Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Berglaks - Berglifoss - Bergljot - Berglær - Bergman, Bo Hjalmar - Bergman, Hjalmar Fredrik Elgerus - Bergman, Johan - Bergman, Torbern Olof - Bergmand (arbeider) - Bergmand - Bergmann, Karl - Bergmel - Bergmelk - Bergmester - Bergneb - Bergning - Berg- og dalvind - Bergolje - Bergprækenen - Bergret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
analfinner; blir henimot 1 ½ m. — Fanges i stort antal ]
av trawlfiskerne i Nordsjøen, i Norge op til Lofoten,
sydover til Middelhavet.
Berglifoss, vandfald (10 m.) i Nidelvens (Nisserelven)
bielv Fyreselven, Nissedal herred, Telemark fylke
(Bratsberg amt).
Bergljot, datter av Haakon jarl, gift med Einar
Tambarskjælver, en modig og ætstolt kvinde som søkte
at hevne sin mand og sin søn Eindride, som Harald
Haardraade hadde myrdet. Hun er heltinden i
Bjørnsons digt av samme navn.
Berglær, en lærlignende asbestart, som hos os
forekommer bl. a. ved Kongsberg.
Bergman, Bo Hjalmar (1869—), sv. forfatter,
teater- og litteraturkritiker ved «Dagens Nyheter» siden
1905. Har skrevet digte («Marionetterna», 1903, «En
människa», 1908) og noveller («Drömmen och andra
noveller», 1904, «Skeppet», 1915).
Bergman, Hjalmar Fredrik Elgerus (1883—),
sv. forfatter, studerte æstetik, filosofi og historie i
Upsala, Firenze og Rom og foretok en studiereise til
Grækenland og Lilleasien. Han har utfoldet en
omfangsrik produktion, hvorav skal nævnes dramaet «Maria,
Jesu moder» (1905), «Två skådespel» (1907), «Fru Vendlas
kedja» (1908), «Hans nåds testament» (1910), Komedier
i Bergslagen» (1914) og «Parisina» (1915).
Bergman, Johan (1864—), sv. filolog, siden 1908
lektor i Stockholm, har især dyrket arkæologien, har
foretat flere videnskabelige utenlandsreiser og ledet
arkæologiske feriekursus i Grækenland og Italien,
likesom han har utfoldet et omfattende forfatterskap (blł. a.
«Pompeji» (1900), «Den äldsta forntiden och Hellas»
(1902) o. m. a.). Men hans navn er dog fremfor alt
knyttet til avholdssaken, og han har siden 1907 været
formand for Bureau International contre l’Lalcoolisme.
Hans «Nykterhetsrörelsens världshistoria» (1901, ogsaa
i andet oplag paa tysk) er et sterkt agitatorisk, men
tillike dygtig og eiendommelig arbeide.
Bergman, Torbern Olof (1735—84), sv. kemiker,
1767 professor i kemi i Upsala, gjorde sig især fortjent
ved at utvikle den analytiske kemi, som skylder ham
mange nye metoder og i det hele tat av B. blev
behandlet systematisk. Ved anvendelse av sine analytiske
kundskaper har B. endvidere paa en maate grundlagt
den kemiske mineralogi og den geologiske kemi.
Endelig har B. gjennem klart formulerte betragtninger over
den kemiske «affinitet» (s. d.) bidraget til at høine den
videnskabelige karakter av datidens kemi. B.s
avhandlinger er utgit samlet under titelen «Opuscula physica
et chemica».
Bergmand kaldes den som arbeider i eller ved en
grube; ordet brukes ogsaa om dem som er kyndige i
bergverksdrift. Efter arbeidets art gives dem som
arbeider i en grube, forskjellige benævnelser. Ved
Kongsberg kaldes de egentlige minerere borhauere;
skakthauere er de som arbeider med tømring i skakten, og
sauberknegter kaldes de som transporterer ut den
løsrevne sten. Stiger er en opsynsmand i gruben;
ved pukverket kaldes han opseer. Overstiger er
den tekniske leder av en grube, skiktmester er
regnskapsføreren, bergprober den som undersøker
malmens kemiske indhold. Den gamle bergmandsdragt, som
tildels endnu brukes, bestaar av en sterkt rynket bluse,
den saakaldte kittel, av fløiel el. sort lerret, en filthat
uten bremmer samt et bakskind, det saakaldte aschlær,
til beskyttelse av benklærne.
Bergmand, se Bergfolk.
