Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
561
A. australi’, sydlys, se Polarlys. A. borealis,
nordlys, se Polarlys.
Aurora [årå′rə], Forenede Stater, by i staten Illinois
ved Fox River, 34 204 indb. (1916); maskinfabrikker,
landbruksartikler. Jernbaneknutepunkt.
Aurride, se Ørret.
Aursjøhytten (Lesjehytten), turisthytte ved nordenden
av Aursjøen, Lesja herred.
Aursjøhø, 1478 m. høit fjeld, syd for Aursjøen,
Lesja herred.
Aurskog (tidligere Urskog), herred i Akershus fylke,
øst for Øieren, 418.61 km.² med 4 643 indb. (1917);
11.2 pr. km.² Herredet, som svarer til A. prestegjeld
med A. og Blaker sogne, er et jordbruks- og skogdistrikt
syd for Glommen og øst for Øieren. Mot øst grænser
herredet til Hedmark fylke. Terrænget er sterkt kupert.
I herredets midtre parti et veldyrket dalstrøk,
gjennemfuret av talrike bækker i dype leier. I den østlige del
utstrakte skogvidder med høider paa mellem 400 og 500 m.;
mange vande. 59.41 km.² aker og eng, 302.34 km.² skog,
16.38 km.² ferskvand, resten (40.48 km.²) er utmark.
20 754 maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
opdyrkedes 911 maal. Vigtigste næringsveier jordbruk
og skogdrift. Flere meierier, en række sag- og møllebruk.
Urskog sparebank oprettet 1846. Antagen formue 1917
10 323 000 kr., indtægt 1 070 000 kr. Gjennem herredet
passerer den privatbyggede tertiærbane Høland—Aurskog-
(Urskog-)banen, som ved Sørumsand paa
Kongsvingerbanen svinger mot sydøst, senere mot syd til Skulerud
ved Skulerudvandet. Inden herredet stationerne:
Sørumsand, Kvevle, Mork, A. (Urskog), Lierfoss. — Urskog
fort blev bygget 1901—03. Det var en av de
permanente befæstninger paa tilgangene til Kristiania
(«Grænsefæstningerne»), som blev sløifet i henhold til
Karlstadoverenskomsten. Fortet, som var bestykket med fire
10.5 cm.s kanoner og 2 mitraljøser, var bygget som
sperrefort til sikring av veiene som fra syd og øst fører
frem mot Blakersund. Herredet er fra 1 juli 1919 delt
i A. og Blaker herreder. Sml. Blaker. [Litt.: A.
Heyerdahl, «Urskogs beskrivelse», Kra. 1882.]
Aurstaupene, en række vandfald i Aura med en
samlet faldhøide paa 242 m., Eresfjord og Vistdal herred,
Møre fylke (Romsdals amt). Opgives i nuværende stand
ikke utbygget) at repræsentere 5 610 ef. hk.
Aursunden, 44 km.² stort vand, Røros herred, 696
m. o. h., nordøst for bergstaden Røros. Den har avløp
gjennem Glommen og angives ofte som Glommens kilde,
hvad der dog ikke er nøiagtig, idet A. har tilløp fra en
række større fjeldvande i grænsen mellem Røros og
Tydalen. Ved østenden den vakre høifjeldsgrænd
Brekkebygden, hvorfra hovedveisforbindelse med Härjedalen
(Sverige) og Røros. A. er 36 m. dyp.
Au′rum (lat.), guld. A. chlorātum, hydrochlorātum,
muria′ticum, guldklorid; a. chlorātum (muriāticum) natro-—-
nātum, klorguldnatrium; a. foliātum, bladguld; a.
fu′lminans, knaldguld; a. gra′phicum, skrifterts; a. para′-
doxum, tellur; a. pota′bile, alkemistisk guldopløsning (se
Kemi), æterisk guldkloridopløsning; a.
stanno-præcipitātum, guldpurpur.
Ausbruch, oprindelig en egen sort vin av de modneste
druer, som blev plukket før den egentlige druehøst. Nu
betegner a. et fællesnavn for en hel del ungarske, særlig
tokayer-vine, tilberedt paa en egen maate.
Auschwitz, Polen, by i Galizien, med 10118 indb.
(1911). Livlig handelsby, jernbaneknutepunkt. Efter
Verdenskrigen avstaat av Østerrike.
Auskulant (lat.), tilhører, en begynder som efter
autorisation har leilighet til for sin utdannelses skyld
at følge forhandlingerne i en ret eller et andet kollegium,
dog uten at delta i avgjørelserne.
