Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323 Anker—Ankergang 324
eller pumpespil), paa dampskibe damp eller elektricitet.
ril at katteogfiske a., d. v. s. bringe dette fra klydset
op paa rælingen, brukes almindelig paa dampskibe og
store seilskibe a.-davider el. a.-kraner med
tilhø-Almindelig anker. Halls patent-anker. Dræg.
rende taljer. — Paa de Porterske a. dreier armene
sig om en bolt i krydset. De Martinske a. er
saaledes indrettet at begge armer griper i bunden med sine
flygg. En utvikling av de Martinske a. er de saakaldte
l patent-a. (Rileys, Halls,
wøg 1 Taylors m. fl.s patent
stockless anchors), som tildels
gjøres av støpestaal og er
uten ankerstok; leggen hives
ind gjennem klydset, saa
begge armer viser opad mot
skibssiden. rpDeres fordele
fremfor a. av ældre
konstruktion er deres letvinthet; man
undgaar davider eller kraner,
a. er til enhver tid klar til
at falde. De vinder ogsaa
hvert aar mer og mer
utbredelse baade i orlogs- og
handelsmarinen. —
Ankerbund, god eller daarlig
holdebund hvor et skib
ankrer. Ankerkjetting svei-
5ses av jern og samles i 15
favner lange stykker, som
forenes ved sjakler (d.
hekse). Man «stikker fra sig» ankeret ved at drive en
bolt ut av en sjakkel. Ankerklyds, i skibets baug
anbragte jernrør, hvorigjennem ankerkjettingerne gaar.
Ankertaug bruktes som ankerkjetting, men er nu
litet anvendt.
Anker, teknisk betegnelse for en jernkonstruktion
som tjener til
at støtte
ogforsterke en
bygningsdel,
særligmurverket.
Den synlige
del derav, som
vender ut mot
facaden, er
ofte forsiret.
Patent-anker i klyds.
Mur-ankere;
Anker (elektr.) er den del av en dynamomaskine hvor
den elektriske spænding induceres, eller den del av en
elektromotor hvor dreiningsmomentet opstaar. Det er
ved likestrømsmaskiner altid roterende, ved
vekselstrømsmaskiner i regelen faststaaende. A. bestaar av to
hoveddele: Ankerjernet, hvis opgave det er at lede de
magnetiske kraftlinjer, og ankerviklingen, i hvilken den elek-
| forskjellige a.-spoler indbyrdes er forbundet paa.
triske spænding induceres. Strømmen uttages ved hjælp
av børster, som glir paa kobberskinner, den saakaldte
kollektor. Man skjelner mellem ring-a., tromle-a. og
skive-a. (forældede). Ring-a. bestaar av en hul
jerncylinder, paa hvilken ankerviklingen er anbragt saaledes at den
danner en i sig selv tilbakeløpende spiral: beviklingens
traader ligger saaledes dels paa a.s utvendige, dels paa
dets indvendige cylinderflate. Da det magnetiske felt
paa ringens inderside er forsvindende, vil kun de
utvendige traader skjære de magnetiske kraftlinjer, saa at
spændingen kun induceres i disse. Ring-a. anvendes i
regelen kun til likestrømsmaskiner og er særlig
anvendelig for høie spændinger, idet ved siden av hinanden
liggende traader paa a. har meget nær samme spænding,
saa gjennemslag av isolationen undgaaes. Ringviklingen
er imidlertid tungvint og uøkonomisk, fordi de indre
i ringen liggende viklinger ikke bidrager til spændingen.
Tromle-a. er det mest anvendte av alle a.; alle traader
ligger paa den av a.s to cylinderflater som vender mot
maskinens magnetpoler (d. e. ved likestrømsmaskiner
den utvendige, ved vekselstrømsmaskiner den
indvendige cylinderflate), de er derfor fuldt utnyttet. Ved
tromle-a. skjelnes atter mellem glatte a., ved hvilke
a.traadene er anbragt ovenpaa den glatte cylinderflate,
og not-a., hvor traadene er forsænket i noter som i aksial
retning er utskaaret i overflaten. Ved det glatte a. er
det vanskelig at befæste traadene forsvarlig, likesom
disse er daarlig beskyttet; paa den anden side opnaar
man med dette lettere en god kommutering (s. d.). Not-—a.
er det mest anvendte, idet traadene her er godt
beskyttet mot overlast og lette at anbringe. For at holde
viklingen fast under rotationen anvendes saakaldte
bandager (s. d.). A.-jernet sammensættes altid av en række
runde eller segmentformede, 0.3—0.5 mm. tykke jernblik
(a.-blik) som ved hjælp av papir eller lak indbyrdes er
isolert fra hverandre. Denne isolation er nødvendig for
at indskrænke foucault- eller hvirvelstrømmene (s. d.)
til det mindst mulige. A.-viklingerne deles først og fremst
i likestrøms- og vekselstrømsviklinger. De forskjellige
likestrømsviklinger har navn efter den maate som de
Vekselstrømsviklingerne deles i enfasede, tofasede og
trefasede. De enfasede v. bestaar som regel av en række
spoler, én for hver pol. En tofaset v. bestaar av to
enfasede v., som er forskutt den halve polavstand fra
hverandre. En trefaset v. bestaar av tre enfasede v.
som er forskutt 3/s polavstand fra hverandre. A. kan
vikles for haand (haandvikling), eller man kan anbringe
færdige spoler paa det (skablonvikling). Se forøvrig
Elektriske maskiner.
Anker (magnetisk) betegner egentlig en stav av bløtt
jern som lagt ind til en hesteskomagnets poler sammen
med denne danner et sluttet magnetisk kredsløp. A.
tiltrækkes av magneten. Anvendes i elektriske
ringeapparater, telegrafapparater o. s. v. Den roterende del i
likestrømsmotorer og -generatorer kaldes anker, da det
oprindelig var en stav som ovenst. Se Elektriske
mnaskiner og Elektromagnet.
Ankerage [aqņkərášə], sjømandsord,
plads eller anledning til at ankre.
Ankerblik, se Anker (elektr.).
Ankerfelt, se Ankerreaktion.
Ankergang, en form for gang (echappement) i ure,
opr. i pendelure, senere ogsaa i lommeure, som særlig
benævnes ankergangsure. Et ankerformet stykke kan
dreie sig om en aksel og sættes i svingende bevægelse
av urets pendel eller uro. To haker paa ankeret griper
avvekslende ind i tænderne paa «stighjulet», som dreies
ved urets bevægende kraft (lod, fjær), men stoppes en
viss tid ved hver svingning av ankeret. Pendelure har
d. e. bekvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
