Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
839
aarh., og som omtales i gamle, indtil de sidste aar
upaagtede portugisiske og hollandske kilder. En stor mængde
kunstverker av bronse og elfenben bragtes til England
og spredtes derfra snart over hele Europa. Bronserne
fremstiller scener fra livet i Benin, kultushandlinger,
fabeldyr, fremmede folketyper o. s. v., og omfatter flere
gjenstande hvis oprindelige bestemmelse er ukjendt.
Beni Suêf, Nordøstafrika. 1. Provins i
Mellemægypten, 1221 km.² med 449 000 indb. (1917). —
2: Hovedstad i provinsen B. S., ved Nilens vestlige bredd,
30 m. o. ;h., ca. 100 km. syd for Kairo, med 32 000
indb. (1917). Vigtig handelsby og jernbanestation. Havn
ved Nilen for det frugtbare distrikt Medinet el Fajum
i nordvest. Store statsbomuldsspinderier.
Benjamin, den yngste av patriarken Jakobs 12
sønner. Hans fødsel kostet hans mor Rakel livet, 1 Mos.
35, 16—20. Stammen B. hadde et litet, men frugtbart
land mellem stammerne Efraim og Juda. Dommernes
bok (kap. 19—20) beretter om hvorledes de øvrige
stammer avstraffet B. paa grund av en voldsdaad i
Gibea. Til B.s stamme hørte kong Saul og apostelen
Paulus (Rom. 11, 1; Filipp. 3,9).
Benjamin ben Jona, fra Tudela i Navarra, jødisk
reisende, d. 1173, gjennemreiste 1160—73 Sydenropa,
Syrien, Palæstina, Persien, Jemen og Ægypten, utgav
en hebraisk reisebeskrivelse, oversat paa mange sprog,
som indeholder interessante skildringer av vedkommende
landes kultur. Udmerket senere utgave er «The itinerary
of B. o. T.» av Asher (1840).
Benkendorf, Alexander, greve av (1783—1844),
russ. general, var under Nikolai I chef for det
hemmelige politi og besad en umaadelig indflydelse; han skapte
Ruslands hemmelige politivæsen.
Benkestok, n. adelsslegt, optræder i midten av det
15 aarh. og utdør rimeligvis ved midten av det 17 aarh.
Slegten eiet i sin tid meget jordegods paa Vestlandet og
i Nordland. Blandt dens medlemmer er hr. Trond
Tordsen B. til Talgø, n. riksraad ca. 1500, gift med
Ingeborg av slegten Smør. — Hans sønnesøn Trond B.
til Melø og Hananger, gift med Anne Jonsdatter Haar,
døde 1588 som foged paa Bergenhus og efterlot sig en
række døtre som paa spindesiden forplantet slegten i
familierne Bernhoft, Gyntersberg, Schønnebøl o. fl.
[Litt.: W. Brandt, «Slægten Benkestok», Kra. 1904.]
Benkoelen, se Bengkoelen.
Benkul (bensort), kul av ben (knokler), anvendes i
grovknust tilstand paa grund av sin store porøsitet ved
fabrikation av skosværte, farve og til filtrering av
sukkersaften, og er navnlig i roesukkerfabrikkerne et meget
brukt middel. Efter benyttelsen kan b. «gjenoplives»
ved behandling med svake syrer, gjæring, vaskning og
glødning i dertil indrettede ovner.
Ben Macdhui (Muich-duui), næsthøieste fjeldtop i
Skotland, Grampianfjeldene, 1 309 m.
Benmarv kaldes det bindevæv som fylder
marvrummene i bensubstansen (se Benvæv). Hos fosteret
deltar b. i dannelsen av bensubstansen (se
Bendannelse). Senere overtar den den vigtige funktion at
være morbund for blodets celler. Den bestaar av et
cellerikt bindevæv som indeholder mere eller mindre
fett. Til at begynde med er al b. rød. Det kommer
av at den indeholder rikelig med blodkar og talrike
unge røde blodlegemer og saakaldte marvceller, som
er de røde blodlegemers morceller. Desuten indeholder
b. forskjellige former av farveløse blodceller. Alt i
barndommen gaar den røde b. i de store marvhuler i
lemmernes lange knokler litt efter litt over til gul b.,
idet cellerne avtar i mængde og marven væsentlig
kommer til at bestaa åv fett. De bloddannende celler
forsvinder dog ikke helt, og efter store blodtap eller under
Beni Suêf—Bennett
840
blodsygdomme kan de formere sig sterkt, saaledes at
*den gule b. igjen gaar over til rød. I den spongiøse
bensubstanses marvrum holder den røde b. sig gjennem
hele livet og fortsætter sin bloddannende virksomhet.
