- Project Runeberg -  Aschehougs konversasjonsleksikon / 2. utgave : 1. A - Blinde plet /
973-974

(1920-1932) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

73 Billedskjæring—Billedvævning
—28; f. eks. Houdons «Voltaire»), mens Clodion (1738
—1814) ib. repræsenterer boudoir-rokokoen. Barokken
fortsættes i Tyskland av Andreas Schlüter (1664—1714)
og Raphael Donner (1692—1741; hans fleste verker i
Wien). — Henimot slutningen av det 18 aarh. begyndte
en reaktion mot barokkens og rokokoens unatur og
manierisme, og man tok atter antikken til forbillede
(nyklassicisme). Som teoretiker gik Winckelmann i
spidsen. Denne noget blodfattige efterligning efter
antikken repræsenteres i Italien av Canova (1757—1822), i
Tyskland av Dannecker (1758—1841), i England av
Flaxman (1755—1826), i Sverige av Sergel (1740—1814) og i
Danmark av Thorvaldsen (1770—1844). — Den ældste |]
norske billedfremstilling forekommer enkeltvis i
jernalderens graver. Det er antikken som har paavirket (se
uinder Brakteater). Der nævnes ogsaa i den ældre
litteratur at hovene hadde utskaarne fremstillinger av
guderne. Med kristendommen kom landet i intim
forbindelse med de sydlige kulturlande, og denne tids
menneskefremstilling, som bygget paa antikken, naadde til os. Vi
har flere tildels gode arbeider i træ, sten og metltal i
denne tids ceremonielle byzantinsk-romanske stil.
Unggotikken bragte livindi figurbehandlingen, hvad en række
træstatuer viser. Et typisk eksempel er skulpturerne
ved søndre korportal i Trondhjems domkirke. Paa
façcaden findes en række arbeider i høigotikkens rikere stil.
Arbeiderne her hører til tidens mesterverker. Det 15
aarh.s ofte litt fantastiske og samtidig realistiske
menneskefremstilling studeres hos os for en stor del gjennem
nordtysk og flandersk importarbeide, skjønt man ogsaa
kan gaa ut fra at der herhjemme er arbeidet adskillig
i den senmiddelalderske stil. Fra
renæssanseaarhundredet er der litet skulptur i Norge. Litt ved domkirken
i Trondhjem og ved Rosenkranstaarnet i Bergen samt
nogen gravstener er visst de hovedsagelige spor, mens
billedskjæring i det 17 aarh. tok stort opsving. En
række mestere har arbeidet i de forskjellige byer, og
deres arbeider studeres nu i kirkeinventaret. I vore
gamle ovnsplater findes en norsk reliefkunst, som ofte
staar meget høit. De følger tidens stil, en broget barok,
med en indviklet ornamentik. Det 18 aarh.s billedkunst
studeres paa samme omraader i vort kirkeinventar og
paa vore ovnmodeller. Ludvig XIV’s stil, regentstil,
rokoko og Ludvig XVI’s stil kan alle forfølges tildels i
meget gode arbeider. Omend uten store navne, saa var
det ikke uten en betydelig tradition. at den norske b.
i det 19 aarh. traadte frem blandt de «frie kunster». —
For b. i det 19 aarh. henvises forøvrig til artiklerne om
de enkelte kunstnere, særlig Rude, Barye,
Carpeanx, Rodin, Meunier og Vigeland.
Billedskjæring, se Billedhuggerkunst og
TræsSkjæring.

Billedskrift, primitivt meddelelsesmiddel, hvorved
begivenheter, bud o. 1. overføres i skriftlig form ved
hjælp av realistiske eller mere eller mindre faste
billeder og tegn, hvis betydning hviler paa overenskomst.
I de fleste lande kjendes b. fra oldtidens petroglyfer
(helleristninger fra Skandinaviens bronsealder). Den har
i nutiden en vid utbredelse blandt naturfolkene. Av ]
australnegrene anvendes den saaledes paa budstikker,
vesteskimoerne ridset ved dens hjælp beretninger om
merkelige hændelser i elfeuben; men høiest stod b. hos
nordamer. indianere, særlig hos iroheser og
algonkinstammer, hos hvem den hadde utviklet sig til et
primitivt skriftsystem. Her opløstes fremstillingen i sine
vigtigste elementer, som vistnok endnu for det meste
gjengaves ved objektiv avbildning. Men allerede paa
opdagelsernes tid var man dog naadd til at nedskrive
begreper, talværdier o. s. v. i almindelig vedtagne tegn. I
de mexikanske skriftsystemer var begyndelsen til en
974
stavelses- og bokstavskrift gjort; det samme gjælder
formodentlig Paaskeøens billedskrift. Det maa antages at
en videre utvikling paa et lignende grundlag
repræsenteres av den ægyptiske hieroglyfskrift og
gammelkinesisk.

