Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
651
nordlige del kaldes B.-ørkenen, den sydlige del B.-
steppen. De faa kamelbeiter utnyttes av
nomadiserende kababisjstammer av væsentlig arabisk æt.
Ba′jus, Mikael (1513—89), romersk-katolsk teolog,
blev som saadan 1551 professor i Löwen og søkte at
grunde sin teologi paa den hellige skrift og kirkefædrene,
navnlig Augustin. Herved indvikledes han i langvarige
stridigheter med franciskanerne og jesuiterne. I aaret
1560 fordømte Sorbonnen 18 sætninger, som var utdraget
av hans skrifter, og 1567 fordømte pave Pius V 79
sætninger av hans skrifter. B. og universitetet underkastet
sig formelt, men holdt i virkeligheten fast ved den
augustinske teologi. B.s teori er en forløper for den
senere jansenisme.
Bajæ, i oldtiden by paa Kampaniens kyst, 16 km.
nord for Neapel; nu Baja. Det udmerkede klima og
de mange varme mineralske kilder gjorde i oldtiden B.
til et søkt badested, hvor elegante villaer og pragtfulde
templer reistes. Nu kun ruiner. IB. sluttedes det første
triumvirat 60 f. Kr.
Bak., bot. forkortelse for Baker, J. G.
Bak (bakke), sjøuttryk. 1. Matfat, som brukes i
ruffen for det menige mandskap; at bakke op, d. e. at
øse op. —2. Halvdæk i forstavnen av skibe, er egentlig
samme ord som bakke, matbret: saa kaldtes en
avdeling av mandskapet som var sammen om én bakke,
dernæst hele matrosmessen, og endelig overførtes ordet
til rummet hvor de spiste og opholdt sig.—3. (Adj.) Et
seil staar bak, naar vinden blæser paa dets forside,
saa at det driver fartøiet agterover. Et skib (en baat)
kaster bak, naar en del av dets seil hales bak, saa
at de ophæver virkningen av de øvrige seil; skibet
ligger da uten nævneværdig fart. — At bakke er at gaa
agterover, om seilfartøi og dampskib.
Bakaïrī, karaibstamme ved Schingu’s kildeelver,
Central-Brasilien. Indtil 1884 levet b. avspærret fra
utenverdenen, paa alle kanter indesluttet av fiendtlige
stammer, helt uberørt av civilisationen. I det nævnte
aar opdagedes de av den kjendte tyske etnograf K. von
den Steinen. Endel b.-familier, bosat længere mot vest
ved Paranatinga, var allerede tidligere traadt i berøring
med spanske kolonister og munker.
Bakalahāri, se Betsjuaner.
Bakau, Rumænien, by i Moldau ved Bistritza. 17 340
indb. (1911).
Bakbord, se Babord.
Bakchiāderne, herskerslegt i oldtidens Korinth;
oprindelig var medlemmer av B. konger; da kongedømmet
ophævedes, dannet slegten et faamandsvælde i byen,
men styrtedes 658(7) f. Kr. av Kypselos.
Ba′kchos, se Dionysos.
Bakchy′lides, græ. lyriker fra 5 aarh. f. Kr., f. i
Iulis paa øen Keos, søstersøn og elev av Simonides;
levet med denne en tid i Syrakus, senere landflygtig
paa Peloponnes. Bevaret epinikier (s. d.) og
dithyramber (s. d.).
Bakel, Vestafrika, befæstet handelsplads ved Senegals
midtre løp i den franske koloni Senegal, ca. 470 km.
ret øst for Kap Verde, med ca. 2 000 indb. Handel med
gummi, elfenben og guldstøv. Selv ved lav vandstand
dampskibsforbindelse med St. Louis ved Senegals
munding. Utgangspunkt for karavanveier til det indre Sahara
og Sudan.
Bakepulver, salter, som tilsættes deigen istedenfor
gjær for ved luftutvikling at bevirke hævningen. 1848
begyndte man med kulsurt natron + saltsyre
(kulsyreutvikling). Bekjendt er Horsford-Liebigs b. (surt
kaliumfosfat og dobbelt kulsurt natron). Andre b. indeholder
foruten kulsure salter (soda, hjortetaksalt o. 1.) alun,
vwinsten m. m. i vekslende blandinger.
