Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Amle gaard.
Gert Heiberg. FPaa gaarden findes det Heibergske
museum (fund. av 26 apr. 1862 og 16 aug;: 1893) med
et stort portrætgalleri, bibliotek, familiearkiv m. v.
Museet er nu overtat av Historielaget for Sogn. A. ligger
ved den vakre Amble-(el. Kaupanger-)fjord paa nordsiden
av Sognefjorden i dens midtre del.
A′mman,, Jost (1539—91), schweiz. tegner og raderer,
f. i Zürich, d. i Nürnberg. Hans yderst omfattende
virksomhet som illustratør (bl. a. til testamenterne,
Boccaccio og Luthers bordtaler) har særlig interesse i
kulturhistorisk henseende.
Ammanāti, Bartolommeo (1511—92),
hugger og bygmester,.f. i Firenze, var en manierert
efterfølger av Michel Angelo. Har i Firenze bl. a. utført
den store springvandsgruppe Neptun med tritoner og
bygget de 3 broer over Arnoelven. Har desuten utført
arbeider, f. eks. paladser, andre steder i Italien.
Amme, en kvinde som gir en anden kvindes barn
bryst. Anvendes sjelden nu, da den kunstige ernæring
av barn er blit mere rationel. Ved valg av a. er det av
stor betydning at a. er frisk og sund, forat hun ikke
skal overføre sygdom til barnet. Opmerksomheten maa
navnlig henvendes paa syfilis og tuberkulose. En a. bør
derfor undersøkes av læge.
Ammedyr, den kjønsløse, knopskytende generation
hos en dyreart hvor kjønnet og ukjønnet formering
veksler med hinanden, f. eks. «hodet» paa bændelormer,
ital.
billedpolypformen hos hydroider og manæter. Se
Generationsveksel og Forplantning.
Ammeorgan kaldes en plantedel som indeholder
oplagsnæring i større mængder, og som herved svulmer
op og antar andre former. Stængler og røtter,
«ammerøtter», blir knoldformede (eks. gulerot, kaalrabi, georgine),
og bladene omdannes til «løkskjæl».
Ammer (Amper), elv i Øvre-Bayern, løper gjennem
berglandskapet Ammergau ut i Ammersee, kaldes senere
Amper, mottar avløpet fra Würmsee og munder i Isar
efter et løp paa 180 km.. Ammergaunu driver
træskjæreri, iser i landsbyerne Oberammergau (s. d.) og
Unterammergau. Ammersee, 47 km.², 82 m. dyp.
Ammēter, se Galvanometer.
Ammiānus Marcellīnus (ca. 330—400), f. i Antiochia;
deltok som officer i Julians felttog, levet senere i Rom,
skrev et historisk verk (tiden 96—378 e. Kr.); 31 bøker;
bevaret 14—31 (tiden 353—378); vigtig historisk kilde.
Ammocoetes, se Rundmundede.
Ammodytes, se Tobisfisk.
AmmōOn, ægyptisk gud, se Amon.
Ammon, Otto (1842—), t. antropolog, opr. ingeniør,
har utfoldet en omfattende forfattervirksomhet. A.s
vigtigste arbeide er det store verk «Zur Anthropologie der
Amman—Ammonium
268
Badener», Jena 1899, hvor han gir en samlet oversigt
over resultaterne av den efter initiativ av Karlsruher
Altertumsverein iverksatte antropologiske undersøkelse
av 30 000 vernepligtige og skolebarn fra hele Baden.
Ammonia′k, kem. forbindelse av kvælstof og
vandstof (NH3), er en gas som i forbindelse med kulsyre,
salpetersyre eller salpetersyrling utgjør en meget ringe,
men væsentlig bestanddel av den atmosfæriske luft,
stammende i det væsentlige fra organiske, kvælstofholdige
stoffers forraadnelse. I ren tilstand er a. en farveløs gas
med en eiendommelig lugt; egenvegten er 0.6.
Underkastes den ved alm. temperatur 7—8 atmosfærers tryk,
fortættes den til en farveløs væske som finder
anvendelse i ismaskinerne. A. opløses overmaade let i vand,
1 vol. vand opløser ved alm. temp. omtr. 800 vol. a.;
opløsningen kaldes a.-vand eller «salmiakspiritus», den
virker som en alm. baseopløsning, dog bl. a. med den
forskjel, at basen forsvinder ved kokning, idet al a.
utdrives ved kokning av opløsningen. Hittil har man
utvundet næsten al a. av gasvandet, d. v. s. det vand
som har været benyttet under belysningsgassens
renshing; det indeholder pr. l. 1—3 g. a., mest i form av
salter, navnlig kulsur a. Ved opvarmning av gasvandet
med kalk utdrives da den gasformige a. i særlige
destillationsapparater og opsamles enten som saadan eller
omdannes til salter (s. d.). I de senere aar er det lykkes
at fremstille a. fabrikmæssig ved direkte forening av
kvælstof og vandstof under indvirkning av høispændt
elektricitet og ved tilstedeværelse av en passende
katalysator. — A. kan ogsaa fremstilles av kalciumcyanamid
(s. d.) og vand.
Ammonia′kgummi (gummi resinaammoniacum) faaes
av en persisk skjermplante, dorema ammoniacum; dennes
talrike balsamganger indeholder en melkagtig væske som
i luften stivner til faste korn eller større sammenflytte
masser av en eiendommelig lugt og en ubehagelig bitter
og skarp smak. A. er en gummiharpiks med et ringe
indhold av flygtig olje; den benyttes særlig til plastre.
Ammonia′ksalter, d.e. ammoniumsalter (s. d.).
Ammonia′ksoda (kulsurt natrium) fremstilles efter
belgieren Solvays ammoniakmetode; se Soda.
Ammonia′ksuperfosfat, en blanding av superfosfat
og svovelsur ammoniak, indeholder 8—16 pct.
vandopløselig fosforsyre og 3—10 pcect. kvælstof. Brukes som
gjødningsmiddel.
Ammonia′kvand, se Ammoniak.
Ammonīos Sakkas (ca. 175—2350), f. i Alexandria,
opr. kristen, men opgav sin tro, draget av den græske
filosofi; han grundet nyplatonismen (s. d.), men lærte
kun mundtlig; hans betydeligste elev var Plotinos.
Ammoni′ter, semitisk folkestamme(ifølge Mosebøkerne
Lots efterkommere), bodde nordøst for det Døde Hav.
Til deres religion hørte omskjærelse og moloksdyrkelse.
Levet av jordbruk og kvægavl, men var meget krigerske;
beseiredes av Jefta, Saul og David. I 2 aarh. f. Kr.
forsvinder de som selvstændig folk.
Ammoni′ter (ammonitidæ), en utdød blæksprutfamilie,
hvorav kun skallerne kjendes. Disse varierer sterkt, er
snart rette, snart spiralsnodde eller sneglehusformige.
Ogsaa størrelsen er meget forskjellig, enkelte over 1 m.
i tvermaal. I hovedtrækkene er skallet bygget som hos
nautilerne (se Blækspruter). A. optraadte
allerede i silurformationen (goniatites) og tiltok derefter i
mængde og farverigdom, indtil de kulminerte i jura- og
kridttiden. De er av stor betydning for geologerne til
bestemmelse av et jordlags alder.
Ammōnium. Naar ammoniak med syrer danner
salter (se Ammoniumsaltcer), forener ammoniaken
sig med syrens vandstof, og det hele optræder som en
kemisk forbindelse, der er avledet av syren paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
