Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
627
dommens gud og gudernes sendebud; Nergal (i Kuta),
krigsgud; Isjtar, der dels (især i Agade) dyrkedes som
krigsgudinde, dels (især i Erech) som kjærlighetsgudinde;
videre guderne Ninib og Tammuz, og sidst men ikke
mindst Marduk, som var gud i Babylon, og hvis magt
og anseelse vokste samtidig med byens, indtil han
tilslut blev identificeret med Bel («Bel-Merodach») og
blev «herren» par exceellence. Videre blev Nabu
betragtet som søn av Marduk, der igjen betragtes som
søn av Ea. Endelig er at merke at guderne sattes
i forbindelse med himmellegemerne (Isjtar f. eks. med
planeten Venus). Allerede paa Hammurabis tid har den
babyloniske religion et umiskjendelig præg av
astralreligion. Foruten de store guder var der talrike
mindre og utallige aander. — Den babyloniske
kosmologi inddeler verdensaltet i den syvdelte himmel,
jorden og vanddypet. I jordens indre befinder sig de dødes
rike, mørkt og fuldt av støv, regjeret av gudinden
Eresjkigal. Om verdens tilblivelse (gjennem gudernes kamp
med uhyret Tiāmat) fortæller en myte som samtidig har
til hensigt at forherlige Babylons gud Marduk. Hvordan
mennesket gik glip av udødeligheten, berettes i legenden
om Adapa; eposet om Gilgamesj (hvorav et mindre
avsnit indeholder fortællingen om syndfloden), viser os
tanker og følelser som døden fremkaldte hos babylonierne.
En myte fortæller om Isjtars nedfart til dødsriket,
hvorved al frugtbarhet og vekst paa jorden ophørte. —
Gudsdyrkelsen indtok en betydelig plads i det
nationale liv. Høiere end nogen anden bygning raget
templerne tilveirs; og kongerne opfattet det altid som
en fremtrædende pligt at sørge for deres vedlikehold,
utsmykning og restaurering. Blev en babylonier
rammet av en ulykke, var det tegn paa at hans skytsgud
hadde svigtet ham og prisgit ham til alt det djævelskap
som fandtes rundt om; aarsaken kunde være en synd
han hadde begaat endog uten sit vidende. For igjen at
stemme guden naadig maatte han søke bistand hos
presterne (som i den anledning bl. a. reciterte, avvekslende
med den bodfærdige, de saakaldte «bodssalmer»).
Presterne besørget ogsaa de regelmæssige ofre. Og da de
samtidig var jurister, var deres indflydelse meget stor,
ikke bare paa det religiøse omraade, men ogsaa paa det
kommercielle, og overhodet paa det sociale.—— Man maa
indrømme at den babyloniske kulturs indflydelse utadtil
har været overordentlig vidtstrakt og indgripende.
Allerede i det 2 aartusen f. Kr. omfattet den hele Vestasien ;
endog mellem kanaanæiske fyrster og den ægyptiske
farao førtes den diplomatiske korrespondanse i
babylonisk sprog og med babylonisk skrift (se art. Amarna).
Videre er den græske astronomi direkte avhængig av
den babyloniske; og likeledes har den græske kunst
under dens første utfoldelse været befrugtet av den
babyloniske. At B. ogsaa har været av stor betydning
for retsutviklingen, ikke alene i den forasiatiske, men
ogsaa gjennem indflydelse paa romerretten i den
europæiske kulturkreds, vil sikkert fremgaa med stadig
større klarhet. Endelig kan nævnes at vor tidsinddeling
er babylonisk. — Sterk interesse er i senere tid vakt
for spørsmaalet om B.s indflydelse paa Israel («Babel og
Bibel»). Den naadde sit høidepunkt paa Manasses tid
og har utvilsomt hat følger saavel i formel henseende
(stilen i de hebraiske hymner og især i klagesalmerne
er nær beslegtet med den tilsvarende babyloniske
som i reel (babyloniske myter, navnlig
syndflodsfortællingen, eller elementer derav har fundet vei til Israel.
Noget lignende gjælder forøvrig sandsynligvis ogsaa
Israel i dets forhold til Ægypten). Paa den anden
side maa det betones at Israel ikke har overtat det
fremmede stof slavisk, men har forstaat at
gjennemtrænge det med sin aand og nyttiggjøre det for sin
Babyloniske fangenskap—Bach
628
religion. [Jfr. W. Schencke, «Ægypten-Israel-Babylonien»,
Kra. 1904.]
