Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
951
tæller omkr. 140 000 bd. Paa grænsen av fag-b. staar
Bergens Museums b. med 83 000 bd., hvorunder
naturvidenskaperne er fyldig repræsentert. Av vigtige fag-b.
kan nævnes Stortingets b. (54 000 bd.), Nobelinstitutets
(27 000 bd.), Den Tekniske Høiskoles, Norges
Landbrukshøiskoles o. fl. De betydeligste kommunale b. er
Deichmanske B. i Kra., grundlagt 1780 (154 000 bd.), Bergens
offentlige b. med ny bygning fra 1917 (148 000 bd.),
Trondhjems folke-b., Drammens folke-b. med ny bygning
fra 1914, Kristiansands folke-b. med ny bygning fra 1915,
Stavangers kommune-b. o. fl. — Til folke-b. utdeler staten
aarlig gjennem Kirkedepartementet et bidrag væsentlig
til anskaffelse av bøker efter en av departementets
bibliotekskonsulent aarlig utarbeidet katalog; for 1919
—20 er bidraget 94 700 kr. Antallet av
statsunderstøttede folkeboksamlinger for 1916—17 opgives til 1 037,
hvorav 659 hadde et sammenlagt utlaan av 2 050 474
bd., hvorav 1608 708 faldt paa byerne. De norske
folke-b. er sterkt paavirket fra de Forenede Stater,
navnlig hvad byernes b. angaar. Statens forhold til dem er
regulert paa grundlag av en komitéindstilling fra 1901
«Folkebogsamlinger i Norge, deres historie, nuværende
tilstand samt forslag til en ny ordning, af Karl Fischer,
J. V. Heiberg, Haakon Nyhuus», Kra. 1901). Et forslag
til en nyordning er fremlagt høsten 1919 av en av
Kirkedepartementet nedsat komité. — I Danmark er
Det Kgl. Bibliotek i Kbh. med 900 000 bd., hvorav 35 000
haandskrifter, landets national-b. Det har ny bygning fra
1906. Ved siden av dette maa nævnes Kbh. universitets
b. (400 000 bd., utenlandske, 150 000 dissertatser og 7 000
haandskrifter) og Statsbiblioteket i Aarhus (300 000 bd.,
bygning fra 1902). Av danske folke-b. søkte 636
statsbidrag i 1917—18; de hadde tils. et utlaan av 1 530 000
bd., hvorav 630 000 faldt paa landdistrikterne.
Udelukkende kommunale var Kbh. kommunes folke-b. med
900 000 utlaan og Frederiksbergs kommunes med 133 000
utlaan. Statsbidraget (87 000 kr. i 1917/18) fordeles
gjennem Statens bogsamlingskomitéė, dels direkte, dels i
form av vandre-b. Sverige har sine 5 største
videnskabelige b. i Kungliga Biblioteket i Stockholm, landets
national-b., hvis samlinger (aviser fraregnet) 1 jan. 1919
optok 13 225 løpende m. hyldeplads, Upsala universitets-b.
(17 332 m. foruten 2 179 m. aviser), Lunds universitets-b.,
Vetenskapsakademiens b. ved Sthm., Göteborgs stads-b. Til
797 folke-b. og 649 skole-b. gav den svenske stat 1918
nenholdsvis 99 283 og 48 275 kr. Desuten drev Arbetarnas
Bildningsförbund gjennem sine 2 000 studiecirkler en meget
omfattende b.-virksomhet. (Se pl. Bibliotek 1 og Il.)
Bibliotekār. 1. Titel, alm. brukt om lederen av et
bibliotek, tildels ogsaa om overordnede funktionærer ved
større (biblioteker — 2. Professionel betegnelse for
enhver der har bibliotekgjerningen som levevei. — B.-ut-
5. 5
dannelse er i de større videnskabelige biblioteker i de
skandinaviske lande knyttet til volontørtjeneste, hos os
av ubestemt varighet, i Sverige mindst 3 maaneder, i
Danmark 2 aar. I Sverige kræves desuten bestaat
licentiateksamen, hos os artium og nogen tids fagstudium.
