Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
755
er varieret saa meget at den oprindelige stamform neppe
længere kan paavises. B.s stængel er over 1 m. lang
og slyngende, med lappede, hjerteformede blade og røde
blomster. De store, knoldformede eller mere langstrakte
røtter, «batater», indeholder
rikelig stivelse og meget sukker
(derav navnet «søte poteter») og
er derfor et fortrinlig
næringsmiddel. De veier indtil 6 kg.,
sjeldnere endnu mere. I flere
av Amerikas lande, f. eks.
Brasilien, utgjør b. ved siden av
mais de fattiges eneste næring.
Ved gjæring av knoldene
fremstilles i Vestindien den
berusende drik mob by eller
marmoda. Av knoldene fabrikeres
likeledes batatstivelse.
Batāver, oldtysk folk paa
øen Batavia (nu Betuwe)i
Rhindeltaet; kom under Augustus i
forbund med Rom, ydet især
sjøfolk og ryttere. Claud.
Civilis vakte et farlig oprør mot Rom, men det kuedes aar
71 e. Kr. Siden 5 aarh. opsluktes b. av franker. I
poetisk stil er b. d. s. s. hollændere.
Batāvia, de germanske batavers land (mellem Rhinen
og Waal), senere latinsk navn for Holland.
Batāvia, hovedstaden i holl. Ostindien, ligger paa
Javas nordkyst (6 s. b.), ved en av koraløer beskyttet
Batatplante.
bugt ved utløpet av elven Tsjilivung; 188 550 indb.
(1915), derav 28 000 kinesere, 9 000 europæere og
2 000 arabere. Byens klima er meget varmt og
regnfuldt (middeltemp. 25.9 °, koldeste maaned jan. 25.3 °,
nedbørhøide over 1 800 mm.). I den gamle by bor der
bare indfødte, europæerne bor i de nye bydele
Molenvliet og Weltevreden, hvor der er villamæssig
bebyggelse med pene parker. Omkring forstæderne er der
store rismarker og kokosplantager. B. har nogen industri
(pottemakerier, kalkbrænderier, garverier ete.), men den
er først og fremst handelsby med stor utførsel av kaffe,
sukker, tobak, ris, krydderier og tin. Elven maa stadig
opmudres, hvorfor der nu er bygget en stor ny havn
7 km. fra byen, forbundet med denne ved jernbane og
kanal. I nærheten er ogsaa en stor flytedok. I byen
findes der en mængde skoler og flere lærde selskaper.
Her residerer generalguvernøren og den høieste
militærmyndighet for holl. Ostindien, en katolsk erkebiskop
etc. Norsk generalkonsulat for holl. Ostindien. B. er
ogsaa hovedstad i et residentskap av samme navn, som
er ca. 7 000 km.² stort og har omtr. 2 mill. indb.
Batāvia, Forenede Stater, by i staten New York, 50
km. øst for Buffalo, med 13 278 indb. (1915);
jernbaneknutepunkt, stort blindeinstitut.
Batāviske republik kaldtes Holland da det 1795
forenedes med Frankrike som en republik efter fransk
mønster. Se Nederlandene, Historie.
Batbie [batbí], Anselme Polycarpe (1828—87),
fr. politiker og nationaløkonom, var fra 1865 professor
i Paris og blev 1871 medlem av nationalforsamlingen,
hvor han optraadte som republikkens hidsige motstander
og som talsmand for Orleanisterne. 1873 var han et
halvt aar kirkeminister, indvalgtes 1876 i senatet. Han
har skrevet en god haandbok i nationaløkonomi (1864)
og et stort verk om offentlig administrativ ret i
Frankrike (8 bd., 2 utg. 1885).
Batgaon, se Bhatgaon.
Bath [bāþ]. 1. England, by i Somersetshire, ved elven
Avon, 50 729 indb. (1911). B. er en av Englands
vakreste byer, baade paa grund av sin beliggenhet og sine
|
Bataver—Batman 756
gater, parker og huse av hvit sandsten. Berømt
badested med varme kilder (40—48 som særlig læger
ischias, gigt o. s. v. (25 000 gjester pr. aar); prægtig
kursal. Levninger av romerske bad (aquæ solis). B.,
som er biskopsæte, har en gotisk domkirke og et smukt
raadhus. — 23. Forenede Stater, by i staten Maine, ved
Kennebec-elven, 10 000 indb., skibsbyggeri, handel.