Benmarvsbetændelse, se Benbetændelse.
Benmel, pulveriserte dyreknokler, er paa grund av
sit indhold av kvælstof og fosforsyre et vigtig
gjødningsstof. Benene avfettes først ved hjælp av bensin eller
utkokes under tryk, hvorved vindes baade fett og lim.
Derefter knuses og males de i en benmølle og kan
da direkte anvendes som gjødning. Kraftigere eller
hurtigere gjødende virkning har man søkt at opnaa ved at
behandle b. med svovelsyre paa lignende maate som
de mineralske fosfater omdannes til superfosfat. —
B. anvendes ogsaa undertiden som tilsætning til
husdyrenes fôr.
Benneche, Hans Andreas (1811—93), f. i
Trondhjem, kjøbmand i Kra., har oprettet en række legater
og stiftelser i videnskabelige, kunstneriske og veldædige
øiemed. Han har skjænket Universitetet 80 000 kr.,
videnskapsselskaperne i Kra. og Trondhjem henholdsvis
80 000 og 20 000 kr., Skulpturmuseet i Kra. 40 000 kr.,
«H. A. B.s legat for norsk kunst» 80 000 kr.,
Diakonisseanstalten i Kra. 20 000 kr., Kra. Barnehjem 40 000 kr.,
Kra. Blindeinstitut 40 000 kr., samt tre legater til
nærmere bestemte klasser av trængende i Trondhjem paa
tilsammen omtrent 315 000 kr.
Benneche, Olaf (1883—),. n. forf., f. i Kristiansand,
debuterte 1904 med fortællingen «Marie Louise
Reventlow», som viser paavirkning fra Vilh. Krag, hvem han
i sine tidligste bøker i det hele tat staar nær. Av hans
bøker fra denne periode kan endvidere nævnes
«Villenskov» (1905), «Erik Rathlau» (1906), «Udvaar fyr» (1907),
«Henning Balg og hans datter» (1908) og «Didrik
Flemming og hans hus» (1910). B. viser sig i disse sine
første bøker som en kultivert, men ikke meget særpræget
fortæller, hvis sprog er næsten helt dansk. Farverik,
skarp i karaktertegningen og kraftig norsk i sin
sprogtone er derimot trilogien «Rygnestadgutten» (1911),
«Knegten Mundius» (1912) og «De bønder av
Raabygdelag» (1913), som skildrer Setesdalsliv omkr. aar 1600.
1914 utgav han en guttebok «Sjørøverskuten» og 1915
Sørlandsskildringerne «Kristen Støles gjenvordigheter».
Siden 1917 er B. bibliotekar ved Kristiansands
folkebibliotek. ;
Bennett[bénət], Enoch Arnold (1867—), eng.
romanforfatter. Hjemstedet for B.s bedste romaner er
pottemakerdistriktet i Staffordshire, de saakaldte Five Towns.
I sine brede, virkelighetstro skildringer herfra er han
sterkt paavirket av franske romanforfattere, navnlig
BalzZzac og Flaubert. De mest kjendte av hans bøker her
er «Old wives’ tale», «Clayhanger» og «Hilda Lessway»,
endvidere «Anna of the Five Towns», «Helen with the
high hand», «The grim smile of the Five Towns»,
(fortællinger). Bygget over andre emner er «The Grand
Babylon Hotel», «The card», «The regent», «Buried alive».
B. og Knoblaughs skuespil «Milestones» er opført i Kra.
Bennett [be′nət], James Gordon (1795—1872,
amer. journalist, skotsk av fødsel. 1835 grundla B.
bladet «New York Herald», som hurtig blev et av
Amerikas mest utbredte blade, og som gjorde sin eier til en
grundrik mand. 1869 utsendte han den dengang ukjendte
journalist Henry M. Stanley (s. d.) «for at finde
Livingstone» (s. d.). — Hans søn James Gordon B. junior
(1841—) har fortsat i farens spor. Han utsendte
saaledes 1874 Stanley paa en ny Afrikafærd, som fik stor
geografisk og politisk betydning, og 1879 utrustet han
sammen med det engelske blad «Daily Telegraph» den
ulykkelige «Jeanette»-ekspedition. 1I sportsverdenen
velkjendt som kapseiler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