Ved de større kommunale folkebiblioteker har utdannelsen
mest bestaat i praktisk tjenstgjøring, dog driver det
Deichmanske Bibliotek i Kra. 1919—20 en 7 maaneders
elevskole paa grundlag av artium. En fuldstændig norsk
bibliotekskole er foreslaat oprettet av bibliotekkomitéen
av 1918 i dens indstilling til Kirkedepartementet av
okt. 1919. Elementær undervisning i bibliotekarbeide
har i vort land været git siden 1911, dels ved
lærerskolerne, dels ved korte sommerkurser. Et større
antal norske bibliotekfunktionærer er utdannet i de
Forenede Stater, hvor der findes omkring 13 et- og
toaarige bibliotekskoler foruten mange elevklasser ved
store biblioteker. Ældst av de amerikanske
bibliotek-Bibliotekar—Bibliotekslære
952
skoler er New York State Library School, nu i Albany,
oprettet 1887 av Melville Dewey (s. d.). I England gives
der fra høsten 1919 to-aarige bibliotekkurser ved
Londons universitet. I Tyskland skjelnes der mellem høiere,
«midlere» og lavere bibliotektjeneste, hver med særegne
krav til utdannelse. For den høiere tjeneste utdanner
man i Preussen ved en to-aarig læretid, som er henlagt
til de større videnskabelige biblioteker, og efterfølges av
en eksamen. Teoretisk bibliotekundervisning gives i
Göttingen (siden 1886) og ved statsbiblioteket i Berlin.
Foruten den nævnte eksamen kræves avsluttet
universitets- eller høiskoleutdannelse med doktorprøve i teologi,
jus, medicin, filologi eller ingeniørvidenskaper. Lignende
krav stilles i Bayern, hvor tjenestetiden er 11/2 aar,
hvorav den halve tid maa tilbringes ved en skole
tilknyttet statsbiblioteket i München. For mellemtjenesten,
som bvæsentlig rekruteres av damer, er der oprettet
statseksamener, tildels ogsaa skoler, i Preussen, Sachsen
og Baden. Ogsaa i Frankrike er der officielle
bibliotekeksamener i tilknytning til undervisning ved École des
Chartes i Paris. — I de fleste lande har b. sluttet sig
sammen i forbund for at dyrke fælles interesser gjennem
sammenkomster og publikationer: Norsk
Bibliotekforening (oprettet 1913), Sveriges Allmänna Biblioteksförening
(oprettet 1915), Danmarks Biblioteksforening (oprettet
1919), American Library Association (A. L. A.) (oprettet
1876), Library Association of the United Kingdom (L.
A. U. K.) (oprettet 1877), Verein Deutscher Bibliothekare
(oprettet 1900) o. fl. I sammenhæng med disse
foreninger holdes der regelmæssige landsmøter (i Norge aarlig
siden 1908) og med ujevne mellemrum internationale
kongresser (London 1877 og 1897, Chicago 1893, Paris
1900, St. Louis 1904, Bruxelles 1910).
Bibliotēkbygninger har til hovedformaal at
muliggjøre en let og bekvem utnyttelse av samlingerne og
sikre disse et trygt opbevaringssted. Det sidste hensyn
træder i forgrunden ved særlig værdifulde samlinger,
det første ved folkebiblioteker og aktuelle samlinger av
enhver art. I begge tilfælde gjælder som en hovedregel
at bygningerne planlægges indenfra og med muligheter
for utvidelse. En dyp, regelmæssig, fritliggende tomt
gir den fordelagtigste og mest koncentrerte løsning. [Litt.;:
A. Arnesen, «B», Kra. 1919.)]
Bibliotēk for de tusen hjem, n. forlagsforetagende,
stiftet 1887 av Joh. Sørensen. Ophørte 1898 efter at
ha utsendt noget over 100 bd.
Bibliotēkslære omfatter de teoretiske og praktiske
spørsmaal som umiddelbart angaar et bibliotek: dets
organisation, administration, funktion og historie. Den
første systematiske lærebok i faget er Schrettingers
«Lehrbuch der Bibliothek-Wissenschaft» (1808—29), efterfulgt av
Molbechs «Om offentlige bibliotheker, blibliothekarer og
det, man har kaldet bibliotheksvidenskab» (1828—29). Den
misvisende benævnelse biblioteksvidenskap stod
i forbindelse med at datidens offentlige biblioteker
fortrinsvis stod i videnskapernes tjeneste og blev ledet av
videnskapsmænd som bibliotekarer. Med de store
fremskridt i den sidste menneskealder er fulgt en voksende
forstaaelse av at bibliotekarbeide ikke har sit
tyngdepunkt paa det videnskabelige, men paa det
tekniskadministrative omraade. Ved siden av de lærde
biblioteker er der navnlig i de engelsktalende lande utviklet
en ny, mere aktiv bibliotektype, som tar sigte paa at
gjøre boken let tilgjængelig for det store publikum ved
raske ekspeditionsmaater (kortsystemer, «aapne hylder»),
filialer, utlaansstationer og vandrebiblioteker. Samtidig
har ogsaa barnebiblioteker (s. d.) utviklet sig til meget
virksomme og betydningsfulde indretninger i tilknytning
til skolerne eller de større folkeboksamlinger.
Karakteristisk for de sidste aar er navnlig arbeidet for at til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
