Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
977
alderens romanske tid er der bevaret nogen faa kirketepper
i b., især fra Tyskland, f. eks. fra domkirken i
Halberstadt (12 aarh.). I 14 aarh. utviklet b. sig i Flandern
og Brabant til en stor industri (Arras, Bruxelles o. a.), og
1535 grundla Frans I i Paris ved indkaldte flamske
arbeidere den franske industri av tapeter i b. som blev
verdensberømte under navn av gobeliner (d. s.). Da en mængde
protestantiske tapetvævere ved ophævelsen av det
nantiske edikt blev forjaget fra Frankrike, utbredtes
gobelinvævningen bl. a. til Tyskland og England. — I Norge
har b. været meget gammel, da der i Osebergskibet (ca.
840—850) er fundet talrike rester derav, bl. a. med en
fremstilling av Odins træ med mennesker som er ofret
til ham ved at hænges i grenene. B. omtales ogsaa i
den ældre Edda og i flere sagaer; saaledes berettes at
Gudrun virket tepper med scener fra krigens og fredens
liv, og at Sigurd Favnesbanes bedrifter var fremstillet i
b. Saavel i Norge som paa Island har tepper i b. været
almindelig brukt til at dække kirkevæggene. Et saadant
har sandsynligvis teppet fra Baldishol kirke
(Hedemarken) været (nu i Kra. Kunstindustrimuseum) med
fremstilling av april maaned som en mand ved siden av et
træ og mai som en rytter, en tydning som indskrifterne,
der antagelig bør læses: Aprilis og Madius, synes at
bekræfte; efter dragter og ornamenter at dømme er det
vistnok utført i Norge ca. 1180. Gjennem
Diplomatarium Norvegicum kjender man til b. fra
senmiddelalderen, men ingen tepper fra denne norske nedgangstid er
bevaret. [Litt.: Grosch, «Gamle norske billedtepper», H.
Dedekam, «Baldisholteppet».]J Renæssansen frembragte i
Norge en sterk b., hvorav flere motiver synes at gaa
ind i den senmiddelalderske tankekreds. Denne b. har
været spredt over det hele land, enkelte av
frembringelserne er nær ind paa den almindelige europæiske,
specielt flamske smak, andre har faat en sterkere
bygdekarakter. Især synes b. fra Gudbrandsdalen at
eie dette. Flere av motiverne hænger sammen med
bokillustrationer. Et norsk teppe fra Bohuslän har
saaledes i vævning overført titelbladet fra Kristian III’s
Bibel. Utover i 17 og 18 aarh. degenererer
bygdernes b. Den sterkere dekorative retning, som kunsten
i det 19 aarh.s slutning tok, fik ogsaa betydning for b.
Gerhard Munthe har for b. skapt en række kartonger i
en egen personlig dekorativ stil, som baade eier noget av
fortid og nutid. Fru Frida Hansen aapnet i 1889 et
billedvæveri i Stavanger, samt «Det Norske Billedvæveri»
i Kra. 1897, hvis største arbeider er de bekjendte
«rikstepper». Flere av fru Frida Hansens kompositioner
findes i utenlandske museer. Det Nordenfjeldske
Kunstindustrimuseum hadde (1897—1906) et billedvæveri, som
har fremstillet en hel serie av Munthes kompositioner.
Blandt dem som har befattet sig med b., kan nævnes
Augusta Christensen og Ulrikke Greve. (Se planche
NNorsk billedvævning.)
Biller (coleoptera), en overordentlig artrik insektorden,
karakterisert ved fuldstændig forvandling, bitemund, et
fast hudskelet og to par vinger, hvorav de forreste er
omdannet til vingedækker. Disse er fæstet til første
brystring, det store bevægelige «halsskjold» (prothoraæx),
støter som oftest sammen i en like linje efter ryggen og
beskytter som et dække bakkroppens overside og de
klare gjennemsigtige flyvevinger, der er fæstet til anden
brystring og under hvilen ligger sammenfoldet under
vingedækkerne. Undertiden kan flyvevingerne mangle
og vingedækkerne være sammenvokset. I det hele tat
varierer de forskjellige legemsdele likesom størrelsen og
legemsformen overordentlig alt efter arternes forskjellige
levevis enten som rovdyr, aatselætere, planteætere, land-
eller vanddyr o. s. v. (Se planche Biller.) Det samme
gjælder larverne, som er av høist varierende
ut-Biller—Bimyre
978
seende i overensstemmelse med sin forskjellige levevis.
