Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
761
blev 1829 morganatisk gift med prins Leopold av
Koburg, men vendte tilbake til teatret, da han blev konge
iì Belgien 1831. 1835—44 var hun knyttet til hofteatret
i Dresden, men egtet saa en polsk greve Broël-Plater
og levet senere i Schweiz. Hun har skrevet sine
teatererindringer, og efter hendes død utkom «Aus dem Leben
einer Verstorbenen» (Berlin 1878—80), som vakte stor
opsigt.
Bauernbund, navn paa flere sydtyske agrarpartier,
hvorav især merkes det bayerske. Det opstod først i
1890-aarene væsentlig fra centrum som en protest mot
dettes manglende interesse for landøkonomisk politik,
og det stemte som regel med de konservative; dets
organ var «Vaterland». I den bayerske landdag talte
det 10—20 medlemmer, i riksdagen kun et par stykker.
Efter revolutionen valgtes 1919 18 tilhængere av B. til
den bayerske nationalforsamling, 4 til den tyske. —
Deutscher B., en agrarisk forening som 1909 blev
utskilt av Bund der Landwirte.
Baug, forreste del av et skib. B. betegner ogsaa
skibets runding paa siderne forut (styrbords og bakbords
baug). B.-baand, svære knær, av jern eller træ, som
til styrkelse av skibets baug og sider lægges fra
baugsprydets underkant paa den indenbords klædning ned
til banjerdækket.
Baugspryd (ogsaa utt. —-sprøit), sjøuttr., et rundholt
omtrent saa tykt som en mast, ligger i skraa stilling et
stykke ut over skibets
forstævn; dets
forlængelse dannes av
klyverbommen (s. d.). B. og
klyverbom kan ogsaa
gjøres av ett stykke
s træ. Til b. befæstes
forskjellige stag for fokke-
mast og mersestang. B.
; fastboltes til stævnen og
andre av skibets faste
dele. Iunderkantstøttes
det nedover til stævnen
med baugstag og
vaterstag.
Bauhin [båæ′], Kaspar (1560—1624), schweizisk
botaniker, professor i medicin og botanik. B. var en
av grundlæggerne av det videnskabelige plantesystem.
Hans største betydning laa i, at han erkjendte
slegtsbegrepet. Dernæst er han den første som har git hver
plante 2 navn, slegtsnavn og artsnavn, han har derfor
grundlagt den saakaldte «binære nomenklatur», som
a Baugspryd. b Baugstag, vaterstag.
senere blev fuldkommengjort av Linné.
Bauhi′nia (opkaldt efter K. Bauhin), en 150 arter
De er altid
stor, tropisk slegt av belgplanternes orden.
træagtige og ofte lianer, som
klatrer høit op imellem urskogens
trær ved hjælp av ranker.
Stænglerne er flate, og ofte bølgede og
vredne paa en merkelig maate,
hvilket har skaffet dem navnet
(apetrapper». Enkelte arter
anvendes i troperne som
lægemidler, saaledes rotbarken og bladene
av b. tomentosa. Veden av samme
og av b. acuminata gir værdifuldt
virke.
Bau′kis, se Filemon. 3
Baumann, Elisabeth, se l(c
Jerichan.
Baumann, Hans
AdolfVictor (1870—), n. marineofficer,
næstkommanderende og fører av
Bauhinia.
Bauernbund—Baut
762
«Fram» under den Sverdrupske (2den «Fram»-)
ekspedition 1898—1902 (s. d.), hvor alle observationer og
bestikopgjør vedkommende skibet blev utført av B. Han
foretok talrike slædeturer for at bestemme længde og
bredde for mere fremtrædende punkter; detaljmaaling
har han foretat bl. a. av B.s Fjord (stor fjord paa
Kong Oscars Land, 77—78 ° n. br., ind fra Norskebugten),
hvor han opdaget kulleier rike paa forsteninger. B.
begyndte koffardifart 1886, gik ind i marinen 1889,
kommandørkaptein 1911.
Baumann,, O s kar (1864—99), fremragende østerriksk
Afrika-reisende og geograf. Deltok 1885 i Lenz’s Emin
pasja-ekspedition opover Kongo til Stanley Falls, hvor
han paa grund av sygdom maatte vende om; besøkte
paa hjemveien 1886 den spanske ø Fernando Póo. Tok
1888 del i Meyers ekspedition til Kilimandjaro,
undersøkte 1890 landet Usambara og Pore-fjeldene,
gjennemforsket 1891—93 den nordlige del av tysk Øst-Afrika helt
til Nilens kildeegne mellem Victoria- og Tanganjika-sjø.
Baumbach, Rudolf (1840—1905), t. digter, et egte
lyrisk talent, let og livsglad, gjorde sig bemerket med
sin poetiske fortælling «Zlatorog» og slog igjennem med
sine bekjendte «Lieder eines fahrenden Gesellen» (1878),
utgav derefter den fine digtning «Frau Holde» (1880),
«Spielmannslieder», «Abenteuer und Schwänke» m. m.,,
hvor han viste baade stemning og evne til at gripe tonen
fra gamle folkeviser og historier.
Baumé [båmé], Antoine (1728—1804), fr. kemiker,
professor ved den farmaceutiske skole i Paris, opfandt
aræometerskalaer som endnu brukes.
Baumgartner, Gallus Jakob (1797—1869),
schwei-Zisk politiker, blev 1825 medlem av raadet i St. Gallen,
var virksom ved forfatningens omdannelse i demokratisk
aand og blev St. Gallens præsident (landammann) og
kantonens repræsentant paa forbundsdagen, hvor han
var en ivrig motstander av det katolske presteskap,
indtil han 1841 brøt med sin fortid og gav sig til at arbeide
for jesuiterne. 1847 blev han fordrevet fra landet, men
vendte 1848 tilbake, erklærte sig for den nye
forbundsregjering og blev paa ny landammann i St. Gallen. Han
har skrevet «Die Schweiz in ihren Kämpfen und
Umgestaltungen».
Baun, vedstabel paa høider, hvilke tændtes som
varetegn ved fienders ankomst, er en dansk form av det oldn.
bákn, tegn, merke, som igjen er identisk med baake, s.d.
Baunagar, se Bhavnagar.
Baur, Ferdinand Christian (1792—1860), t.
protestantisk teolog, 1826 professor i historisk teologi i
Tübingen og virket i dette embede til sin død. B.s
teologiske betydning beror paa at ha indledet en historisk
undersøkelse av kristendommen ut fra indre grunde.
Hans egen historiske betragtning var bestemt av den
hegelske filosofi. B. samlet mange discipler, med hvem
han dannet den saakaldte Tübingerskole, som navnlig
blomstret fra 1835—48. Nu har dens opfatning i det
væsentlige kun historisk interesse.
Bauschinger, Johann (1834—93), t. matematiker
og bygningstekniker, blev 1868 professor ved den
tekniske høiskole i München, hvor han konstruerte sindrige
apparater til prøvning av byggematerialers styrke.
Bauter opr. det engelske bout, about (omkring, rundt.
Et skib «gaar b.», «gjør b.», naar det styres op mot
vinden og ved hjælp av sin fart (og ved manøvrering
med seilene) bringes til at gaa rundt i en bue, saa det
tilsidst faar vinden ind fra den anden side; denne maate
at vende paa kaldes at «stagvende» («gaa over stag»).
At baute (krydse) er at seile frem i siksak paa skraa
mot vinden og saa nær dennes retning som mulig
(ebidevind», s. d.). En b. (eller et slag) kaldes det
stykke man seiler mellem hver gang man vender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
