Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
na
sete bok, romanen «La terre qui meurt» (1899; overs.
til n. landsmaal av Karen G. Koht, 1913), foregaar blandt
bønder i Vendée og er en i al sin ro gripende skildring
av brytningen mellem den gamle slegt som hænger med
kjærlighet til fædrenes jord, og ungdommen som slaar
vrak paa at dyrke den hjemlige jord og forlater den.
I «Le guide de l’empereur» og «Les Oberlé» er scenen
Alsace. Blandt hans øvrige arbeider er «Une tache
d’encre», «De toute son åme», «Contes de bonne Perrette».
Ba′zzi, Giovanni Antonio de (kaldt Sodoma)
(ca. 1477—1549), ital. maler, var sterkt paavirket av
Leonardo, hvem han ligner i kolorit og opfatning, skjønt
hans store produktion har et noget overfladisk præg.
Hans hovedverk «Alexanders og Roxanes bryllup» (villa
Farnesina, Rom) skaffet ham optagelse i ridderstanden;
forøvrig var han gjenstand for stadig opmerksomhet
paa grund av sin ekstravagante personlighet.
Bazzini [badži′ni], An tonio (1818—97), ital. musiker.
B. optraadte i sin ungdom under stort bifald som violinist i
Tyskland og Frankrike, men trak sig 1864 tilbake til
sin fødeby Brescia. Av hans kompositioner kan
nævnes den symfoniske digtning «Francesca da Rimini» og
en ouverture til «Kong Lear». B. arbeidet for at skaffe
tysk klassisk musik indgang i Italien.
B. c., fork. for basso continuo (s. d.).
B. C. L., forkortelse for Bachelor of civil law,
den laveste grad ved det juridiske fakultet i England,
se Bachelor.
Bde′llium, en gjennemskinnelig, mat, rødlig eller
brunlig gummiharpiks, som paa grund av sin lugt
benyttes til forfalskning av myrrha.
B-dur, durtoneart med grundtonen b, har to som
fortegn for h og e. Paralleltonearten er) g-moll. Sml,
Toneart.
Be, kem. tegn for beryllium.
Beach [bītš], Sir M.E. Hiceks-, se Hicks-Beach.
Beachy Head [bītši hed], England, 170 m. høit,
steilt forbjerg i Sussex, med fyrtaarn og signalstation.
Fransk seier over den eng.-holl. flaate 10 juli 1690.
Beaconsfield [békənz[īTld], Benjamin Disraeli,
jarl av (1804—81, eng. statsmand og skribent, søn av
litteraturhistorikeren Isaac d’lsraeli, en mand av jødisk
æt. Da. B. D. blev født, led jøderne i England under
de samme sociale fordomme som andensteds i Europa,
uagtet deres menneskerettigheter var officielt anerkjendt.
Disse forhold fik avgjørende betydning for B. D.s
utvikling. Istedenfor at bli sendt til et av de sedvanlige
«colleges» fik han sin opdragelse i hjemmet hos sin
fritænkerske far i en kreds av radikale politikere og
filosofer utenfor den officielle magtsfære. Hans
4«kritisknegative evner» skjøt i disse omgivelser villig vekst, og
i sin frodige fantasi formet han sine tanker og følelser
til et trodsig, utfordrende angrep paa det bestaaende
samfund. 21 åar gammel, mens han endnu indtok en
beskeden plads paa et sakførerkontor, offentliggjorde
han sin roman «Vivian Grey», som vakte en
eksempelløs opsigt og navnlig gjorde aristokratiet rasende. Under
denne storm forlot B. D. England, og da han 3 aar
efter kom tilbake, offentliggjorde han yderligere tre
andre romaner, deriblandt «Contarini Fleming». Denne
roman aander i likhet med «Vivian Grey» et intenst
begjær efter magt og ry (power and fame), og i begge
hævdes at manden for at naa det høieste bare behøver
6én ting: «mod, ublandet, fuldstændig mod». Denne
grundopfatning tok B. D. med sig fra litteraturen ind i
politikken, hvor han debuterte som valgkandidat for
byen Wycombe med et radikalt program som bragte
ham ikke mindre end fire nederlag, helt til han i 1837
attet den beslutning at gaa over til toryerne. Hans
ørste optræden i parlamentet blev en begivenhet like
Bazzi—Beardsley
772
meget paa grund av hans ekscentriske manerer og
klædedragt som paa grund av hans originale idéer og hans
dristige paradokser; men det blev snart klart at man
stod overfor en mand med sikkert voksende indflydelse.