Babylōniske fangenskap, Det, (eksilet) kaldes
Israels folks bortførelse til Babylon under Nebukadnezar.
Allerede 597 f. Kr. hadde Nebukadnezar overvundet
kong Jekonja og ført ham og en stor del av hans folk
i landflygtighet. Til konge over de tilbakeblevne
indsatte han Sidqija. Da denne gjorde oprør, vendte
Nebukadnezar 586 tilbake og indtok og ødela Jerusalem.
Konge og folk førtes til Babylon, og kun en liten del
fik lov til at bli tilbake. Det bortførte Israel levet
gjennemgaaende under taalelige forhold. Endel vandt
eiendom og formue, og enkelte jøder kaldtes til høie
embeder. De møægtigste religiøse skikkelser i denne periode
er profeten Ezechiel og den ukjendte forfatter av sidste
del av Esaias bok (kap. 40—66). Da Kyros erobret
Babylon 538, tillot han jøderne at vende tilbake til sit
land, men det var mange som foretrak at bli i Babylon.
Ved sin hjemkomst fandt de landet bebodd av et
blandingsfolk som de vægret sig ved at anerkjende som
stammefrænder. — I kirkehistorien benyttes navnet B. f.
som betegnelse for pavernes ophold i Avignon 1309—77.
Bacalāo en salsa, sp. ret, klipfisk, poteter og olje
med løk og tomater. I Nordland kjendt og anvendt
under navnet spanskfisk.
Baccalau′reus, nylat. ord av uviss oprindelse, bruktes
opr. om riddersvender, derefter om adelsmænd som ikke
kjæmpet under eget banner, om de laveste geistlige og
endelig fra 13 aarh. først i Paris om indehaverne av
den laveste akademiske grad, som maatte tages inden
magister- eller doktorgraden. Fra Paris gik navnet til
andre universiteter, og titelen har holdt sig baade i
England (bachelor, se B. A.) og Frankrike (bachelier).
Baccarat [bakara′], Frankrike, by i depart.
Meurtheet-Moselle, 6 600 indb., fabrikation av krystalglas. Aug.
—sept. 1914 en kort tid besat av tyskerne.
Baccara(t) [bakara′], et maaske opr. ital.
hasard-Sspil, især utbredt i Frankrike; spilles med 3 spil kort;
herrekortene gjælder for 10, de andre efter antal av
øine. De spillende faar hver av bankøren 2 kort og
kan. ta.- ett til, hvis summen ikke er 9Ø9 el. 19, 8 el. 18.
Kombinationerne 9,: 19, 29 slaar 8, 18, 28 av; disse
likeledes 7,17, 27 o. s. v.
Bacchanālia (lat.), eg. fester for Bacchus (se
Dionysos), brukes særlig om natlige Bacchus-fester i Rom,
forbundet med vilde utskeielser; b. blev undertrykt av
senatet 186 f. Kr. — I overf. bet.: vildt lag.
Baccha′nt, se Dionysos.
Bacchiglione [bakkiljå′ne], Italien, elv i det
nordøstlige. Utspringer i de Lessinske Alper, blir seilbar ved
Vicenza og deler sig længer syd i to armer, hvorav den
ene gaar ut i Brenta, den anden i havet. 120 km.
Ba′cchus, se Dionysos.
Bacciochi [batšå′ki], Marie
Bonaparte.
Baccio della Porta [bátšå-], se Bartolommeo.
Bach, Alexander von (1813—93), østerr.
statsmand, blev 1848 en av førerne for det liberale parti,
men gik snart over paa keiserens side og blev
justisminister. Efter 1849 arbeidet han ivrig paa at holde
den mangeartede stat sammen ved en til det yderste
gjennemført centralisation av styrelsen. Skjønt
reaktionær og klerikal gjorde han sig fortjent ved at
gjennemføre bondestandens frigjørelse.
Bach, Johann Sebastian (1685—1750), som alm.
regnes for tonekunstens dypeste aand og største mester,
tilhørte en vidtforgrenet musikerslegt i Thüringen, hvor
faren var stadsmusikant i Erfurt og senere hofmusiker
i Eisenach. B. levet ogsaa selv hele sit liv under en
lønnet musikers beskedne kaar i Lüneburg, Weimar,
Anmne Elisa, se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
