Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
745
Basēre (græ. basis, grundlag), grundlægge, støtte sig
paa, bygge paa.
Basford, England, fabrikby i Nottinghamshire ved
Leen, bielv til Trent, 42 000 indb. Hovedplads for
fabrikation av kniplinger og bomuldsstrømper; spinderier og
blekerier.
Bashahr, eng. vasalstat i det nordvestlige Forindien,
prov. Punjab, er et høit fjeldland omkring elven Sutlej;
8 500 km.² med ca. 80 000 indb. Gjennemgangsland til
Tibet. Fyrsten bor i Rampur.
Basicitēt betegner en syres større eller mindre
indhold av vandstofatomer som kan erstattes av metal,
enten direkte eller ved omsætning med en base,
hvorved opstaar et salt. Salpetersyre, HNO3, er saaledes
enbasisk, svovelsyre, H2SO4, tobasisk, og
fosforsyre, H34PO4, trebasisk. Mange syrer indeholder
vandstofatomer som ikke kan erstattes med metal, saaledes
er underfosforsyrling, H3 PO,, enbasisk, likesaa
eddiksyre, Co2l4Og-
Basīdie, b.sporer, se Basidiomycetes.
Basidiomycētes, en av de to store klasser hvori de
høiere sopper (mycomycetes) deles. De har navn efter
de moderceller, basidier, hvorpaa deres
formeringsorganer, sporerne, dannes. Hos de egentlige b. er
basidierne kølleformede og udelte, og vokser i sin øvre ende
ut i fire tynde spidser som hver avsnører en spore,
«basidiespore». Hos en anden og mindre underavdeling,
proto-b., deles basidierne før sporedannelsen ved
tverel. lengdevægger. Herhen hører bl. a. brandsopper og
rustsopper. Til de egentlige b. hører et stort antal
forholdsvis let iøinefaldende sopper som lever paa
jordbunden i skog og mark, eller som snylter paa andre
planter. Basidierne utvikles hos dem paa særegne
frugtlegemer, og det er disse som «er direkte synlige. Hos
de fleste arter frigjøres sporerne fra frugtlegemets
underside, saaledes hos de saakaldte hatsopper, hos rørsop og
pigsop; hos køllesoppene derimot beklæder det
sporedannende lag det kølleformede eller korallignende
frugtlegemes overflate, mens buksoppene danner sporerne i
det ballformede frugtlegemes indre. Talrike av de
egentlige b. er spiselige, saaledes for kun at nævne nogen av
de bedst kjendte: champignons, risker, blæksop og
kantareller; andre er giftige, som f. eks. fluesop.
Basīlan, ø, se Suluøerne.
Basilicāta, landskap i Syditalien, i oldtiden en del
av Lukanien, nu provinsen Potenza (s. d.).
Basilīdes, aleksandrinsk gnostiker, levet i første
halvdel av 2 aarh. Han og hans discipler utviklet under
paaberopelse av hemmelige overleveringer fra apostelen
Matthias et gnostisk system som særlig søkte at forklare
det ondes oprindelse.
Basilier- [-ljé] Magelssen, Ida (1846—), n.
sangerinde, f. i Finland, utdannet ved Pariserkonservatoriet og
av fru Nissen Saloman i Petrograd, udmerket
koloratursangerske, har med stort held optraadt ved
konserter og i operaer rundt om i Europa, særlig i
Skandinavien. I 1875 var hun knyttet til Josephsons
operaforetagende paa Chra. theater («Barberen i Sevilla»,
«Faust», «Regimentets datter» m. fl.). 1878 gift med
J. S. C. Magelssen og senere fast knyttet til Kra., hvor
hun virker som sanglærerinde.
Basilika er oprindelig en græsk, av romerne
forbedret bygningsform for forsamlings- og retslokaler.
Grundplanen er en avlang firkant med søiler delt i tre.
1 Pompeji findes en godt bevaret b., likesom der fandtes
flere berømte b. i Rom. Senere gik ordet over til at
betegne den kristne kirkebygning. Man har værcet i tvil
om hvorvidt den kristne b. stammet fra det antikke
forsamlingshus, eller om den har utviklet sig av
privatboligen. Det ser imidlertid ut som b. av
mysterie-Basere—Basilius Valentinus
746
samfund og andre kultusorganisationer blev anvendt til
religiøse sammenkomster. Dette tør ha gjort valget av
b. som form for gudshus nærliggende for de kristne
De fleste av de gammelkristelige b. findes i Rom og
Ravenna og bestaar av kor, tre- eller femdelt skib, med
flatt træloft. Typen
blev grundlæggende
for senere tiders
kirkeplaner.
Selvfølgelig utvikledes
senereanlæggetmed
taarne, sidealtere og
hvælvet tak, men f npe
typen, langkirken, 3 S
Ė 3n n j
holdt sig i vester- : : g —
landene i motsæt- B 1 :
Pṣp 1 bar.4 ] I — m
ning til de øster l ,
landske centralan- s — #
læg. I vore større : r #
middelalderske kir- à 11ab.3 nl
ker gaar b.-formen : » a
; med tydelighet ï
igjen. I nyere tid |
sees atter den rene
b.-form uten taarn
1
1 2
Basilika; 1. S. Pietro in Vincoli, Rom. Typisk
ofte anvendt; et s *7n s
3273 lénki sp Srundplan med tilføiet tverskib cg sekundære
præ gtig ekse mpel apsider. 2. S. Godehard i Hildesheim. AD apsis.
herpaa er f. eks. Bg, B′sekundære apsider. Chøialter. D
biskops-Bonifaciuskirken i bg 3g : e I, 11 taarne.
Mptl sideskibe. vestre apsis. omgang om
—
nen færdig hovedapsis. O, O smaa apsider.
5ə0.
Basili′sk, slegt av amerikanske leguaner (s. d.). 1
folketroen er b. «konge over alle slanger», da den
dræper dem som alt [
andet levende med
sin aande og sit blik.
Basīlius den
store (ca. 330—79),
biskop av a Cæsarea,
grundet efter at ha
studert i
Konstantinopel og Athen et
munkesamfund. Blev
370 biskop i sin
fødeby. PB. er en dav
oldkirkens ypperste
mænd. Som
tilhænger av den nicænske
trosbekjendelse
motsatte han sig med
kraft den arianske
keisers forsøk paa at faa arianismen anerkjendt. Hamn
har hat stor betydning for munkevæsenets utbredelse,
liturgien og den kirkelige fattigpleie, som han paa
mønstergyldig maate organiserte. [Litt.: «Udvalgte taler og
breve» av B. overs. av L. Oftedal, Kra. 1890.]
Basīlius, byzantinske keisere. 1. B. I, makedoneren,
søn av en bonde, fik tjeneste ved de keiserlige stalder og
vandt Michael III’s gunst, utnævntes 866 til Cæsar, lot
aaret efter keiseren myrde og indtok hans plads. B
styrte godt og sparsommelig og stanset arabernes
fremtrængen. Død 886. Hans dynasti holdt sig ved magten
i omtr. 200 aar. — 23. B. II (976—1025), en av rikets
største herskere, overvandt de frygtede bulgarer og
utvidet paany rikets grænser til Donau.
Basīlius Valentīnus, pseudonym for en tysk
bencdiktinermunk som levet i anden halvdel av 15 aarh. og
vandt et stort navn som alkymist. Utmerket sig ved
ualmindelige praktiske kemiske kundskaper, har navnlig
utvidet kjendskapet til antimon og hermed beslegtede
Basilisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