Bathmetal, messing tilsat med ca. 1/s sink; brukes
til smykker, knapper, lysestaker o. 1.
Bathomēter (bathymeter) (græ.), dybdemaaler,
instrument til maaling av store havdybder; se Lod.
Bathorden [bāp-], se Ordener.
Bathurst [bæ′þəst el. bæpəə′st], eng. familienavn og
adelstitel. 1. Allen B., jarl av B. (1684—1775), en ivrig tory,
var som medlem av overhuset en motstander av Walpole.
Blev 1742 minister og 1757 skatmester hos prinsen av
Wales. B., som 1772 blev ophøiet til jarl, var ven av
sin tids betydeligste digtere. — 2. Henry B., 3dje jarl
av B. (1762—1834), fra 1828 premierminister, utmerket
sig ved sit hat til Frankrike og til Napoleon. Det var
B. som satte Hudson Lowe til guvernør paa St. Helena.
Bathurst[bæ′þpəst el. bæpþəə′st]. 1. By i Vestafrika,
hovedstad i brit. Gambia paa øen St. Mary, nær elven Gambias
munding, 6 000 indb. — 2. By i staten New South
Wales, Australien, inde i landet ved de Blaa Fjelde,
170 km. nordvest for Sydney, 8 600 indb. (1911). B. er
midtpunkt i det største gulddistrikt i New South Wales
og er den vigtigste by i det indre av staten.
Bathýbius (d. e. det i dypet levende), et
eiendommelig slimet stof som er blit fundet i prøver av hvitt
dyphavsslam, indesluttende skalrester av mikroskopiske
skabninger, efter opbevaring i sterk alkohol. Minder
i utseende om protoplasma og ansaaes en tid for det
«urslim» hvorfra alt levende paa jorden hadde utviklet
sig. Blev særlig undersøkt av Challengerekspeditionen,
hvorved det viste sig at det ikke er tilstede i friske
bundprøver. Bestaar i virkeligheten av gips som er
utfældt av sjøvandet ved alkoholen.
Bathymēter, se Bathomēter.
Batignolles [batiñå′l], tidligere egen by og kommune
nær Paris, nu et arrondissement i Paris.
Bati′st, de fineste gjennemskinnende lerretssorter
vævet av bedste sort lintraad; forfærdiges smukkest i
det nordøstlige Frankrike og i Belgien. Billige
efterligninger er cambric eller kammerduk ogskotsk b.
(b.-musselin), som væves av bomuldstraad.
Ba′tjan (Batsjan), ø i Molukkerne, øst for Celebes og
sydvest for Dsjilolo, 2 367 km.² med 12—13 000 indb.,
mest muhammedanere. Øen er bergfuld, skogrik og
frugtbar og producerer guld og stenkul. B. og nogen
nærliggende smaaøer staar under en sultan som betaler
skat til Holland.
Ba′tjusjkov, Konstantin Nikolajevitsj (1787
—1855), russ. digter, deltok i den finske krig 1809 og i
Napoleonskrigene. Han var elegiker og romantiker, hans
ideal var Torquato Tasso, om hvem han har skrevet
digtet «Den døende Tasso». Av hans øvrige digte kan
nævnes «Vennens skygge», «Erindringerne», «Adskillelse»
og «Tauris». Hans melankoli gik tidlig over til
uhelbredelig sindssyke.
Ba′tka, Richard (1868—), t. musikkritiker, redaktør
av «Kunstwart», særlig bekjendt ved «Allgemeine
Geschichte der Musik» og biografier over Bach og Schumann.
Batley [btli], England, by i Yorkshire, 12 km.
sydvest for Leeds, 36 395 indb. (1911). B. har en gammel
kirke (1482), et teknisk institut og er et midtpunkt for
forskjellig uldvarefabrikation.
Batman [b²tmən], John (1800—40), grundlægger av
den australske koloni Victoria. B., som var født i
Parametta i Ny Syd Wales, var lederen av de underhand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
