Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Amfi (græ.), præposition, om, omkring, paa begge el.
alle sider. Hyppig i sammensætninger.
Amfiarāos, i de græ. sagn en helt og seer, konge i
Argos; deltok i den kalydoniske jagt og argonautertoget,
likeledes, bevæget av sin hustru Eriphyle (s. d.), i de
7T7s tog mot Theben, blev der opslukt av jorden og
gjort udødelig av Zeus, dyrkedes som heros, der gav
orakelsvar.
Amfibiālsk, dobbeltlevende; anvendes især om dyr
som snart lever paa land, snart i vand.
Amfibier (amphibia), en betegnelse som har hat
forskjellig betydning i den zoologiske systematik, men som
nu kun anvendes paa padderne (s. d.).
Amfibōl, se Hornblendegruppen.
Amfibolī (græ.), tvetydighet.
Amfi′brachys (græ.), versfot som bestaar av en lang
stavelse mellem to korte (——),.
Amficoel [amfisö′l], dobbelthul (bikonkav) hvirvel,
hvor endeflaterne kun berører hinanden med randene.
Fiskene, fiskepadder, ormepadder og enkelte krybdyr
har a. hvirvler.
Amfigastrier, «bukblade», bot., kaldes
de smaa,
eiendommelig formede bladdannelser som sitter paa
undersiden av de dorsiventrale skud hos endel
halvmoser.
Amfiktyōner (græ.), «comboende folk», kaldtes i det
gamle Grækenland folkestammer som samledes ved en
helligdom til bestemt tid til en fest og raadslagning om
fællesanliggender. Det mest bekjendte amfiktyoni var
det som samledes om Apollons tempel i Delfoi til de
pythiske leker. A. overholdt visse folkeretslige
grundsætninger overfor hinanden (deltagerne 12 stammer,
bl. a. dorer, joner, boiotiere, foker o. s. v.); blev
fældede domme ikke adlydt, kunde a. beslutte en «hellig
krig» (s. d.), f. eks, omkr. 355 f. Kr. mot Fokis; a.
omtales omkr. 200 e. Kr.
Amfi′macer, se Kretikus.
Amfīon, søn av Zeus og Antiope, tvillingbror til
Zethos; vokset op som hyrde, spillet paa lyre, gjorde
sig med Zeus til herre over Theben (se Farnesiske
tyr) og egtet Niobe (s. d.).
Amfipōder, se Ringkrebs.
Amfiteāter (lat.),, betyder egentlig rundteater, d. e.
en bygning i hvilken tilskuerpladsen paa alle sider
omslutter det sted hvor skuespillet finder sted. Bygninger
av denne art er først opført i Italien og der først i
Kampanien, senere i Rom. Det ældste a. man kjender, er
Verəna
Amfitcatret i
Amfi—Amidobenzol
264
i Pompeji, paabegyndt 70 f. Kr.; i Rom bygget man dem
først av træ og rev dem ned efter forestillingen; det
første a. av sten byggedes i Rom omkr. 30 f. Kr.; det
største var det Flaviske a. («Colosseum», s. d.), indviet
80 ec. Kr. Ruiner av andre a. findes bl. a. i Verona,
Nîmes og Arles. A. var i regelen en elliptisk bygning
om en ogsaa elliptisk plads («arena»). Arenaen omgaves
av en høi mur, ovenpaa denne var en platform («podium»)
med de finere sittepladser. Bakenfor podium hævet de
øvrige tilskuerpladser sig i koncentriske, trinvis
opstigende rækker («amfiteatralsk»). Tilskuerpladsen blev
baaret av vældige hvælvinger. A. benyttedes til kampe
mellem gladiatorer (s. d.) og vilde dyr.
Amfitrite, en av Nereiderne (s. d.). Poseidons hustru
og havets dronning, mor til Triton.
Amfitryon, sønnesøn av Perseus, flygtet til Theben,
egtet Alkmene (s. d.), som fødte tvillingerne Ifikles og
Sagnet
Herakles, til hvilken sidste dog Zeus var far.
om den bedragne egtemand A.
har ofte været brukt av
komediedigterne, f. eks. Plautus
og Molière.
A mfora (græ., lat.),
«tvebærer», hos grækerne og
romerne et stort, tvehanket,
eggformet lerkar, i den ældste tid
uten fot, senere med fot; tjente
til opbevaring av olje, honning
eller vin.
Amfotēr (græ.), av et
dobbelt, tvedelt væsen.
Amhāra, den mellemste del
av Abessinien, ved Tanasjøen,
hovedstad Gondar. Var
selvstændig rike indtil 1871. Se
forøvrig Abessinien.
Amherst [æ′mhəəst],
Jeffrey, lord (1717—97), eng.
general, deltok i kolonialkrigen
mot Frankrike 1756—63,
fuldendte erobringen av Canada og døde som feltmarskalk.
Amherst [æ′mhəəst], by i Bakindien, Birma, ved
mundingen av Wakaru, 60 km. syd for Moulmein,
lodsstation for denne by. Sundt beliggende, derfor
rekreationssted for europæere i Moulmein. Distriktet A. har
stor avl av ris og har vældige skoger av teaktræ.
Amia′nt, lysfarvet asbest, se Asbest.
Amicis [amītšis], Edmondo de (1846—1908), ital.
forfatter, officer, var med i slaget ved Custozza og ved
Roms indtagelse, forlot militærtjenesten, gjorde lykke med
sine soldaterhistorier, «Bozzetti della vita militare»; av
hans senere arbeider kan nævnes «Sull Oceano»,
barneboken «Curvie» (n. overs. «Hjertet paa rette sted») og
de populære reiseskildringer fra Holland, Marokko,
Tyrkiet o. fl. lande.
Ami′cus (lat.), ven.
Amīder er forbindelser av lignende art som aminer
s. d.), idet de avledes av ammoniak ved ombytning av
vandstofatomer med syreradikaler. De har nøitral
reaktion. Som eks. paa a. se Acetamid og Urinstof.
Amidīner, forbindelser som avledes av amiderne
(s. d.) ved at erstatte et surstofatom med atomgruppen
NH. De reagerer basisk og spaltes let under optagelse
av vand, saa den tilsvarende syre dannes.
Amīdobenzoësyre, an tranilsyre, kem. forbindelse
av kulstof, vandstof, surstof og kvælstof (C7H,O2N). A.
vindes av ftalsyreanhydrid, er et hvitt, krystallinsk stof
og har i den nyeste tid fundet en betydningsfuld
anvendelse ved kunstig fremstilling av indigo.
Amīdobenzōl, d. s. s. anilin (s. d)).
Amfora.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