Aurora—Aust-Agder fylke
562
Auskulatiōn, en lægevidenskabelig
undersøkelsesmaate, hvor man enten lægger øret til legemets over-
| flate, eller gjennem et hørerør, stetoskop, hører de lyd
| som under normale eller sykelige forhold opstaar i
legemet. Anvendes især til at bestemme sygdomme i lunger
og hjerte. Auskultere, at undersøke ved at lægge
øret direkte til legemet eller ved hjælp av et stetoskop.
Auslēse, en tilføielse for at betegne særlig fine
kvaliteter av skummende vine.
Auso′ner (græ.; lat. aurunces), i oldtiden oskisk folk
i Italien omkring Minturnæ; navnet brukes ogsaa om
Syditaliens (ausonicus) og av ldigtere [om [hele Italiens
beboere.
Auspi′cier, se Augur.
Aussig, Tsjekkoslovakiet by i nordlige Böhmen, i en
trang dal ved Bielas utløp i Elben, 40 000 tyske indb.
(1914). Jernbaneknutepunkt. Betydelig kemisk industri,
| fabrikation av glas, maskiner, vognsmørelse o. s. v. I
nærheten brunkulleier.
Austabottind, 2 203 m. høi fjeldtop i den sydlige
del av Horungerne (Skagastølstinderne) paa grænsen
mellem Aardal og Luster herred.
Austad, herred i Vest-Agder fylke (Lister og Mandal
amt) ved kysten mellem Lindesnes og Farsund, 43.68 km.3,
hvorav 0.78 km.² ferskvand, med 1116 indb. (1910); 25
pr. km.² Herredet, som svarer til A. sogn av Lyngdal
prestegjeld, ligger omkring Rosfjorden og omfatter
halvøen mellem denne fjord og Grønfjorden med
utenforliggende smaaøer. Landet stiger som regel brat op fra
kysten. Halvøens indre er smaakupert med forholdsvis
flate dyrkbare markstykker indimellem de lave for det
meste træbare lynghauger og fjeldknauser. Gaardene
ligger spredt langs kyst og paa hei. Den lille uthavn
Korshavn (Krosshavn) paa Revø har kapelkirke i en
gruppe smaahuse (20 huse, 114 indb. (1910)). Opgave over
arealets fordeling foreligger ikke. De vigtigste
næringsveier er jordbruk, fiskeri og hummerfangst. Utbyttet
av fiskerierne var i 1915 47 788 kr., derav falder 30 476 kr.
paa hummerfangsten. Antagen formue 1917 1 469 000 kr.,
indtægt 277 000 kr. Herredet har et vel utviklet veinet
og staar ved hovedvei og dampskib i forbindelse med
Farsund.
Aust-Agder fylke (Nedenes amt), det østligste av de
to sørlandsfylker, omfatter kyststrækningen mellem Risør
i øst og Kristiansand i vest. Mot nord skyter det sig
i en lang kile (Setesdalen) opover mot Haukelifjeld,
mellem Telemarken (Telemark fylke) i øst og Vest-Agder
og Rogaland fylker i vest. Det samlede areal er 9 331.44
km.²; herav er 576.85 km.² ferskvand. Av arealet
for-Øvrig opgives 190.89 km.² at være aker og eng, 3 575.87
km.² er skog, resten er utmark, snaufjeld og myr.
Folkemængden utgjorde i 1916 76 822 indb. mot 79 935 i 1900,
altsaa en nedgang i folkemængde paa 3113. 19 384 er
bybefolkning (i 1900 21 369), 57 438 landbefolkning (i 1900
58 566). A. er det eneste av Norges fylker som viser
nedgang i landbefolkning, en omstændighet som for en
1 væsentlig del skyldes den sterke utvandring til Amerika
) (i 1906 utvandret der 1 690).
Befolkningstætheten i
landdistrikterne er 6.2. Det tættest befolkede herred er His
med 286.25 indb. pr. km.²; det tyndest befolkede er
Bykle i Setesdalen med 0.33 pr. km.² Den sydøstlige
del av fylket bestaar av den av talrike smaafjorder sterkt
indskaarne kyststripe, med det indenforliggende
smaakuperte land og de utenforliggende ofte tæt bebyggede
øer (Flosta, Tromø, Hisø m. fl.), som utgjør Nedenes
fogderi. Langs kysten ligger kjøpstæderne Risør,
Arendal og Grimstad og ladestederne Tvedestrand og
Lillesand. Bebyggelsen er desuten flere steder samlet i tætte
klynger (Lyngør, Borøen, Narestø m. fl.). Den
nordvestlige del av fylket utgjøres av den lange Setesdal med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
