Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
591
blomstrende landsby; har en stor domkirke og levninger | tagende 1631 (se Renaudot).
av den gamle bymur.
Avilēs, Spanien, by i prov. Oviedo, 13 000 indb., har
en god havn, livlig industri. I omegnen grubedrift.
Avis [avt] (fr.), underretning, meddelelse, d. s. s. advis.
Avīs betyder oprindelig uttalelse, efterretning,
meddelelse; efterhaanden har ordet faat betydning av et
trykt, med korte mellemrum og regelmæssig
utkommende blad, gjennem hvilket offentliggjørelsen av
efterretningsvæsenets stof formidles. Den moderne a. stiller
sig til opgave at redegjøre for alle nyheter, enhver
begivenhet og tankestrømning, hvor og i hvilken forbindelse
de end forekommer, naar de blot tillægges mere almen
interesse, og ved siden derav gi den private adgang til
direkte gjennem den betalte bekjendtgjørelse (annonce,
avertissement) at henvende sig til almenheten. Den
store a. er i vore dage «samtidens speil», «historiens
sekundviser»; i den erholder samfundets aandelige og
materielle liv i alle ytringsformer sit kraftigste og mest
umiddelbare utslag; den er blit det hurtigste, lettest
tilgjængelige og derfor vigtigste av alle aandelige
meddelelsesmidler, og som saadant gjenstand for
kulturmenneskets daglige behov. Gjennem sin a. faar hver
mand ind i stuen et mere eller mindre sammentrængt
og alsidig billede av verden som den lever i nuet, ofte
utfyldende og retledende forklaret, og gjennem den kan
han fremme sine private interesser utad. Efterhaanden
er a.sstofmasse svulmet op til encyklopædisk alsidighet,
til at omfatte enhver art av aandelig produktion, og ikke
nok hermed, i konkurransekampens medfør drives den
moderne a. til stedse mere at søke ikke blot at være
den første paa pletten med nyheter, men ogsaa til at
skaffe sig særegne nyheter, ofte med overordentlig stor
bekostning. A. har i vore dage anlagt egne
telegrafkabler, utrustet videnskabelige ekspeditioner, opstillet
betydelige præmier for opfindelser o. s. v. Utgivelse av
en større a. er blit et kapitalistisk foretagende der
organiseres som en paa masseproduktion beregnet industri,
hvor aandsmagt, bragt i anvendelse paa de forskjelligste
interesseoomraader, samarbeider med en stedse mere
fuldkommengjort teknik for hurtigst og i den lettest
tilgjængelige form at levere den mest rikholdige og ved
værdien av sit indhold mest indflydelsesrike a. Ti enhver
a. beiler til publikums gunst. Som regel indskrænker
den moderne a. sig ikke til at være nøitralt gjengivende;
den taler ogsaa i eget navn for at vınde tilhængere for
en politisk, socialøkonomisk, religiøs, litterær opfatning.
Den blir derigjennem «organ» for et parti, en
livsanskuelse, en tankeretning o. s. v. — En paa
offentlighet beregnet efterretningstjeneste var kjendt allerede i
det gamle Rom; paa Cæsars tid (59 f. Kr.) blev der
nemlig git folket meddelelser om interessante
begivenheter ved hjælp av offentlige tavler, acta diurna eller
populi, som dog snart atter gik av bruk. Det moderne
a.-væsens oprindelse maa søkes dels i de flyveblade som
fra det 15 aarh. utgik fra et og andet primitivt tysk
trykkeri, dels i den efterretningstjeneste som fyrster,
rikmænd og korporationer istandbragte ved bud eller
brevbærere (postryttere), først og fremst til eget bruk,
men litt efter litt ogsaa til benyttelse for andre mot
erlæggelse av en takst. Postvæsen og a.-væsen har
saaledes en fælles rot. I Italien gik saadanne ved bud
overbragte efterretninger under navnet gazette, avisi,
novelle; i Frankrike kaldtes de gazettes, i England news
eller courants. Efter midten av det 16 aarh. blev de
trykte blade almindeligere, og sammenstillingen av deres
efterretninger antok fastere former. Den første ukentlige
a. dukker op i Strasbourg 1609 og fandt snart
