Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
av andre embedsmænd (som regel den alm.
underdommer), dels av lensmanden. Som grundlag for tvangs-a.
fordres som regel en forutgaaende utlægs- eller
utpantnëngsforretning eller dom, men fra denne regel er meget
vigtige undtagelser. Saaledes kan tvangs-a. ske blot efter
forutgaaende forliksbehandling, naar i en pantobligation
utstederen har fraskrevet sig lovmaal og dom, eller naar
der paa offentlig skifte er git utlæg i fast eiendom.
Ikke engang forliksmægling eller fraskrivelse av lovmaal
og dom er nødvendig ved pantstillelse av fast eiendom
til visse offentlige indretninger, som Norges Bank,
Hypotekbanken, sparebanker o. fl. For at betrygge
skyldnerens og konkurrerende rettighetshaveres tarv er av
lovgivningen (se især 1. 30 aug. 1842) truffet visse
bestemmelser ang. auktionsvilkaarenes (a.-konditionernes
indhold og a.s bekjendtgjørelse. Tvangs-a.s bestyrer er,
til
naar auktionsvilkaarene godtgjøres opfyldt, pligtig
at utstede skjøte (a.s-skjøte) til kjøper av fast
eiendom. — Frivillig a. kan i Norge med nedennævnte
begrænsning avholdes av hvemsomhelst; dog maa
underretning ske til lensmanden eller politimesteren. Saadan
kan dog ogsaa forlanges avholdt av lensmanden paa
landet og av den tjenestemand i byerne, til hvem
auktionsvæsenet ær henlagt. Ved lov. av 21 juni 1913 er
bestemt at auktionssalg som sker erhvervsmæssig eller
tilt stadighet, er underkastet bevillingstvang. Denne
begrænsning er ogsaa opretholdt i den nye lov av 14
æug. 1918 om offentlige auktioner og licitationer, en
Bilov til den nye civilproceslov, som træder i kraft
samtidig med denne. Den gir detaljerte regler om
fri-Villige auktioner. Ved den nye civilproceslov av 13
ang. 1915, som træder i kraft 1 jan. 1923, er i avsnittet
om tvangsfuldbyrdelse ogsaa git nye, uttømmende regler
mtvangs-a. Denneer henlagt til namsretten (s. d.), hvis
salget gjælder fast eiendom i by eller skib. Paa landet
skal namsretten overdrage til namsmanden (lensmanden)
tł forberede og styre a. over fast eiendom, hvis ikke
saksøkeren forlanger a. holdt av retten. Tvangs-a. over
løsore hører under namsmanden. Naar et antat
auktionsbud over fast ciendom er stadfæstet, bortfalder
alle heftelser som ikke blir dækket av kjøpesummen.
Tvangs-a. over fast ciendom kræver som grundlag enten
en utlægsforretning (eksekution), et skifteutlæg, en dom
eller et tinglæst forfaldent pantebrev, i sidste fald maa
utstederens underskrift være bekræftet av en norsk
notarius eller forliksmand eller av 2 vitterlighetsvidner.
For skatter og offentlige avgifter som har lovbestemt
g g g
panteret i fast eiendom, kan stat og kommune sætte
denne til tvangs-a. uten søksmaal eller utpantning. Naar
der begjæres tvangs-a. over fast eiendom, og denne tages
tilfolge, skal der, før a. berammes, uten ophold
forkyndes underretning for saksøkte herom med
tilkjendegivende at a. ikke vil bli berammet, hvis han
inden 1 maaned godtgjør at kravet med renter og
omkostninger er avgjort. Saksøkte kan under visse
betingelser ogsan opnaa utsættelse med saadan
auktionsforfølgning indtil 4 maaneder. Den nye lov gir
detaljerte regler om auktionsvilkaarenes indhold og
kundgjørelsésmaaten ved salg av fast eiendom. Særskilt
underretning sendes ikke andre interesserte end saksøkeren
og saksøkte uten i lovbestemte tilfælde. Om noget av
de bud som avgives, skal antages, avgjøres av
saksøkeren; men namsrettens stadfæstelse, som sker ved
kjendelse, utkræves. Det mindste bud som kan antages,
maa gaa ut paa dækning eller overtagelse av alle
rettigheter som har prioritet foran saksøkerens krav.
Tvangsa. over skib kræver i alt væsentlig samme grundlag
som ved fast eiendom.
Auktionārius, privat næringsdrivende som i sit lokale
atholder auktioner. Se Auktion.
Auktionarius—Aulin
556
Auktiōnsforvalter, den stedlige embedsmand, under
hvem i Norge tvangsauktionsvæsenet er henlagt. Den
alm. underdommer er som regel a.: Kristiania har en
særlig a. I Aker er a.s forretninger tillagt
kriminaldommeren, i Stavanger skifteforvalteren, i Bergen en av
borgermestrene og i Drammen og i Trondhjem
skattefogden. Om forholdet ved frivillige auktioner, se Auktion.
Den nye civilproceslov henlægger fra 1 jan. 1923
tvangsauktionsvæsenet dels under namsretten (s. d.) (herreds-
eller byretten), dels under namsmanden, som paa landet
er lensmanden, i byerne særskilt opnævnte namsmænd.
Kongen kan ogsaa bestemme at herreds- eller
byretternes befatning med auktionsvæsenet kan henlægges til
særskilte embedsmænd, saaledes som ogsaa forholdet nu
er ordnet i de største retskredsér.» Frivillige
auktioner kan forlanges avholdt av namsmanden. Der kræves
bevilling for andre personer som driver offentlig
auktionssalg erhvervsmæssig eller til stadighet. Ellers kan
enhver selv eller ved andre holde offentlig auktion over
gods som tilhører ham, og som han har ret til at sælge.
Au′la, opr. et frit gaardslignende rum i anseligere
græske og romerske huse. Betegner nu et forsamlings-
eller festrum paa skoler, universiteter o. 1.
Aulaitsivik, en 130 km. lang fjord i vestlige
Grønland, 68 n. br., litt syd for kolonien Egedesminde.
Aulard [åla′r], François Vietor Alphonse
1847—), fr. historiker, deltok i krigen 1870—71. Hans
bok om revolutionens talere gjorde ham berømt, og
1886 blev han professor i «den franske revolution», en
lærestol som er oprettet av Paris’ radikale styre.
Redigerer siden 1890 tidsskriftet «La revolution française
og har utgit et hovedverk om revolutionens politiske
historie. Han har indledet en forbitret kamp om Taine
som historiker og har stadig som radikal og antiklerikal
republikaner deltat i den politiske strid.
Aulestad, Bjørnstjerne Bjørnsons gaard i Østre
Gausdal herred, ikke langt fra Faaberg jernbanestation.
1
Aulestad.
Bjørnson kjøpte gaarden i 1874. [Litt.: D. A. Seip: «Da
Bjørnson kjøpte A.» i «Bjørnson-studier» utg. av G.
6Gran, 19141.]
Aulīn, Thor (1866—1914), anset svensk musiker,
elev av Sauret og Scharwenka, dirigent for
Konsertforeningen i Stockholm, senere for Orkesterforeningen i
Göteborg, medlem av det svenske musikakademi, har
komponert 3 violinkonserter, violinsonate m. m., og med
den saakaldte «Aulin’ske kvartet», kjendt langt utenfor
Sveriges grænser, indarbeidet kammermusiksoireer som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
