Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
663
Balayang, by paa sydkysten av øen Luzon,
Filippinerne, utførsel av kaffe, ca. 20 000 indb.
Balbergkampen, 660 m. høit fjeld i Faaberg,
Gudsamme navn paa toppen.
Ridevei tiltops forbi
n
brandsdalen. Sanatorium av
Utsigtstaarn med vidt rundskue.
Balberg Sanatoriunum.
Balblom, knapsoløie
(trollius euaropæus) er en paa
fugtigere steder og i fjeldlier i
det østenfjeldske og
nordligste Norge alm. plante med
haanddelte blade og 1—3
store, iøinefaldende blomster
med ganske smaa, utydelige
kronblade skjult av de 10—
15 store, pragtfulde, gule
bægerblade, som boøier sig
mot hinanden med
spidserne, hvorved blomsten blir
kuleformet. Soløiefamilien.
Ba′lbo, Cesare, greve (1789—1853), ital. forfatter og
politiker, f. i Turin, blev tidlig diplomat, først i fransk,
siden i piemonltesisk tjeneste. RPBidrog ved sit skrift
«Speranze d’Italia» i høi grad til at alle italienske
patrioter stillet sig under Sardiniens ledelse, da Italiens enhet
og frigjørelse skulde gjennemføres. B. deltok selv med
sine 5 sønner i krigen mot Østerrike 1849.
Balch, by i det nordlige Afghanistan ved elven av
samme navn, 15 000 indb. Byen ligger paa en frugtbar
slette, som vandes av elven, der her er delt i mange
kanaler; elven var før bielv til Amu, men nu naar den
ikke længer Amu. Silkevæverier og handel med silke.
— Det gamle Baktra laa omtrent paa samme sted, og
der findes endel ruiner bevaret.
Balchen, Fredrik Glad (1815—99), n.
døvstumlærer, aapnet, efter i utlandet og navnlig hos Moritz
Hill i Weissenfels at ha sat sig ind i talemetoden ved
undervisning av døve barn, i 1848 i Kra. sin døveskole,
som snart efter fik statstilskud. B. var en udmerket
lærer, som ikke blot har fortjenesten av at ha været
den første som hos os anvendte talemetoden, men ogsaa
i høi grad forbedret og utvidet undervisningen. I 1871
saa han sig istand til at dimittere til eksamen artium
to av sine elever, den ene døvfødt og den anden
fuldstændig døv fra femaarsalderen.
Balck, Victor Gustaf (1844—), sv. officer og
idrætslærer, f. i Landskrona, officer 1866, general 1914.
Efter at ha tat avgangseksamen fra det Gymnastiske
Central-institut i Stockholm virket han med faa og
kortvarige avbrytelser som lærer ved dette fra 1868 og
avsluttet sin virksomhet som forstander her 1907—09.
Gjennem sit virke ved det sterkt traditionsbundne
centralinstitut fik han et aapent blik for den svenske
gymnastiks mangler, specielt i retning av at vedlikeholde
interessen for legemsøvelser hos ungdommen. B. blev
derfor en glødende forkjæmper for den frie idræt, og
han kan med fuld ret betegnes som den svenske idræts
far. Med typisk svensk, lyrisk veltalenhet og betydelig
diplomatisk dygtighet har han i en lang aarrække
arbeidet for idrættens fremme; han har forstaat at gi
andre den begeistring, som besjæler ham selv, og han
har hat den store tilfredsstillelse i sin høie alder at
opleve seier for sine idéer og se den svenske ungdom
anerkjendt som en av de førende kræfter inden den
internationale idrætsverden.
Baldakīn, opr. en silkeskjerm som blev baaret paa 4
stænger og anvendtes ved fyrsters indtog, processioner
Balblom.
9. 1l. I den katolske kirke brukes b. i processioner.
Dernæst brukes navnet b. ogsaa om en himmel,
fastgjort til væggen eller baaret av piller, over troner,
Balayang—Balders drømme
664
prækestoler, senger o. a.
I bygningskunsten
kaldes et tak over en
nische baldakin. Den
kan være fri eller
baaret av konsoler eller
piller.
Balder, nordisk gud,
«den hvite aas», er
ifølge Eddaerne søn av
Odin og Frigg, bor i
Breidablik (det bredt
skinnende), er gift med
Nanna, som døde av
sorg ved hans baalfærd;
deres søn er Forsete.
Da B. har onde drømme,
tar Frigg alt og alle i
ed paa ikke at ville
skade ham; kun den
uanselige misteltein syntes hun var for ung og
uskyldig; den trækker Loke op og danner derav et vaaben,
hvorved den blinde Hød dræper B. Hermod, Odins
søn, rider til Hel for at faa ham tilbake fra
dødsriket; hvis alt vil graate for B., vil Hel slippe sit
bytte. Men i en fjeldhule graater Loke i skikkelse
av jettekvinden Tøkk «tørre taarer». Han blir til
straf lænket med sin søns tarmer, og Hød blir dræpt
Baldakin.
av Vale. Men efter Ragnarok, naar alt ondt er
forsvundet, kommer B. tilbake — Saxos fortælling avviker
sterkt herfra: B. er forelsket i en norsk kongedatter,
Nanna, som elsker sin fosterbror Hoder; denne kjæmper
med B. og fælder ham tilsidst ved Nornernes hjælp med
dvergen Mimings sverd. Saxos fremstilling er ifølge
Axel Olrik en omdigtning fra 12 aarh. av den gamle
gudedigtning. — Tidligere antok man at kjernen i B.-
myten var sommerens forsvindende lys. I den senere
tid er man mest tilbøielig til at søke ophavet i myten
om grødens guddom el. vætte, som blir dræpt om høsten.
Sophus Bugge har i Balder-sagnet villet se en
omflytning paa nordisk grund av sagnet om den usaarlige
Achilleus i forbindelse med kristne forestillinger, og det
er trolig at sagnet virkelig er kristelig paavirket. Kaarle
Krohn mener at det likefrem er en omdigtning av en
legende om Kristi død. — En B.-dyrkelse kjender vi
intet til. Fridtjofs saga som melder derom, er digtet i
13 aarh., saa dens vidnesbyrd veier ikke; men B.s navn
er bevaret i mange stedsnavne (f. eks. Baldishol i Norge;
Bollerslev i Sønderjylland) og i plantenavnet balderbraa
(s. d.). — Navnet B. er oldn. n
baldr, oldeng. bealdor, herre. 3
Balderbraacl. balders- y
braa er et gammelt
fællesnordisk plantenavn, anvendt
paa matricaria inodora. Ifølge
Snorra Edda ansaaes b. for
den hviteste urt (de hvite
randkroner), og Balders
øienbryn sammenlignes derfor
med den.
Balders drømme (oldn.
baldrs draumar el.
Vegtamskvida, den veikjendtes, d. e.
Odins, kvad) er et kort
Eddakvad, som fortæller at æserne
samles paa tinge paa grund
av Balders farlige drømme;
derpaa rider Odin til
Helheim, hvor han opvækker en
volve av dødssøvnen og av
Balderbraa.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