efterligninger i andre tyske byer. I England kjendes en a. fra
1622, og Frankrike faar sit første journalistiske
fore-Aviles—Avkortet angrep
592
Det ældste kjendte
dagblad er det endnu eksisterende «Leipziger Zeitung», som
blev grundlagt 1660; først 1702 erholder England en
dags-a. i «The Daily Courant», mens Frankrike ikke
kommer efter før i 1777 med «Journal de Paris». Første
gang en a. benyttes som organ for politiske
dagsspørsmaal, er under det lange parlament i England 1649;
herfra utbredte denne skik sig over Holland til de tyske
riksstæder. I Frankrike foregik denne betydningsfulde
forandring i a.s indhold først ved den store revolution;:
til gjengjæld steg i dette land de politiske a.s tal
pludselig til over 1000. I de fleste øvrige lande opstod den
politiske dagspresse først i det 19 aarh. (Sml. Presse,
Trykkefrihet, egne artikler om presse under Norge,
Danmark ogfl. lande samt særlige artikler om de
betydeligere a.-foretagender i disse og andre lande.) [Litt.: Otto
Sylwan, «Den moderna pressen, dess uppkomst och
utveckling intill våra dagar» (Stockholm 1906); «Die
Gesellschaft, Sammlung sozialpsychologischer
Monographien», bd. V:; J. J. David, «Die Zeitung» (Frankfurt
a. M. 1907).]
Avisand, se And.
Avīso, mindre, upansret, hurtiggaaende og let armert
krigsfartøi (krydser), hovedsagelig bestemt for
efterretningstjenesten. Den norske marine har ingen a.
A vi′sta. 1. (Mus.). A prima vista (ital.), ved første
blik, ensbetydende med at spille eller synge «fra bladet
uten forberedelse. — 2. (Hand.). A vista (ital.), à vue
(fr.), ved forevisning, ved sigt, paa veksler og anvisninger,
a viso (ital.), de vue (fr.), efter forevisning, efter sigt.
Derav avistaveksler, ved sigt forfaldende veksler, og
avisoveksler, efter sigt forfaldende veksler.
Avi′tus (kaldt M. Maecilius el. maaske korrektere
A. Eparchius), indfødt galler, utropt til vestromersk
keiser 455 e. Kr., men 456 overvundet og avsat av
Ricimer (s. d.); død kort efter.
Avīz-orden, se Ordener.
Avkante, se Avfase.
Avkjøling av et legeme fremkommer naar dets
temperatur synker. Dette kan ske enten ved at legemet avgir
varme til omgivelserne (ved straaling og varmeledning),
eller ved at der foregaar en proces i legemets indre,
hvorved varmeenergi omsættes i energi av anden art.
Straalingen avhænger av temperaturen (for et stort legeme
er den proportional med 4de potens av den absolutte
temperatur) og av overflatens beskaffenhet. Den
hastighet hvormed et legeme avkjøles, tiltar derfor raskt med
stigende temperatur. Den avhænger videre av
varmeledningsevnen saavel i legemet som i det stof som
omgir legemet. Endelig avhænger den av legemets
specifike varme; jo større denne er, desto mere varme skal
der transporteres væk, og desto længere tid trænges der.
I industrien anvendes forskjellige avkjølingsapparater
som grunder sig paa de her anførte fænomener, saaledes
svalekummer for øl i bryggerier. Melk avkjøles i
meierierne ved at man lar den rinde ut over en beholder
som avkjøles indenfra med rindende koldt vand. A. som
følge av indre energiomsætning har man et eksempel
paa, naar visse salter, f. eks. salmiak, opløses i vand,
hvorved opløsningsvarmen bindes (kuldeblandinger). Eller
naar varme bindes ved en væskes fordampning. Æter
eller bensin som heldes paa haanden, frembringer en
tydelig merkbar avkjøling ved sin fordampning. Se ogsaa
Kjølemaskiner.
Avkok, dekokt, et lægemiddel fremstillet ved
kokning av knuste eller opskaarne plantedele med vand og
paafølgende avsiling («kolering»), f. eks. chinadekokt.
Avkortet angrep, en egen angrepsform under
fæstningskrigen. Kaldes ogsaa efter den bayerske general
v. Sauer «det Sauerske angrep». A. a. har til hensigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
