Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
863
B. Sydøst for Lungegaardsvandet ligger byens nye
sykehus paa Haukeland. Sydøst for Lungegaardsvandet
villabydelene omkring Kronstad og Mindet stationer ved
Bergensbanen. Byens vigtigste havn Vaagen er trang,
og de derværende kaier og brygger, hvoriblandt ny kai
ved den indre del av Tyskebryggen,
Skoltegrundskaien, som stikker ut fra nordspidsen av fæstningskaien,
og nye tidsmæssige kaianlæg med pakhuse paa
Strandsiden kan neppe for en fremtid tilfredsstille behovet for
kaiplads. Under overveielse er derfor ogsaa kaianlæg
ved Puddefjorden (Jægteviken, Dokken) med
jernbanespor i tunnel under Nygaardshalvøen; likeledes er der
projektert kaier ved Store Lungegaardsvand.
Bergensbanen, som tidligere passerte Solheimsviken og
Strømbroen med station ved nordvestenden av Lille
Lungegaardsvand, er nu fra Mindet station omlagt saaledes
at den efter at ha svinget rundt nordenden av
Solheimsvandet gaar i tunnel under Kronstadhøiden og
kommer frem i dagen
igjen ved
sydøstenden av
Lungegaardsvandet, hvis
østbredd den følger
frem til den nye
jernbanestation ved
vandets nordende.
Havnespor er under
bygning, delvis i
tunnel langs
Fløifjeldets søndre
avheld til kaierne ved
Bergenhus. — I B.
erflere skoler,
hvoriblandt latinskolen
(katedralskolen
med gymnasium
(offentlig), Tanks
handels- og
realskole (kommunal),
handelsgymnasium,
musikakademi,
teknisk mellemskole,
offentlig tegneskole,
kunsthaandverksskole, fagskole for
B 3ERGEM,
træ- og
metalindustri, industriskole, offentlig sjømandsskole,
maskinistskole, underofficersskole, en flerhet av folkeskoler,
pikeskoler og smaaskoler. Her findes et offentlig
bibliotek, hvortil ny bygning er opført ved Strømmen
mellem Lille og Store Lungegaardsvand paa det gamle
gasverks tomt. I den permanente utstillingsbygning er
Vestlandske Kunstindustrimuseum med vakre og
rikholdige samlinger, Bergens Billedgalleri og
Kunstforeningen. I B. utkommer 6 større aviser («Bergens Aftenblad»,
«Bergens Tidende», «Bergens Annoncetidende»,
«Morgenávisen», «Gula Tidend» og «Arbeidet») foruten flere
mindre. Foruten gasverk har B. elektricitetsverk, drevet
med damp. Den væsentligste elektriske kraft faaes nu
fra det utbyggede Samnanger vasdrag (22 000 kw.). Byen
har yderligere sikret sig kraft i Torfinvasdraget (12 000 kw.)
og Teigdalsvasdraget (24 000 kw.). Elektriske sporvogner
forbinder de forskjellige bydele, og elektriske færger og
dampskibe befarer Vaagen, Lungegaardsvandene og
Puddefjorden. — Saa langt tilbake stedet nævnes, har
ombytningen av vore vestlige og nordlige landsdeles
produktoverskud av sjøbedriften været knyttet til B.; endnu
idag er omsætningen av tørfisk, sild, tran, rogn og
klipfisk det vigtigste i byens næringsliv og fiskeriprodukterne
omtrent dens eneste utførselsartikler. t*Eksportværdien
androg i 1904 til 25 226 800 kr., indførselen til 56 299 700
kr. og indførselstolden til 3 954579 kr. I 1915 var
Bergen
Bergen set fra Fløifjeldet.
864
indførselsværdien 133 575 400 kr. og utførselsværdien
84 691 300 kr. I 1916 var indførselsværdien vokset til
254 500 000 kr. og utførselsværdien til 120 300 000 kr.
Toldindtraderne, som i 1915 var 7 409 900 kr., var i 1917
8 151 000 kr. I 1917 indførtes ved B.s toldbod bl. a. av kjøt,
flesk, smult og smør 462 080 kg., av kaffe og te 5 383 564
kg., av kornvarer 145 450 700 kg., av sukker og sirup
14 864 870 kg., av tobak 88 543 kg., av vin 761 522 kg.,
av salt 65 612000 kg. og av stenkul, cinders og koks
355 495 000 kg. foruten andre kolonialvarer,
raamaterialer og industriprodukter. — Fra midten av det 18 til
midten av 19 aarh. stod B. forholdsvis stille.
Indbyggerantallet androg i 1750 til 19 000, i 1770 kun til 14 000,
i 1800 var der 18 000, i 1815 kun 17 000 og først i 1825
naaes 20 000 indb. Fra 1850, da byen tæller 24 000
indb., vokser tallet og naar i 1875 38 500, i 1880 43 000,
i 1890 53 686, l 1900 72250, i 1918 96 730. I
1850-aarene aapnedes der regelmæssige dampskibsruter baade
langs kysten og til
utlandet, og B. er
nu endestation for
en hel række av
vigtige ruter
(Amerikaruten,
Englandsruten, hurtigrute paa
Nordland, ruten til
Kristiania m. fl.). I
de sidste 35 aar
hhar B. byttet sin
gamle
seilskibsflaate om med
dampskibe, og byens
rederivirksomhet er
tiltat saa betydelig
at den ved utgangen
av 1906 sat inde
med Norges største
dampskibsflaate,
nemlig 291 skibe
B@riprjolinnan dennn anian med 359 122
registerton drægtighet,
(Fot. K Knudsen.)
mens
seilskibsflaaten var reducert
til 23 fartøier over 75 ton brutto med. en samlet
tonnage av 8230 ton brutto. I krigsaarene er B.s
dampskibsflaate overfløiet av Kristianias, som efter de
sidste opgaver har den største tonnage. Pr. 1 jan.
1917 var der i B. 439 dampskibe paa tilsammen
567 655 ton brutto, 57 motorfartøier paa 2911 ton og
50 seilskibe paa 8 827 ton. Trods den betydelige
tonnage besørges dog den største del av saavel eksporten
som importen væsentligst av fremmede skibe, mens
byens egen flaate for den overveiende del søker
beskjæftigelse i oversjøisk fart. I laste- og fyravgifter
for 1904 erlagdes 284 192 kr. Bergensk kapital er
tildels ogsaa engagert i en ikke saa ganske ubetydelig
industrivirksomhet; men dels paa grund av topografiske
forhold, dels paa grund av gammel, trang bebyggelse
har denne væsentligst sæte i de nærmeste distrikter av
Hordaland fylke, f. eks. den meget betydelige
mølleindustri, tekstilfabrikkerne, det mekaniske verksted og
ernskibsbyggeriet i Laksevaag og en stor del av
smørfabrikkerne. Inden byens grænser findes dog bl. a. 3
skibsverksteder og et større mekanisk verksted og
skibsbyggeri (Solheimsviken). Efter den sidste byutvidelse
er flere industrielle virksomheter indlemmet i byen,
særlig i strøket omkring Solheimsviken. — Foruten av
en avdeling av Norges Bank og Norges Hypotekbanks
og Smaabruk- og Boligbankens laanekontor besørges
byens kapitalomsætning av 4 aktiebanker (B.s Privat-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
