Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bakkehuset.
(s. d.) og hans hustru Kamma i en aarrække, og her
samledes saa godt som alt hvad Danmark hadde av
digtere og aandens stormænd i første fjerdedel av 19
aarh.
Bakkemynte (calamintha acinos), en liten sterkt
grenet og behagelig lugtende urt tilhørende de
læbeblomstredes familie, med smaa, kortstilkede, elliptiske
blade og ssmaa, blaafiolette blomster i faablomstrede,
fjerntstaaende kranser i den øvre del av stængelgrenene.
Vokser paa tørre bakker og klipper; har i Norge sin
største utbredelse i lavlandet østenfjelds.
Bakkeplog, plog hvormed der pløies i bakker, frem
og tilbake efter samme fure (se Plog).
Bakken, se Bak.
Bakker, stilbare verktøidele hvorimellem et
arbeidsstykke kan fastspændes. Gjænge-b., stilbare klodser
med snitkanter til skjæring av gjænger.
Bakkestjerne (erigeron), slegt av kurvblomstrede
astergruppen). Urter med smale, hele blade og kurver
med oftest fiolette,
tungeformede hunkjønsblomster i
flere rader i randen og
tokjønnede, rørformede
skiveblomster. Glatte eller
finhaarede frugter uten ribber,
med enradet sittende fnok.
Hos os tre arter: e. acer med
flere kurver i kvast eller
klase; alm. paa tørre bakker
lavlandet. E.
nhun
|
og enger i
neglectus hører hjemme i
bjerke- og vidjebeltet, mens
e. uniftorus, den mindste og
sirligste av artene, med en
eneste forholdsvis stor kuryv,
som er uldet hvithaaret paa
undersiden, først optræder
ovenfor bjerkegrænsen, paa
høifjeldet. Som haveplanter
dyrkes den nordamerikanske,
meterhøie e. speciosus, som
har lyseblaa kurver med gul
skive, og den lille e. aurantiacus med orangerøde blomster.
Bakladning foregaar ved at indføre projektil og
ladning i et skytevaabens løp bakfra. Efter ladningen
lukkes løpets bakende ved et slutstykke, en skrue eller
kile, hvis forreste del, støtbunden, optar rekylen, d. e.
det støt i tilbakegaaende retning som krudtgassen
utover ved skudløsningen. Lukkemekanismen maa slutte
saa tæt til løpets vægger at ikke gas kan undvike
bakover. Efter skuddet fjernes støtbunden, saa løpet er
Bakkestjerne.
656
frit til ny ladning. — Bakladevaaben fik først almindelig
anvendelse fra midten av det 19 aarh. Endnu i den
fransk-tyske krig 1870—71 hadde franskmændene
mundladningskanoner, tyskerne derimot bakladere. Det første
b.s-gevær i vor armé var kammerladningsgeværet,
hvormed de tropper var bevæbnet som i 1848 deltok i
troppesamlingen i Skåne. Vort feltartilleri hadde mundladere
indtil vi i aarene 1887—92 anskaffet den 8.4 cm. kanon
med de Banges b.s-mekanisme.
Baklandet, se Trondhjem.
Bakmeis, kurv av vidjer, bestemt til at bæres paa
ryggen.
Bakning, se Brød.
Bakonyskogen,, fjeldstrøk i det nordvestlige Ungarn,
mellem Donauknæet nordenfor Budapest og Plattensjøen,
skiller mellem den store og lille ungarske slette. Midtre
del bevokset med eke- og bøkeskoger, hvor der gaar
store svinehjorder; øvrige dele opdyrket: akerland og
vinberge.
Bakse, flytte tunge gjenstande ved hjælp av spet.
Baksebom, bom til baksning, særlig av kanoner.
Baksterfløyg, brødstikke hvormed flatbrødet vendes
under bakningen. Bakstergagn, redskaper til at bake
med. Baksterhelle, i gammel tid rund stenhelle, nu
rund jernplate el. takke til flatbrødstekning.
Baktēriefiltre er oftest cylinderformede apparater,
som er saa tætte at alle synlige bakterier holdes tilbake,
slik at den væske som passerer de fine porer, er
bakteriefri. Chamberlands lages av porselæn, Berkefelds
av infusoriejord. B. svigter overfor usynlige mikrober
Bakteriekultur, se Sop.
Baktērierne er en gruppe av almindelig
forekommende mikroskopiske planter uten bladgrønt, som
formerer sig ved simpel, under gunstige betingelser hurtig.
forløpende deling, og som faar betydning ved de store
kemiske omdannelser de kan fremkalde ved sit
stofskifte (forraadnelse, sygdom). — Deres systematiske
stilling er litt usikker. Almindelig regnes de til algerne
s. d.) som en særlig gruppe, «spaltalgerne», og visse
former frembyder ogsaa flere likheter med blaagrønne
alger, mens andre nærmer sig mugsoppene
(streptothricaceæ) og atter andre lavtstaaende dyreformer som
flaggelaterne (spirochæte). Om deres systematiske
inddeling hersker endnu uenighet. Sedvanlig brukes
betegnelsen «bakterier» som fællesbetegnelse, og disse
deles da efter sin form i stav-, kule- og skrueformede
b. De første (bacillaceæ) kan være av forskjellig
tykkelse og længde og med forskjellig formede ender
(avrundede, avskaarne eller tilspidsede). De er oftest av
regelmæssig form; undertiden, især under ugunstige
betingelser, dannes uregelmæssige (involutions-) former
difteribaciller f. eks.). Undertiden vokser stavene ut
til traader, hvor man først i farvede præparater kan
skjelne de enkelte baciller, eller der dannes kjeder med
tydelig adskillelse allerede i ufarvet tilstand. Den
anden gruppe (coccaceæ) dannes av forskjellig store
kuleformede b., som dog ved delingslinjer kan anta litt
avvikende former (pneumokokker, gonokokker). De kan
ligge uten særlig ordning (micrococcus), i kjeder
(streptococeus) eller i hoper som frembyder likheter med
bomuldsballer (sarcina). Endelig kan de skrueformede b.
(spirillaceæ) være stive (spirillum) eller bøielige
(spirochæle). De første kan undertiden være saa korte at de
let kan forveksles med krumme staver (kommabaciller,
(spirillumcholeræ), — Nogen b. betegnes ved særlige
navne (pneumokokken streptococcus lanceolatus,
gonokokken micrococcus gonorrhoeæ, meningokokken micro—
cocceus intracellularis o. s. v.). Nogen b. er bevægelige
(alle skruer, en del staver); nogen baciller danner i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