Billedstorme, se Billeddyrkelse.
Billedstøpning. Egentlig b. forekom i ældre tid i
Norge kun ved vore jernverk, som i sin
ovnfabrikation har utviklet en virkelig norsk reliefkunst. De
ældste ciselerte norske ovner har Kristian IV’s monogram
med flotte fremstillinger fra bibelhistorien. I nyere tid
har Drammens Jernstøperi og E. Polešzynski (Kr. Kunst-
og Metalstøperi) utført støpningen av vore større statuer.
— Teknik. B. utføres i en form av ler, sand eller
metal. Formen, som gjerne lages over modellen, er som
regel sammensat av flere dele. Er modellen meget
komplicert, opdeles den, og de enkelte dele støpes for sig og
sammenloddes siden. For at
spare metal og indskrænke
vegten støpes rundfigurer som regel
hule. Der maa da inde i
formen anbringes en «kjerne» (av
ler eller lignende stof).
Mellemrummet mellem kjernen og
formen blir ved avstøpningen
utfyldt av det flytende metal. For
at holde kjernen ute fra formens
inderside støttes den ved
metalstænger. Naar større arbeider
skal støpes i ett stykke,
anbringes i formen et system av
kanaler, som dels skal danne
tilløp for metallet, dels avløp for
luften. Efter støpningen karrer
man kjernen ut og fjerner
merkerne efter sammenføininger,
kanalerne og de stænger som
har støttet kjernen. Til denne
pudsning kommer desuten ofte
en finere bearbeidelse av
overflaten, ved ciselering, patinering o. s.v. Hvor der ikke
kræves mere end ett støpt eksemplar av modellen, kan
man anvende «voksutsmeltnings-metoden» (åà cire
perdue). Modellen utføres da i voks, lagt i et passende lag
over en kjerne. Naar voksmodellen er færdig, dækkes
den av et lag ler eller lignende stof, som tjener som
form. Ved ophetning smelter vokset og rinder ut; i
dets sted heldes det smeltede metal ind og fylder
mellemrummet mellem kjernen og formen. Naarformen
er slaat istykker, har man en i mindste enkeltheter
nøiagtig kopi i metal av voksmodellen, som altsaa er
gaat tapt. Denne støpningsmetode, som var den
vanlige i oldtiden, under renæssansen og i Kina, er i nyere
tid delvis gjenoptat til kunststøpning.
Billedtelegrafering, se Fototelegrafi.

Billedvæg. Bemaling av væggen forekommer tidlig.
Det er et led i boligens æstetik. Væggen er altid følt
trykkende, og man har med kunst søkt at overvinde
denne følelse. Av antikkens b. er de pompeianske
vægmalerier mest bekjendt. Baade middelalderen og
renæssansen har berømte b. Fra middelalderen her i landet
er den bedst bevarte i Torpe kirke. Ogsaa
renæssanseb. maa hos os hovedsagelig søkes i kirkerne, hvor bl. a.
Eidsborg og Dale har gode malerier. Fra det 18 aarh.
er b. i privathuse i Kra. samt Peder Aadnes’ paa
Ringerike og Land mest bekjendt.

Billedvævning kjendes fra meget gammel tid hos de
forskjelligste folkeslag, bl. a. i det gamle Peru. Fra
senantikken kjendes b. gjennem fund i koptiske graver (4—8
aarh. e. Kr.)ogfra de byzantinske silkevæverier. Fra
middel-Billedstøpning.
Formen fyldt med voks.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jun 16 00:17:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aschehoug/2-1/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free