Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
645
fast paa Slotsfjeldet ved Tønsberg, maatte overgi sig 1202.
Under Sverres søn, Haakon, som forlikte sig med
biskoperne, opløstes partiet, men fornyedes atter ved hans
død. En anden foregiven søn av Magnus Erlingssøn,
Erling Steinvæg, blev dets konge, senere biskop Nikolaus’
søstersøn Philippus. Han støttedes av danskekongen
Valdemar II og beholdt ved forliket med birkebeinerne
1208 magten i Viken og paa Oplandene, dog under kong
Inge Baardssøns overhøihet. Efter Philippus’ død gik b.,
som efterhaanden hadde forlatt sit hierarkiske program
for at kjæmpe for rent aristokratiske eller personlige
formaal, frivillig under kong Haakon Haakonssøn og
avla sit gamle partinavn. Dette utledes av bagall (lat.
baculus), bispestav.
Bagn, se Sør-Aurdal.
Bagnacavallo [bañakava′llo], Italien, by i provinsen
Ravenna, 16 000 indb., silkevæverier; oldtidens
Tiberiacum.
Bagnara [bañ′ra] Calābra, Italien, by i provinsen
Reggio di Calabria ved det Tyrrhenske Hav, 10 000 indb.
Utførsel av træ, olje, vin og kaker, som sendes over hele
Kalabrien. Sterkt jordskjælv 1908. Anlagt av Robert
Guiscard.
Bagnères, Frankrike. 1. B. de Bigorre f[bañðr də
bigå′r/, berømt badested i depart. Hautes-Pyrénées, paa
venstre side av elven Adour ved indgangen til
Campandalen i Pyrenæerne, 570 m. o. h., 8400 indb., med
varme kilder (31—51° C.), jern, svovelsur kalk, 2 000
badegjester aarlig (gigt, krampe, lamhet). Ogsaa
vinterkursted. Romernes Vicus Aquensis balneariæ. — 2. B.
x531
de Luchon [bañær də lyšõ′], badested i depart.
Haute-Garonne i pyrenæerdalen Luchon, 628 m. o. h., 3 000
indb. Varme svovelkilder (17—64° C.), 15 000
badegjester aarlig (kjertelsyke, utslet, gigt o. s. v.).
Enestaaende vakker beliggenhet, prægtig kurhus. Romernes
Aquæ Onesiæ.
Bagnes [bañ], Val de, Schweiz, kanton Wallis,
sidedal til Rhônedalen, ved elven Dranse. Øverst oppe er
dalen spærret av isbræer; ved Sembrancher pasdal (Val
d’Entremont) til Store St. Bernhard. Største kommune
Les Chables med en varm kilde, hvorav dalens navn.
Bagni [báñi], Italien. 1. B. di Lucca, badested i
prov. Lucca, varme jernkilder (31—56 C.), mot gigt,
nervøsitet o. s. v., meget besøkt. — 2. B. San-Giuliano,
badested prov. Pisa, 7 km. nordøst for byen Pisa,
varme kilder (29—44 C.), indeholder svovelsure alkalier
(mot gigt, reumatisme), meget besøkt.
Bagno [báño](ital.), bad. Oprindelig slavefængslet
ved siden av badene i Konstantinopels seralj, dernæst
navn paa de strafanstalter i Frankrike som i 18 aarh.
avløste galeierne. Fangerne i b. var lænket dag og nat
og brændemerket paa høire skulder. Napoleon III
indførte straffekolonier (Cayenne o. a.) istedenfor b.
Bagratider, se Armenien, Historie.
Bagratio′n, Peter Ivanovitsj (1765—1812), russ.
general. Deltok med utmerkelse i alle russiske krige
1783—1812. Efter Finlands besættelse av russerne 1808
førte han det korps som besatte Alandsøerne for herfra
at angripe Sverige. Arméchef i «fædrelandskrigen» mot
Napoleon 1812; dødelig saaret ved Borodino.
Bagrasj-Kul, indsjø i det nordlige Øst-Turkestan,
mellem Tiensjan og Kurruktag. Dens avløp er
Kontjedarja, som mot sydøst løper til Lop-nor.
Bagratunier, se Armenien, Historie.
Bahādur sjah, den sidste stormogul. I 1857 blev
han, 90 aar gammel, tvunget til at stille sig i spidsen
for en bevægelse rettet mot englænderne. Han maatte
imidlertid flygte fra Delhi; hans sønner blev myrdet;
selv døde han i landflygtighet 1862. Under navnet Safar
(seier) har han skrevet en række formfuldendte digte.