De bevægede forhold i begyndelsen av 1840-aarene, som
staar i forbindelse med kornlovenes ophævelse, kaldte
B. D. frem i forgrunden av det offentlige liv, og efter
Peels fald i 1846 er han at betragte som det
konservative partis fører. Under Derbys kortvarige ministerier
i 1852 og 1859 var B. D. finansminister og vakte
navnlig første gang opmerksomhet ved sine reformforslag,
som senere blev delvis realisert av hans motstandere.
1 1868 blev han førsteminister; men til hans store
skuffelse lykkedes det ham ikke at realisere sine mange
indenrikske reformplaner, og først i 1874 lykkedes det
ham atter at komme til magten væsentlig som følge av
nationens stigende uvilje mot den spagfærdige
utenrikspolitik som Gladstone hadde ført. De følgende seks aar
betegner de mest
glimrende i hans liv. Med en
svær majoritet i ryggen
kjender han sig endelig
engang efter lange
tantaluskvaler i besiddelse av
virkelig magt. Han redder
Tyrkiet ut av Bismarcks,
Ruslands og Østerrikes
klør, skaffer England
Cypern og Suezkanalens
aktier, sender prinsen av
Wales til Orienten, fordi
«man maa paavirke Asien
gjennem
detsindbildningskraft», og gjør Victoria til
keiserinde av Indien. Til
gjengjæld blev han selv i
denne tid (1876) ophøiet
til jarl av Beaconsfield.
Høidepunktet av
hansstorhet var hjemkomsten freæ
Berlinerkongressen i 1878,
da han blevhyldet i London
som en triumfator. I 1880 var fortryllelsen brutt, og
hans ministerium faldt, og det følgende aar døde han
fuld av skuffelse og beklagelse over Gladstones
fredsvenlige sydafrikanske politik. B. er likesom alle
usedvanlige, sammensatte naturer blit bedømt høist forskjellig,
navnlig i England, hvor der er en voksende litteratur
om hans liv og gjerning. Paa dansk er han skildret av
G. Brandes, «Benjamin Disraeli», Kbh. 1878.
Beaconsfield [b′kənzfīld ogsaa bék-], før av boerne
kaldtDu Toits Pan, britisk Sydafrika, by i Kapkolonien
(Griqualand West), like ved siden av diamantdistriktets
hovedstad Kimberley, ca. 5 km. fra Oranjekoloniens
vestgrænse, med ca. 15 000 indb., for det meste indfødte
arbeidere i de nærliggende diamantgruber.
Beardsley [bsdzli], Aubrey Vincent (1872—98),
eng. tegner, tilhører den kreds hvis aandelige fører var
Oscar Wilde, og har i en række glimrende og
paradoksale tegninger git uttryk for retningens raffinerte og
dekadente idéer. Hans kunst viser paavirkning fra de
mest forskjellige kanter, fra prærafaeliterne, fra Japan
og fra rokokoen, men alle de forskjelligartede indtryk
er sammensmeltet til en yderst personlig og særpræget
stil, som ikke bare har sat spor efter sig i nyere
tegnekunst, men som ogsaa har øvet stor indflydelse paa
moderne dekorativ kunst i det hele. Hans første
betydelige verk var illustrationerne til middelalderromanen
om «Kong artur», høiest er han vel naadd i sine
billedfantasier over Wildes «Salome». 1896 begyndte han
Beaconsfield.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
