket, som har
sit navn efter Akershus gamle fæstning, ligger Norges
hovedstad, som utgjør et eget fylke. Langs
Kristianiafjordens østbredd ligger kjøpstaden Drøbak og
ladestederne Hvitsten, Hølen og Son med et samlet
indbyggerantal (1918) paa 3238 indb. Fylkets samlede
indbyggerantal var i 1918 162 848; 33 pr. km.² I de
Kristiania nærliggende landdistrikter (Aker og Bærum) og i
strøket Strømmen—Lillestrøm er bebyggelsen flere steder
bymæssig tæt. Norges mægtigste vasdrag, Glommen og
Vormen, gjennemstrømmer fylket og danner inden dets
grænser flere betydelige vandfald, hvoriblandt nævnes
Fundifoss, Raanaasfoss, Solbergfoss og Bingsfoss i Glommen,
Svanfoss i Vormen. Dele av de store vande Mjøsen og Øieren
ligger inden fylkets grænser. Den centrale del av fylket
dannes av den store Romeriksslette, som i en
gjennemsnitshøide av 200 m. o. h. ligger mellem Mjøsen i nord
og Øieren i syd, Vormen og Odalens skogaaser i øst og
skogaaserne mot Toten og Hadeland i vest. Den
sydlige og sydvestlige del av fylket (Aker og Follo) er sterkt
kupert. Vidtstrakte skogaaspartier (Nordmarken,
Enebakskogene, trakterne øst for Øieren i Høland og Aurskog
i grænsen mot Hedmark og Sverige) veksler med
veldyrkede bakkepartier langs vande og vasdrag, ved kyst
og dalfører. Skogaaserne naar høider paa 500—800 m.
(Kikut, Varingskollen m. fl. i Nordmarken er mellem
500 og 600 m., Fjeldsjøkampen og Skreia i grænsen mot
Hedmark er henholdsvis 797 og 703 m. høie). De store
vande Mjøsen og Øieren ligger 205 og 103 m. o. h.
Fylkets tættest befolkede herred er det bymæssig
bebyggede Lillestrøm (770 indb. pr. km.²), dernæst kommer
Aker med 111 pr. km.²; det tyndest befolkede er Setskog;
4 indb. pr. km.² A. er et av landets bedste
jordbruksdistrikter. Skogbruk og fabrikvirksomhet har ogsaa en
væsentlig betydning. Av arealet opgives 1 041.42 km.²
eller 9.5 pct. at være aker og eng, 3 406.64 km.² at være
skog (naaleskog). Der dyrkes adskillig korn. I 1916
avledes der ialt 961 665 hl. (744 576 hl. byg, 154 251 hl.
havre, 42 220 hl. rug og 7 898 hl. hvete) og 997 203 hl.
poteter. I tidsrummet 1901—07 opdyrkedes 18 766 maal.
Av landets samlede akerareal falder ca. 15 pct. paa
dette fylke. Der var i 1915 16 549 hester, 72 124 storfæ,
71 607 sauer, 27 305 griser. Samme aar opgives der at
være 66 meierier, hvor der ialt indveiedes 25 255 907 kg.
melk. Utbyttet av melkesalget opgives for 1907 til
7295 000 kr. Der var i 1915 31 532 matrikulerte bruk
med en samlet matrikelskyld paa 44 800 mark. I 1916
var der ialt 484 industrielle bedrifter med tilsammen
12 398 arbeidere. A. er landets økonomisk mægtigste
landfylke. Antagen formue 1917 520 920 000 kr,
indtægt 109 389 000 kr. Antagen gjennemsnitsformue pr.
indb. 2 466 kr. Den samlede indkomstskat til
fylkeskommunen var i 1917 279 207 kr. 27 sparebanker med
en samlet forvaltningskapital paa 59 817 387 kr. A. har
et forholdsvis rikt jernbanenet. A. opgives i 1917 at
disponere over en samlet elektrisk kraftmængde paa
Akersennep—Akershus fæstning og slot
146
mindre anlæg 4 000). I kommunal henseende er fylket
delt i 1 kjøpstadskommune og 28 landkommuner
(herreder). I geistlig henseende hører det til Oslo
bispedømme (stift); der er 4 provstier (Østre Borgesyssel
provsti omfatter ogsaa en del av Østfold fylke) med 25
prestegjeld. I retslig henseende er fylket delt i 3
politimesterdistrikter (tidligere 3 fogderier), 5 sorenskriverier,
22 lensmandsdistrikter. Militært er fylket distrikt for
) Jægerkorpset, Østre og Vestre Akershus og Smaalenene
) foruten for specialvaaben.
) den store sydfløi, hvor nu kirken er.
13 985 kw. og har yderligere sikret sig en fremtidig ]
kraftmængde paa 65 000 kw. (fra Glommen træsliperi
18 000, Raanaasfossen 24 000, Hemsila 19 000, andre
infanteriregimenter hørende under 1ste og 2den division,
Landets største ekserserplads,
Gardermoen med Trandum og Aur, ligger inden dette
fylkè. Paa øerne i Drøbaksund Oscarsborg befæstninger.
Ved Lillestrøm er hærens flyveplads. Fylket vælger 5
stortingsrepræsentanter.
Akershus fæstning og slot, anlagt i slutningen av
13 aarh. av Haakon V, vistnok alt før han blev konge
(1299), vel kun som et fast taarn (donjon’, der kaldtes
Akersborg, senere A. Haakon VI og Margrete hadde
fast bopæl her og foretok nybygninger (Kongehallen);
Fot. Wilse.
Akershus set fra Piperviken (efter restaurationen).
stor betydning baade som fæstning og
Il’s tid blev slottet utvidet med
1527 ødelagdes
slottet delvis av ildebrand, men motstod dog Kristian
Il’s beleiring 1531. Under Kristian III opførtes
nybygninger, tildels med sten fra Hovedøens kloster. Med
glans utholdt derpaa A. svenskernes beleiring 1567.
Kristian IV lot det ældste taarn (Vaagehals) nedrive og
foretok en gjennemgripende ombygning og utvidelse,
som fortsattes under Fredrik III og Kristian V. Herved
fik fæstningen i hovedsaken det utseende den nu har.
1716 beleiredes A. forgjæves av Karl XII; men siden
forfaldt den hurtig og har nu kun betydning som depot.
1 det 17 aarh. var A. sætet for statholderne; i det 18
aarh. anvendtes A. til statsfængsel, og her fandtes like
til 1866 rikets arkiv. A. fæstning falder i vore dage i
to dele, den ældste, høiestliggende del omkring selve
slottet, «Øvrevold», og den nyere, «Nedrevold», paa den
gamle Hovedtangen; denne er nu for en stor del revet
ned for at gi plads for kaier o. s. v., og ogsaa en del
av de gamle fæstningsmure har maattet vike for
Strandpromenaden. I slutten av det 19 aarh. blev slottets og
fæstningens historie utredet av arkitekt Blix og Gustav
Storm, og i tilknytning til deres undersøkelser blev det
sat igang et omfattende arbeide for at bevare og
eventuelt restaurere slottet, og desuten bringe frem alt baade
arkæologisk og arkivalsk materiale til borgens
bygningshistorie. Dette arbeide har nu foregaat i over en halv
menneskealder under ledelse av arkitekt Sinding-Larsen
og er endnu ikke avsluttet. Det historiske og
arkæofra nu av fik A.
residens. I Kristian
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
