Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
707
tanen i Konstantinopel. Han erobret Tunis, men blev
fordrevet 1535 av keiser Karl V, som indtok Tunis og
befridde mange tusen kristne slaver. K. flygtet til
sultanen, som gjorde ham til storadmiral. Han gjorde nu
hele Middelhavet usikkert, slog keiserens admiral Andreas
Doria, indtok Castelnuovo i Dalmatien, plyndret Minorca
og Nizza og gjorde tusener av fanger. Død i
Konstantinopel 1546.
Barbe (barbus), slegt av karpefamilien. Den alm. b.
findes i Mellemeuropa, men ikke hos os. Uten
økonomisk betydning. Den vældige mahasir, «masheer»
(barbus tor) har hjemme i Indien. Dens skjæl er saa
store som en mands haand; den veier optil 40 kg.—
Fiskes særlig i bergstrømme av engelske sportsfiskere.
Barbe [barb] (opr. Barbara), ø i Saône ved Lyon,
yndlingsopholdssted for denne bys beboere. Ruiner av
en borg fra Karl den stores tid.
Barbērere var ved utgangen av 18 aarh. i de fleste
n. byer saa faa at laug neppe kunde opretholdes; kun
i Bergen var selvstændig laug (fra 16 aarh.). Kristiania
hadde 3 mestre, som regel utlændinger. I begyndelsen
av 19 aarh. var lauget forfaldt; kirurgisk praksis faldt
bort, kun aarelatning o. 1. tillaa faget. Samtidig med
bybefolkningens vekst steg imidlertid ogsaa antallet av
b. En b.-forening i Kra. kom istand 1866, og 1896
stiftedes «Kra. Barber- og Frisørmesterforening». «Norges
Barber- og Frisørmestres Landsforbund» blev stiftet 1910;
det tæller ca. 400 medlemmer og omfatter
lokalforeninger over hele landet. — Søndagsarbeidet blev ophævet
ved lov av 17 mai 1897, og 8 timers dag indført fra
1919. Et energisk arbeide har været igang for at hæve
faget; eget fagorgan (fra 1907) og fagskoler med
statsunderstøttelse er i virksomhet.
Barberīni, ital. adelsslegt fra Barberino i Val d’Elsa
i Toscana. Familien kom i veiret da et av dens
medlemmer, Maffeo B., 1623 blev pave som Urban VIII og
snart skaffet sine slegtninger godser og høie stillinger.
Familien spillet i det 17 aarh. en stor rolle i Italiens
politik og aandelige liv; mange av samtidens stormænd,
Hugo Grotius, Galilei o. a., har staat i forbindelse med B.
I Rom bygget familien det prægtige Palazzo B., hvis
kunstskatte (der findes bl. a. Rafaels «Fornarina») endnu
vidner om dens rigdom og kunstsans; men ættens
indsamlinger skedde tildels ogsaa paa bekostning og med
ødelæggelse av ældre, fra oldtiden reddede
mindesmerker, hvorfor det het: quod non fecerunt barbari,
fecerunt B. Det berømte bibliotek B. i Rom er grundlagt
av pave Urbans brorsøn Francesco.
Barberton, Sydafrika, by i det østlige Transvaal, øst
for Drakensberge, i «Gebrokenveld», ca. 220 km. vest for
Delagoa Bay, hvortil jernbane. Ca. 5000 indb. Centrum
i Kaap-guldfelterne. Anlagt 1883.
Barbette, kanonbænk, brukes almindelig i betydning
b.-taarn, d. e. et til opstilling av skyts tjenende
pansertaarn, hvor kanonens forstykke rager ut over
taarnranden.
Barbey d’Aurevilly [barbæ dårvilí], Jules Amédée
(1808—389), fr. forfatter, kritiker, romanskribent, dristig,
raffinert, briljerende, stundom søkt paradoksal, fanatisk
katolsk, optraadte samtidig som diaboliker og var en av
forløperne for 1880- og 1890-aarenes dekadenter og
symbolister. Hans første roman «L′amour impossible» (1841)
fulgtes bl. a. av «Une vieille maîtresse» (1851), der som
flere av hans bøker blev angrepet som usedelig.