Bergmann, Karl (1882—), n. skuespiller, f. i Bergen.
B. debuterte paa Bergens nationale scene høsten 1901
som Siegfrid i Helene Dickmars «En korsvei»; har senere
uavbrutt været knyttet til Bergens teater som
skuespiller, i de senere aar ogsaa som sceneinstruktør. Blandt
de mange roller han her har spillet, maa nævnes
Rosmer i «Rosmersholm», Osvald i «Gengangere», Borkmann
i «John Gabriel Borkmann», Erasmus i «Erasmus
Montanus», Fingalsen i «Det lykkelige valg», Malvolio i
«Helligtrekongersaften», Argan i «Den indbildte syke»
og hovedrollerne i Nathansens «Daniel Hertz» og Einar
Christiansens «Onkel Stephan». B. har utgit en
roman og offentliggjort adskillige digte i dagspressen.
Hans skuespil «Kampen» opførtes i 1911 paa Bergens
teater.
Bergmel, en av kulsur kalk bestaaende hvit
mellignende masse, som især findes i stenbruddene ved
Nanterre i nærheten av Paris. Ogsaa infusoriejord betegnes
ofte ved dette navn.
Bergmelk, i vand utslemmet, tyktflytende grøt av
pulver som bestaar av kalciumkarbonat og findes som
avsætning ved kalkganger eller kalkholdige kilder.
Bergmester, se Bergembedsmænd.
Bergneb (labrus rupestris) tilhører læbefiskene (s.d.),
12—17 cm. l., oftest brunlig med blaahvit buk, let
kjendelig ved en sort flek ved overkanten paa hver side av
haleroten. Meget almindelig langs Norges sydkyst, op
til Trondhjemsfjorden; anvendes undertiden til agn.
Sydover utbredt til Middelhavet og Sortehavet.
Bergning. Herom haves bestemmelser særlig i
sjøretten. Den som berger skib eller ladning der er
forulykket eller stedt i nød, tilkommer bergeløn. Ved
bergelønnens fastsættelse skal der i første række særlig
tages hensyn til i hvilken utstrækning b. har lykkes,
til det arbeide som er utført, til den fare saavel det
bergede som det bergende skib har været utsat for, til
den skade som de bergende har lidt, og til de utgifter
som de har hat, i anden række skal der tages hensyn
til det bergedes værdi. Er b. foretat av et til b.
særskilt utrustet skib, vil dette ha krav paa en større
bergeløn. Av bergelønnen blir først at godtgjøre den
skade som b. maatte ha medført for det bergende skib
og ladning, resten deles, hvis det er et dampskib, mellem
rederiet med to tredjedele og besætningen med en
tredjedel, hvis det er et seilskib, likt mellem rederiet og
besætningen. Hvis intet reddes, faaes ingen bergeløn.
Bergelønnen fastsættes av sjøretten; er man misfornøiet
med dens skjøn, kan sjørettens avgjørelse paaankes til
Høiesteret. Om bergeløn for at redde menneskeliv er
der utenfor England kun tale, hvis der under samme
nødstilstand ogsaa reddes gods. De som redder
menneskeliv, har da samme krav paa bergeløn som de der
har reddet godset. Efter engelsk ret har da livbergerne
fortrinsret, ja der tilkommer dem endog bergeløn selv
om ikke gods reddes; bergeløn ydes da av Board of
Trade. Hvor det gjælder at redde menneskeliv, er
enhver forpligtet til at avgi dertil fornødent utstyr og at
finde sig i enhver forføining over hans eiendom som
maatte være nødvendig. Herfor tilkommer ham ikke
bergeløn, men erstatning for det lidte tap. Marinen
kan ikke kræve bergeløn.
Berg- og dalvind blæser i fjelddaler paa varme,
rolige solskinsdage. Om dagen blæser vinden opover
dalen og lierne, og der dannes cumulus-skyer paa
fjeldtoppene. Om natten blæser vinden nedover dalen.
Bergolje, brukes ofte som navn paa petroleum (s.d.).
Bergprækenen, den tale i Matt. 5—7 og (i kortere
form) Luk. 6, 20—49 som Jesus holdt paa et berg i
Galilæa (efter Luk. paa en slette), og hvormed han
begyndte sin offentlige messianske virksomhet.
Bergret. Om retten til de i jordens skjød gjemte
metaller, ertser og nyttige mineraler har de forskjellige
lande sine love; læren om disse love og i det hele læren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