Bagn—Bahia Blanca
646 [
Bahāma-øerne (Lucayiske øer el. Klippeøer), britisk
øgruppe i Vestindien, strækker sig nord for Cuba fra
Florida til Haiti. De skilles fra Florida ved Florida-
eller nye Bahamastrædet, fra Cuba ved gamle
Bahamastrædet. De omfatter 20 større bebodde øer og mange
hundrede ubebodde mindre øer og holmer. B. hviler
paa store koralbanker (Store og Lille Bahamabanker);
størrelse ca. 11400 km.² med 56 000 indb. (1911). Sundt
og behagelig klima, dog ofte orkaner. De fleste øer er
bevokset med skog (mahogny o. s. v.). Der dyrkes mais,
bomuld, batater, ananas Lidt kvægavl (faar),
fangst av skildpadder og svamper, fiskeri, utvinding av
salt. Eksport i 1916 ca. 6 mill. kr., import ca. 81/2 mill.,
størst handel med de Forenede Stater. De vigtigste øer
er New Providence med hovedstaden Nassau, Andros
(største ø), Abaco og S. Salvador. Av befolkningen er
tre fjerdedele negre og mulatter. Guvernøren utnævnes
0. S. v.
av den eng. regjering; den folkevalgte repræsentation
tæller 29 medl. Norsk konsulat. B. opdagedes 12
oktober 1492 av Columbus, som landet paa den
saavfolket av
englænderne, som endelig
tilkaldte Guanahani (nuværende Watlingsø);
spanierne, kolonisert av
kjendtes øerne i 1783.
Bahar (baar, behar, bhar etc.), en handelsvegt, i
Mokka — 199 kg. eller 223 kg.; paa Sumatra, i Atsjin
192 kg., i Padang 203 kg., i Surate 408 kg. o. s. v.
Baharijēh (Uad el Bahrijeh), ogsaa kaldt den Lille
Oase, en oasesamling i den Libyske Ørken, i den
sydvestlige del av Nedre-Ægypten, ca. 300 km. sydvest for
Kairo, 8.4 km.² med 6 à 7 000 indb. Har varme kilder
(34° C.) og er frugtbar paa dadler, korn og bomuld.
Den vigtigste oaseby er el Kasr Bauiti, 112 m. o. h.
Gammelægyptiske og romerske ruiner.
Bahawalpur. 1. Vasalstat i nordvestlige Forindien.
prov. Punjab, paa sydsiden av elvene Indus og Sutlej.
ca. 36 000 km.² med 781 000 indb. (1911). To tredjedele
av landet er ørken, kun en smal stripe langs elvene er
frugtbar (vandes). Der dyrkes korn, bomuld og indigo. —
2. Hovedstad i staten B., ved banen gjennem Indusdalen.
19 000 indb. Den indfødte fyrste bor her i et stort palads.
Bahīa, Sydamerika. 1. Stat i Brasiliens forenede stater.
ved Atlanterhavet (9° 55 til 13 15′ s. br.). Staten
bestaar av et frugtbart kystland (dels sletter, dels
fjeldland, særlig i syd), en ufrugtbar væsentlig græsgrodd
høislette og elven Rio San Franciscos dal. Størrelsen
426 427 km.² med 746 443 indb. (1912): negre, indianere,
portugisere, italienere og enkelte tyskere. Det varme
klima mildnes ved hyppige vinde paa kysten, som
ogsaa har rikelig nedbør; men det indre er tørt og varmt.
2aa høisletten drives kvægavl og grubedrift (guld og
diamanter), paa kystsletterne avles korn, tobak, kaffe,
sukker o. s. v., i elvdalen kakao; av skogene faaes bl. a.
kautschuk (skoger paa kysten og i dalen). — 2.
Hovedstad i staten B. (eg. São Salvador da B. de Todos os
Santos), ligger paa en steil skraaning paa østre side av
indseilingen til Allehelgensbugten, som danner en 3stor,
udmerket havn. Den lavest liggende del av byen, nede
ved sjøen (Praya) med brygger, pakhuse, butikker og
kontorer er usund og smudsig med trange, krokede gater,
mens den høiere liggende del (ca. 80 m. o. h.) har brede
gater, skyggefulde spaserganger og parker samt mange
prægtige bygninger (domkirke av marmor,
regjeringsbygning o. s. v.). B. har stor handel (utfører kautschuk,
tobak, sukker, kaffe o. s. v.), fabrikation av tobak
(cigarer), sukker, rum o. s. v. Skibsverfter, regelmæssig
dampskibsforbindelse med New York, Hamburg, Liverpool o.
s. v. 300 000 indb. Norsk vicekonsulat under
generalkonsulatet i Rio de Janeiro.
Bahīa Bla′nca, Sydamerika, by i Argentina, staten
Buenos Ayres, 600 km. sydvest for byen Buenos Ayres
er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