Som regel har de tre par brystføtter; endel,. som ikke
lever frit, men inde i planterne, er dog fotløse; men
næsten altid har de et tydelig avsat, hornagtig hode med
bitemund. — Pupperne er hvite eller gulagtige saakaldte
«frie pupper», hvor hudbedækningen er tynd og myk, og
anlægget til den vordende billes legemsdele sees tydelig
utenpaa dem. — Man kjender av b. henved 150 000
arter, hvorav 15 000 europæiske. Her i landet kjendes
for tiden henved 3 000 arter. Mange av de
planteætende arter er av stor økonomisk betydning som
skadelige for kultur- og nyttevekster baade i land-, have- og
skogbruket, mens de som nærer sig av rov, regnes for
nyttige, da de bidrager til at bekjæmpe mange av de
skadelige arter. I medicinen brukes endel
blæretrækkende arter, navnlig den saakaldte «spanske flue» (s. d.),
som i virkeligheten er en bille.
Bille′t (fr. billet [bijæ]), litet brev, seddel; b. d′amour,
b. doux, kjærlighetsbrev.
Billighet betegner i motsætning til den strenge ret,
hvad der efter en saks specielle omstændigheter kan
være rimelig. I de skadeserstatningsregler som
ikrafttrædelsesloven til straffeloven indeholder, er retten i
adskillige tilfælde paalagt at ta hensyn til hvad den
finder billig, saaledes ved erstatning for skade av
ikkeøØkonomisk art, ved erstatning for tap av forsørger og
ved erstatning for handlinger, forøvet av formuende barn
og utilregnelige.
Billingen er et ca. 300 m. høit, for sin interessante
geologiske bygning bekjendt fjeldplataa i Västergötland.
Billion— en million millioner. I romanske lande
betegner b. det samme som milliard — tusen millioner.
Billiton, ø i holl. Ostindien mellem Sumatra og Borneo,
4 840 km.² med 58 480 indb. (1912), hvorav 338
europæere og 12 000 kinesere. Disse sidste arbeider i øens
rike tingruber. Foruten tin utføres sago, krydderier,
gummi, tømmer o. m.
Billon [bijõō′], legeringer som indeholder mere uædelt
end ædelt metal; endvidere betegnelse for forskjellig
skillemynt.
Bilma, omtr. midt i Nordafrika, den vigtigste oaseby
i Kauar-oasen i Sahara ved karavaneveien fra Tripolis
til Tsadsjøen (ca. 500 km. nord for denne), 305 m. o. h.
Har store stensaltleier, hvorfra store dele av det
saltfattige Sudan forsynes. Ligger indenfor fransk
interesseomraade.
Bilston [bi′lstən], England, by i Staffordshire, nær
Wolverhampton, 26 000 indb. Jernvarer, særlig emaljerte
og lakerte blikvarer; kulgruber; stenbrud.
Biiltong, kjøt (helst faarekjøt), tørret i solen, benyttes
meget av boerne paa reiser og i felt.
Bilus (braula coeca), en blind, vingeløs flue, nærmest
beslegtet med lusfluerne; lever som snylter fastklamret
til honningbier. Hunnen er larvefødende.
Bilæggerovn, en gammeldags ovn, hvor indfyringen
ligger utenfor det rum som skal opvarmes; man opnaar
altsaa ingen ventilation ved den, men en saadan ovn
kan opvarme to værelser. Typen er meget almindelig i
den gamle norske ovnfabrikation. (Se ill. næste side.)
Bimaane, se Bisol.
Bimetallisme, se Myntfot.
Bimyre (mutilla), eiendommelig hvepseform, som
lever i andre hvepsers eller biers reder. Hunnerne er
vingeløse og ligner myrer en del, men kjendes let fra
disse ved deres brogede haarbeklædning. Hannerne er
vingede. B. lægger egg paa larverne i det bo hvor de
holder til; b.-larven æter sig ind i vertlarven, der dog
naar til at forpuppe sig, men saa dør; og i dette
puppehylster utvikler b.-larven sig til puppe. B. stikker slemt
og løper hurtig. Forekommer sjelden i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