Samtidig gjorde han opsigt med sine utfordrende, personlige
litterære artikler. Hans bedste bøker er «L′ensorcelée
(1854) og «Le chevalier Destouches» (1864), hvis emner
er hentet fra de normanniske chouanner og deres kampe;
endvidere maa nævnes «Un prêtre marié», «Les
diaboliques» og av hans kritiske arbeider «Les oeuvres et les
Barbe—Barbusse
708
hommes. Dix-neuvième siècle» (1861—92, 12 bd.). [Litt.:
M. Lobedanz, «B. d’A.» (Kbh. 1917).]
Barbier [barbjé], Antoine Alexandre (1765—
1825), fr. bibliograf, var prest til 1793, senere
biblioteksmand i Paris, hvor han bl. a. indrettet bibliotekerne i
Fontaineblean og Louvre. Meget vigtig i bibliografisk
henseende er hans «Dictionnaire des ouvrages anonymes
et pseudonymes» (1806—08; ny utgave 1872—79, med
suppl. 1889).
Barbier [barbjé], Henri Auguste (1805—82), fr.
digter, gjorde stor opsigt med sine vrede, veltalende
satiriske digte «Iambes», som utkom umiddelbart efter
Julirevolutionen, og hvor han angrep tidens moralske
forfald, de høiere klassers materialisme og
Napoleonsdyrkelsen. Hans senere digte naadde ikke op i samme
høide, nævnes kan samlingerne «Il pianto» og «Lazare»,
den første om italienske og den sidste om engelske forhold.
Barbier [barbjé], Paul Jules (1825—1901), fr.
forfatter, har (oftest i forening med andre) skrevet en
mængde dramaer, lystspil og vaudeviller, «Jenny
l’ouvri-Gre», «La loterie du mariage», «Cora on l’esclavage»
0. s. v. Sammen med sin medarbeider Michel Carre
var han librettoforfatter ved Opéra comique og har
skrevet tekster for Massé, Thomas, Meyerbeer, Gounod,
Rubinstein, Offenbach: «Galathée», «Les noces de
Jeannette», «Psyché», «Mignon», «Hamlet», «Faust», «Roméo
et Juliette», «La reine de Saba» o. s. v. Hans drama
«Jeanne d’Arc» med musik av Gounod har Sarah
Bernhardt gjort berømt.
Barbiēri, Francesco Asinjo (1823—94), professor
ved konservatoriet i Madrid, medlem av det spanske
akademi, stifter av Madrids konsertselskap, Spaniens
populæreste musiker. Komponerte musik i alle genrer,
deriblandt 77 operetter (zarzuelas). Var ogsaa en lærd
forsker, som aapnet sine landsmænds øine for den ældre
spanske musik.
Barbiēri, Giovanni Francesco, se Gunercino,
Ba′rbitos, et fra Lydien til det gamle Grækenland
overført lyrelignende instrument, der bruktes av
digtersangere som Alkaios, Sappho og især Anakreon.
Barbizon (-izô′], fr. landsby ved Fontainebleau-skogen,
der som opholdssted for malerne Millet, Corot, Rousseau
o. a. er kommet til at spille en rolle i det moderne
friluftsmaleris historie (Barbizon-skolen).
Barbour [bábə], John (ca. 1316—95), skotsk digter,
erkediakon i Aberdeen, har skrevet det store heltedigt
«The Bruce», hvor han sang om de kampe for Skotlands
uavhængighet som den skotske konge Robert I med
tilnavnet «the Bruce» utkjæmpet med den engelske
konge Edvard I. Digtet utmerker sig ved klarhet, egte
patos og fædrelandssind og er desuten av baade
historisk og sproglig interesse.
Barbu, se Arendal.
Ba′rbus, se Barbe.
Barbuske jernverk, se Nes jernverk.
Barbusse, Henri (1874—), fr. forfatter, f. i Asnières.
Av hans første bøker kan nævnes digtsamlingen
«Pleureuses» (1895), romanerne «Les suppliants» (1903) og
«L′enfer» (1908) og novellesamlingen «Nous autres» (1914):
Stor opsigt har han vakt ved sine skildringer fra
Verdenskrigen. Den første av hans krigsbøker «Le feu»
1916; belønnet med Goncourtprisen; dansk overs. «Ilden»)
er ved sine billeders tragiske storhet og sin ærlige
humanitet vel den betydeligste av de mange bøker som har
hentet sine emner fra den store krig. 1919 kom
romanen «Clarté» (dansk overs. «Verden venter»), som
fortæller om en mand der vinder klarhet over det hule
og fordærvelige i nationalismen, og som gjennem det
moderne politiske livs løgne finder frem til
overbevisningen om alle folkeslags væsenslikhet og til et nyt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
