Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bakteriose - Bakterioskopi - Bakteriuri - Bakteroïder - Baktra - Baktrien - Baktrop - Baktsjisarai - Baku - Bakunin, Michael - Bakvand - Bal - Balaguer, Victor - Balakhissar - Balakirev, Mili
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
n
AJ
n—
c
bløtraate» og «stængelraate
kaal, beter, tomater, hyacinter o. s. v.
Bakterioskopī, iagttagelse av bakterier, oftest ved
mikroskopisk undersøkelse av farvede tørpræparater;
bakterierne undersøkes ogsaa′ ofte i levende, ufarvet
tilstand, men er her langt vanskeligere at se.
Bakteriurī, avsondring av urin indeholdende bakterier,
uten at der behøver at være andre symptomer (f. eks.
tyfusbaciller under eller kort efter sygdommen).
Bakteroïder kaldes de bakterier som findes i de
knoldformede utvekster paa belgplanternes røtter paa
grund av deres ved involution forandrede form.
Baktra, se Baktrien og Balch.
Baktrien, i oldtiden landet omkring det øvre løp av
Bakterioskopi—Balakirev
660
hos poteter, bakteriose hos ] den kaspiske orlogsflaate, udmerket havn med mekanisk
verksted og dokker, storartet petroleumsindustri. I nord
Tsjernigorod (den sorte by, centrum for
petroleumsindustrien), i syd Bajilow Misz (europæisk bydel). — De
fra de ældste tider bekjendte petroleumskilder ligger
væsentlig ved Balachany i naftaomraadet Kirmaku nord
for B. Før 1872 regjeringsmonopol, nu væsentlig i
hænderne paa brødrene Nobel, Rothschild o. fl. Produktion
i 1900 ca. 6 400 mill. kg., i 1912 7 600 mill. kg. Oljen
løper i en 900 km. lang rørledning over Michailovo til
Batum. Nordøst f. B. tidligere brændende gaskilder
(ildtilbedernes kloster). I slutningen av 1905 svære uroligheter
kampe mellem tatarer og armeniere). Blev 1918
hovedstad i republikken Aserbeidsjan. Norsk vicekonsulat.
elven Oxus (nu Amu) indtil fjeldkjeden Hindukusj i syd. ] Bakūnin, Michael (1814—76), russ. revolutionær
Indbyggerne utgjorde, sammen med bl. a. perserne i | agitator. B. var søn av en velhavende godseier, blev
sydvest, mederne i vest og sogdianerne i nord den | utdannet som officer, men tok 1838 avsked og hengav
iranske gren paa sig paavirket av
den indogermanske filosofiske studier
folkestamme. B., til en stedse mere
som tidligere vist-
yderliggaaendepolinok hadde hørt med tisk, social og
retil det chorasmiske ligiøs
omveltningsrike (ved nedre løp fanatisme. 1841—
av Oxus), som 49 levet han i ut-
og
muligens har været
skuepladsen for
religionsstifteren
Zarathustras
virksomhet, blev av Kyros
lagt ind under en
persisk satrap med
residens i Baktra,
en by som ved
handelsforbindelser
naadde en meget
betydningsfuld
stilling. Alexander den
store bygget 12
stæder i B. og bosatte
14 000 grækere der.
Efterat landet var
blit forenet med
Seleukidernes rike,
løsrev statholderen Diodotos sig (250 f. Kr.) og grundla
det helleno-baktriske rike, som utvidedes mot syd, mens
det egentlige B. hjemsøktes av tibetanere og parthere;
fra de sidstnævnte tilfaldt det 226 e. Kr. det persiske
Sassanidedynasti.
Baktrop, se Eftertrop.
Baktsjisara′i, Rusland, by paa Krim-halvøen, sydvest
for Simferopol, 15 000 indb., med det gamle
tatarkhanpalads fra 1519. Orientalsk utseende, adskillig handel,
isæer med lær, tobaksavl i omegnen. Under Krimkrigen
et støttepunkt for russerne.
Baku′, Kaukasien. 1. Tidligere russ. guv. ved det
Kaspiske Hav, 39 000 km.² med 1 074 000 indb. I nord
berg-Baku.
fuldt (Kaukasus med toppene Sjah Dagh, 4255 m.,
Basardiusi, 4480 m. o. fl.), forøvrig sletteland (Kuras og
Aras’ dal), frugtbart land veksler med stepper
(Mugansteppen syd for Kur o. fl.). Slamvulkaner, gas- og
naftakilder. Akerbruk (korn, vin), kvægavl, fiskeri,
petroleumsutvinding. Befolkning: tatarer (3/s), lesgier, armeniere,
jøder o. s. v. Hører fra 1918 til republikken
Aserbeidsjan (s. d.). 2. Hovedstad i guv. B. ved en liten
bugt paa sydsiden av halvøen Apsjeron, 226 000 indb.
tatarer, armeniere, russere, jøder, tyskere, ca. 200
skandinaver o. s. v.). Endepunkt for jernbanen gjennem
Kaukasien (fra Batum ved Sortehavet) og jernbanen
nordfra langs det Kaspiske Hav, fæstning med hovedstation for
Tsjernigorod (d. e. «den sorte by
landet, stadig optat
avrevolutionære
bevægelser i
forskjellige lande. 1849 blev
han utlevert først
til Østerrike, siden
til Rusland og sendt
til Sibirien, hvorfra
det paa eventyrlig
maatelykkedesham
at flygte 1860; over
Japan kom han til
London, hvor han
blev medarbeider i
Alexander Herzens
blad «Klokken»
(«Kolokol»). 1863—
64, efter utbruddet
av det polske
oprør, var han i Sverige. Senere traadte han i forbindelse
med Mazzini og Marx og spillet en rolle i
«Internationale», hvorfra han dog 1872 blev utelukket. Hans mange
brochurer og artikler har i høi grad bidraget til
utviklingen av den moderne anarkisme (s. d.).
Bakvand, avløpsvand fra vandmotorer. B. maa, naar
motoren skal virke godt, avgives med ringe hastighet.
Bal. 1. Se Dans. — 2. Billardkule.
Balaguer [-g′r], V ict or (1824—1901), sp. katalansk
digter, historiker, politiker, professor i historie,
fremtrædende medlem av Cortes, fædrelandssindet, dygtig og
uforfærdet taler, en tid minister for kolonierne. Som
digter er hans navn særlig knyttet til hans katalanske
digte «Leyendas de Montserrat», «Primavera del ultimo
trovador catalán» og trilogien «Los Pirineos». Han har
desuten skrevet tragedier, tildels med emner fra
Kataloniens historie, og noveller, hvoriblandt «Don Juan de
), midtpunktet for petroleumsindustrien.
Serrallonga Som historiker har han bl. a. utgit de
katalanske troubadourers historie, «Historia politica y
literaria de los trovadores», og Kataloniens historie,
«Historia de Cataluña».
Balakhi′ssar, se Balikesri.
Balakīrev, Mili (1837—1910), russ. musiker, en
av de betydeligste repræsentanter for nyrussisk tonekunst.
Sammen med Mussorgski o. fl. grundla han den
«nyrussiske skole» av national, romantisk karakter i skarp mot-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
