- Project Runeberg -  Aschehougs konversasjonsleksikon / 2. utgave : 1. A - Blinde plet /
417-418

(1920-1932) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

417
studiet av arterne. Skjønt skjønhetshensyn her er
underordnet, søker man dog i den nyere tid ogsaa at ta
hensyn hertil ved anlægget av slike studieplantninger.

Arbroath [′əbroupþp el. abróuþ], Skotland, gammel
sjøby i Forfarshire, ligger ca. 27 km. nordøst for Dundee.
20 648 indb. (1911). Lin- og jutespinderi,
maskinfabrikation, skibsbygning og livlig handel. I sydøst øen Bell
Rock med fyrtaarn.

Arbuthnot [áəbəþnåt], John (1667—1735), eng.
forfatter, Swifts ven, berømt for sin vittige satire, den
politiske allegori «John Bulls historie».

Arbutīn, kem. forbindelse av kulstof, vandstof og
surstof (C12H16O;), er et glykosid som findes i bladene
av melbær og i tyttebær. A. er et hvitt, krystallinsk
legeme med bitter smak. Av emulsin eller svak
svovelsyre spaltes det under optagelse av vand i druesukker ]
og hydrokinon.

Arbūtus, se Lyngfamilien.

Arc, Jeanne d’, se Jeanne d’Arc.

Arc, Frankrike, bielv til Isère i depart. Savoie, 150
km. lang. Gjennem A.-dalen gaar en meget benyttet
alpevei og desuten jernbanen Chambéry—Mont Cenis—
Susa og Torino.

Arcachon [arkašõ′], Frankrike, by i depart. Gironde,
ta. 50 km. sydvest for Bordeaux, 9 000 indb. Byen
ligger ved A.-bugten, den eneste, rigtignok kun for smaa
skibe tilgjængelige bugt ved den farlige kyst (les Landes)
mellem Gironde og Adour, har et mildt klima og er et
sterkt besøkt badested. Befolkningen driver desuten
fiskeri og østersavl. Før Verdenskrigen sterkt økende
nnorsk skibsbesøk (1913: 18 000 ton).

Arcade′lt, Jacob (1514—57), sandsynligvis neder-
1lænder, en av sin tids betydeligste mestre, virket i
Florens, Rom og Paris; efterlot sig en mængde
kompositioner, hvorav særlig madrigalerne er blit berømte og ]
populære.
Arcādius (377—408), den første østromerske keiser,
søn av Theodosius den store, fik 395 ved farens død
Iden østlige del av Romerriket. Han lot sig stadig lede
lav andre, tilsidst av sin hustru Eudoxia, og riket
hjemsøktes under hans regjering av hungersnød og
barbarerines indfald.

Arcalēr (geol.), et ler som har navn efter muslingen
arca glacialis. Det er yngre end vort ældste istids-ler,
yoldialeret (s. d.), og angir et mildere klima end dette.
1A. er utbredt i det sydøstlige og nordlige Norge. (Jfr.
Łer.)

Arca Nōæ («Noæ ark»), musling av middels størrelse.
1B—10 cm. lange, tykke skal med en lang, like række
fensdannede, lave tænder og avtryk efter to like store
lukkemuskler. Ingen kappebugt, da aande- og kloakrør
mangler. Vel utviklet fot; danner byssus. Over 100
ine i kapperanden. Middelhavslandene. Spiselig.

Arcānum, se Arkana.

Arch [āətš], Joseph (1826—), eng. arbeiderfører.
an begyndte bak plogen, læste i fristunder religiøs og
konomisk litteratur og blev 1846 metodistprædikant.
1867 blev A. jordbruksarbeidernes leder og grundla 1872
«National Agricultural Labourers’ Union», hvis første
forand han blev. A. var medlem av parlamentet 1884
85 og fra 1892 indtil 1900, da han trak sig tilbake.
ed sin folkelige veltalenhet og sit talent for
organisation fik A. megen indflydelse; hans agitation for
massetvandring ledet til at omkr. 70 000 arbeidere i aarene
1874—84 forlot England. 1898 utgav Lady Warwick
ans selvbiografi: «J. Arch, the story of his life, told
y himself».

