Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
711
mes av store elver og begrænses av mægtige, indtil 1 500
m. høie tildels snedækte fjelde. Herredet staar ved
offentlige kjøreveier i forbindelse med sjøn ved Maalsnes
(Maalselv) i nord og ved Sjøveien (Salangen) i vest; ad
fjeldveier kan Ofot—Gellivare-jernbanen naaes ved
Vassijaure og Torneträsk i Sverige. Den vigtigste
næringsvei er fædrift; havnegangene er ypperlige, flere meierier.
Kobberforekomster. Av arealet er 10 km.² aker og eng,
128 km.² skog, 29 km.² ferskvand; resten (2410 km.²) er
utmark, snaufjeld, myr, is og sne. Der opgives at være
6 435 maal udyrket til dyrkning skikket jord; 1901—07
opdyrkedes 549 maal. Inden herredet ligger B.
sparebank, oprettet 1899, og Sætermoen ekserserplads, begge
nær B. kirke. Herredet bebyggedes først ved slutten av
det 18 aarh. ved indflyttere væsentlig fra
Gudbrands-Bardun—Barfoed
1
—
o
men maatte her overvintre paa sydkysten (1596—97).
Av 17 deltagere naadde de 12 i aapne baater russ.
Lappmarken, hvor de blev tat op av et holl. skib, mens de
5, hvoriblandt B., omkom. Først næsten 300 aar senere
blev Novaja Semljas nordkyst undersøkt av nordmændene
Elling Carlsen og Johannesen. Den første fandt i 1871
det hus hvori B. hadde overvintret, og bragte med hjem
flere efterlatenskaper, deriblandt en kort skriftlig
beretning om B.s ekspedition. En del av det nordlige Ishav
og en ø i sydøst for vestre Spitsbergen er opkaldt efter B.
Barents-sjøen kaldes havet mellem Frans Josefs
land, Spitsbergen, Novaja Semlja og Norge. Den grunde
B. utgjør en del av det Europæiske Nordhav (hvis
vestlige del vi kalder det Norske Hav). Paa grund av
Goltstrømmen som ender her under det polare overflatevand,
er
temperaturdalen og
Østerdalen; herom
bærer
bebygningsforhold og
skikke
merkbart præg.
For-Aten
nordmænd var der
i 1900 26
kvæner og 27 finner
(lapper).
Antagen indtægt
i 1917 469 000
kr. og formue
1474 000 kr.
Bardūn (el.
bardōn), taug
av hamp eller
jern som
sammen med
vanterne støtter
stængerne, de
øverste dele av
masterne. B.
er fastgjort om
stængernes top
og gaar noget
agterover ut
til skibssiden.
Lenseb. brukes paa
seilas med agterlig vind. ;
Bardwan, by i Forindien, Bengalen, 120 km.
nordvest for Kalkutta, hovedstad i en division og et distrikt
av samme navn, 35 900 indb. (1911). Usundt klima,
meget malaria. Store hinduiske helligdomme.
Barège [bar²ž] (fr.), et fint, let stof av bomuld, silke
eller uld til damekjoler.
Barèges [barž], (B.-les-Bains) berømt badested i
sydvestlige Frankrike, depart. Hautes-Pyrénées, i en
dalkløft ved elven Bastan, 1 232 m. o. h., nær (i øst) ved
Luz. Varme svovelholdige kilder (32—44°),
badeetablissementer (4 000 gjester pr. aar). Stedet tildels forlatt
om vinteren; hyppige sneskred.
Bareilly (Barēli), by i Forindien, i de Forenede Prov.
(Agra og Oudh), hovedstad i et distrikt av samme navn,
ligger ved elven Ramganga 220 km. øst for Delhi, 129 462
indb. (1911). Vigtig baneknutepunkt, derfor militær
betydning. Blandet befolkning av muhammedanere og
hinduer.
Barents, Willem, holl. opdagelsesreisende, levet i
slutten av det 16 aarh., foretok tre reiser for at komme
til Kina gjennem Nordishavet. Paa den første av disse
reiser opdaget han Novaja Semlja 10 juli 1594. Paa den
tredje reise opdaget han Bjørneøen 8 juni 1596 og
Spitsbergen 17 juni s. a. Han kom ogsaa til Novaja Semlja,
en del mindre fartøier, under
Bardodalen.
og isforholdene
forholdsvis me-
1 get gunstige.
— Barère de
— 1 Vieuzac
[baræ′rdəvjøza′k],
Bertrand
(1755—1841),
fransk
politiker, medlem av
riksstænderne
1789.
Oprindelig
konstitutionel monarkist,
derefter
girondist og senere
jakobiner.
Forraadte
koldblodig og med
smukke,
lyriske talemaater
(«guillotinens
Anakreon»)
sine vekslende
partifæller. 9
thermidor
møtte han i
konventet
forberedt paa at holde én tale for, én imot. Robespierre.
Traadte i Napoleons tjeneste, men uten indflydelse.
Løgnagtige memoirer.
Bare′t (fr.), hovedbeklædning fra middelalderen, hue
av silke, fløiel el. klede med flat pull og bred skygge.
1 16 aarh. antok den mange forskjellige former og
smykkedes med prægtige broderier. Brukes endnu i nogen
lande av dommere og doktorer.
Barferusj, by i nordlige Persien, i nærheten av det
Kaspiske Hav, provins Masenderan, kanske 50 000 indb.,
hovedmarked for den pers.-russ. handel, mange basarer
og karavanseraljer. I omegnen dyrkes ris, bomuld,
sukkerrør og frugt. 22 km. fra B. ved det Kaspiske Hav
havnen Mesjediser.
Barfod, Povl Frederik (1811—96), d. forfatter og
politiker, hvis naive fædrelandskjærlighet gav hans
«Fortællinger av fædrelandets historie» en viss digterisk
skjønhet, som ikke kan dække over de store mangler ved
hans mere videnskabelig anlagte «Danmarks historie
1319—1670».
Barfoed, Christen Thomsen (1815—89), d.
kemiker, titulær professor og medlem av en række inden- og
utenlandske institutioner. B. var en fortrinlig lærer og
en dygtig og ualmindelig omhyggelig og paalidelig
videnskapsmand. Av hans skrifter har navnlig hans «Lærebog
i den analytiske kemi» (1863, 2 utg. 1880) og «De or-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