Bajus—Bakerlovgivning
652
Baker [bei′kə], Sir Samuel White (1821—93), eng.
opdagelsesreisende. Forberedt ved flere aars reiser paa
Ceylon og i Ostindien besluttet B. at delta i arbeidet
for at opdage Nilens kilder. Ledsaget av sin hustru
undersøkte B. 1861 den Blaa Nils kildeelver i Abessinien,
reiste 1862 fra Khartum opover den Hvite Nil og traf
1863 i Gondokoro Speke og Grant, som netop hadde
opdaget Nilens østligste kildesjø, Victoria Njansa, men
som fortalte at de hadde hørt om en anden stor sjø
længere vest. B. opdaget 1864 denne, Mwutan Nsige,
som han kaldte Albert Njansa. Ledet 1869—73 som
pasja i den ægyptiske khediv Ismails tjeneste en stor
ekspedition til landene ved den øvre Nil for at utvide
Ægyptens herredømme til de store Nilsjøer og for at
undertrykke slavehandelen. Han grundet ved Gondokoro
byen Ismailia og naadde helt syd til Massindi i Unjoro.
Har bl. a. skrevet «The Albert Nyanza o. s. v.» (4 utg.
1871) og «Ismailia» (2 utg. 18798).
Baker [beikə], Valentine (1827—87), eng. general,
ogsaa kjendt under navnet Baker pasja; var med i
kafferkrigen 1852, blev saaret paa Krim 1855 og reiste
senere i Persien og Afghanistan. Han deltok paa tyrkisk
side i krigen mot Rusland 1877—78, gik senere i ægyptisk
tjeneste og var anfører paa toget mot Sudan, hvor han
blev slaat ved El Teb av Osman Digna 1884.
Bakere, bakerlaug og bakerforeninger.
Haandverksmæssig bakeridrift vokste som alt borgerlig
haandverk frem av og med byutviklingen. I det 13 aarh. var
bakerhaandverket saavidt fagmæssig utviklet i Bergen
at det nævnes i Magnus Lagabøters bylov (1276). Laug
var kun oprettet av de tyske kontorers «embedsmænd
(14 aarh.), mens de norske haandverkere levet og virket
under «stort fortryk». De hadde dog allerede før de
tyske embedsmænds «fordrivelse» (1559) laugsmæssige
foreninger som optok en større del av de tyske
laugsbestemmelser, og som under Kristian V (1681—82) gik
over til virkelig, lovmæssig laug. Ved loven av 1839
ophævedes laugene, dog saaledes at de sukcessivt
inddroges. I Kristiania bortfaldt lauget for bakernes
vedkommende allerede 1848, og samtidig stiftedes
«Bakermestrenes Forening i Kristiania». I Bergen, hvor
professionen var privilegert, bevaredes en laugsmæssig
ordning helt til 1891, da privilegiet samtidig bortfaldt. De
norske b. har siden 1885 været undergit en række
indskrænkninger ved lovbestemmelser (se
Bakerlovgivning). Forholdene har medført en overgang til maskinel
drift, som derfor i større bedrifter er gjennemført. I
1898 stiftedes «Bakernes Landsforening
Bakerim. m., se Brød.
Bakerlovgivning. Som et utslag av
arbeiderbeskyttelse (s. d.) er der i Norge git lovbestemmelser om
indskrænkning av arbeidstiden i bakerier. Den første, litet
omfattende lov blev git 12 okt. 1857. Denne er
efterhaanden avløst av love av 17 juni 1885, 14 juli 1894,
6 aug. 1897 med tillægslov av 20 mai 1899 og lov av
24 april 1906. Efter denne er med visse undtagelser al
brødbakning forbudt paa 17 mai samt paa søndag og
andre helligdage, disse regnet fra den foregaaende dags
aften kl. 6 til vedkommende søn- eller helligdags aften
kl. 12. Sur- og hævlægning samt ovnsfyring kan foregaa før
kl. 12. Paa hverdagene er det forbudt enhver som driver
bakernæring, i tiden fra kl. 8 aften til kl. 6 morgen at
anvende sine i bakeriet beskjæftigede folk til andet
arbeide end tørring av kavringer og skibsbrød, sur- og
hævlægning samt ovnsfyring. Paa visse betingelser kan
dog deiglagning utføres fra kl. 5 morgen. Barn under
14 aar maa ikke sysselsættes i bakerier. For unge
mennesker mellem 14 og 18 aar gjælder enkelte
indskrænkende bestemmelser. Arbeidstiden blev
tarifmæssig begrænset de fleste steder (i byerne gjennem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