Archa′ngel (Archangelsk, Arkangel), Rusland. 1.
uvernement, rækkende fra Nordishavet sydover til
Buvernementerne Olonets og Vologda. Med Novaja Semlja
14 — Aschehougs konversationsleksikon. I.
Arbroath—Archegonium
418
og Kolahalvøen 859 000 km.², 506 000 indb. (beregn.
1915). A. er væsentlig et lavland med mange elver (Dvina,
Petsjora o. s. v.) og sjøer (Imandra paa Kolahalvøen).
Det nordlige av landet er tundra, i syd er der store
skoger, litt aker og eng. Befolkningen bestaar av russere,
lapper, samojeder, ostjaker, finner. I nord renavl og
fiskeri, i syd jord- og skogbruk. For det nordlige Norge
har omsætningen med A. stor og økende betydning. Fra
Norge indføres fiskevarer (i 1913 efter det russ.
toldkammers altfor lave værdsættelse for over 3 mill. rubler).
—2. Guvernementets hovedstad, ved Dvinas munding i
det Hvite Hav, med skibsverfter, repslagerier,
fiskemarked og stor utførsel av korn- og trævarer (eksportværdi
1913 271/2 mill. rubler, derav den til Norge 396 000
rubler). Havnen er islagt 6 mdr. I Beresovbanken ved
Dvinas munding er gravet en 7 m. dyp sjøkanal. 43 600
indb. (1913, under krigen mange flere). Sæte for
guvernør og biskop. Norsk generalkonsulat. I den nyere
tid har jernbanen sydover til Vologda bragt byen i
forbindelse med det øvrige Ruslands hovedbyer. Og under
den store krig, da A. likesom før Peter den stores tid
var Ruslands eneste havn for forbindelse med det
fjernere utland, har byen været skuepladsen for en
kolossal trafik. A. har sit navn efter et kloster for
erkeengelen Michael. De øvrige havner ved Hvitehavet er
Onega, Suma, Soroka, Sjuja og Kem. Ved Mesenbugten
indunder Kanin-halvøen Mesen, ved Murmankysten
(Kolahalvøen) Petsjenga, Kola, Murmansk (først Romaov,
endestation for Petrograd-—Kola-jernbanen). — Da
Østersjøen og Dardanellerne i begyndesen av Verdenskrigen
blev spærret, var A., bortset fra det fjerne
Vladivostok, den eneste havn hvorover Rusland kunde faa
forbindelse med omverdenen. Vinteren 1914—15 blev
havnen derfor sterkt utvidet, saa den fra sommeren
1915 kunde rumme et næsten ubegrænset antal skibe.
De mængder av krigsmateriel som ententen maatte
forsyne Rusland med, blev utskibet i A. A. hadde den
ulempe, at havnen normalt var islagt halve aaret, selv
om de svære canadiske isbrytere kunde holde den aapen
flere maaneder end sedvanlig. Under kampen mot
bolsjevikerne har A. dannet basis for nordhæren. Juli 1918
satte englænderne sig fast i byen, og engelske, franske
og amerikanske tropper rykket frem langs Dvina. 11
nov. 1918 angrep bolsjevikerne de allierte ved Dvina
men blev slaat. Først i januar 1919 fortsatte allierte
og russ. styrker fremrykningen langs Onega for at naa
) jernbaneknutepunkterne Vologda og Kotlas, men
bolsjevikerne foretok en heldig motoffensiv, som trængte
ententetropperne tilbake mot A. Vaaren 1919 blev der i A.
dannet en provisorisk regjering av russere som arbeidet
for dannelsen av «Ruslands forenede stater».
Bolsjevikerne øket troppestyrken paa nordfronten, og av frygt
for en kraftig offensiv mot A. sendte derfor baade
england og U. S. A. store forsterkninger for at sikre
forbindelsen mellem Murman og A., til A.s havn blev isfri.
I mai indlededes de alliertes offensiv dels langs
Murmanbanen til Petrosadovsk, dels fra A. langs Dvina.
Forbindelse blev opnaadd ved Perm. I løpet av sommeren
hjemsendtes de vernepligtige engelskmænd og blev
erstattet av hvervede, og amerikanerne blev trukket bort, men
talrike frivillige russ. korps er traadt i deres sted. Høsten
1919 rømmet englænderne A. og Murmanfronten, som
saaledes er overlatt til den hvite russ. hær.

Archegōnium (bot.) kaldes det hunlige
forplantningsorgan hos moser, karkryptogamer og gymnospermer.
Det er flaskeformet med en øvre smalere del, halsen,
og en nedre utvidet del, buken; i denne sidste ligger
den hunlige celle eggcellen. Naar a. er modent til
befrugtning, aapner det sig i spidsen; halsen er da fyldt
av en slimmasse, som ogsaa træder litt ut av aapningen
Trykt januar 1920.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jun 16 00:17:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aschehoug/2-1/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free