Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
981
Europa har frembragt. Med Joakim Skovgaard har
han skapt «Dragespringvandet» paa Raadhuspladsen,
alene monumentet for slaget paa reden.
Bindevævet, hører til Samme vævsgruppe som
brusk-B. er den
mest utbredte vævsart i vort
legeme. Hos fosteret
bestaar det av
stjerneformede celler, som danner
et net, embryonalt
bindevæv. Fra cellerne
— dannes en geleagtig mel-
1s “lemsubstans og senere
ogsaa fine limgivende
traader. Det embryonale b.
b 3
gaar derved over
tilslimræv, som igjen danner
forstadiet til den
almindeligste form av b., det
traadede eller
fibrillære b.
Mellemsubstansen bestaar i dette
hoved-Løst fibrillært bindevæv fra underhu- sagelig av fine traader
den; forstørret. be bindevævsceller; el,f (fibriller), som
avengrundelastiske fibrer; fb fibrillebundter; vc substans er kittet sammen
vandreceller. ; ;
til bundter. Ffter
fibrillernes anordning og styrke adskilles to slags fibrillært b.;:
det løse eller maskede b. og det faste b. Det første
findes spredt rundt i
hele legemet som
utfyldningsmasse
mellem organerne, dets
fibriller har ingen
lovmæssig anordning. Det
faste b. danner mere
eller mindre skarpt
avgrænsede hinder,
strenger og baand. Det
opbygger senerne og
de fleste ledbaand og
danner hinder baade
omkring skelettets
knokler og dets
bruskede dele (ben- og
bruskhinder) og
omkring musklerne (mu-
og benvævet.
Bindevæv.
Bindevæv.
Fettvæv fra underhuden. Snit; forstørret. 26995
fi truffet tangentialt; f2 fettcelle skaaret skelsy Øp. Det omgir
midt igjennem: k dens kjerne; h haarcgar mange bløte
indveni det løse bindevæv (bv) som fettcellerne
dige organer som
leligger indleiret i. » g
veren, milten og
nyrerne, som faste,
beskyttende
kapsler. Det danner
ogsaa øiets horn-
og senehinde,
lærhuden og
slimhindernes
bindevævsdel (s. d. art.).
Fibrillebundterne
kan enten løpe
parallelt,krydse
hverandre under rette
vinkler eller danne
net.
Bindevævscel-Bindevæv. lerne, som ligger
Formet fibrillært bindevæv fra sene; forstørret. mellem
fibrille-Fibrillebundterne er delvis pillet fra hverandre. 1 dter h
fi stykke av en isolert fibrillebundt; f2 tyk fibrille- undterne,har-en
bundt som opad deler sig i to omtrent like tykke meget vekslende
bundter; fs gruppe av fibrillebundter som har form. I det løse
bevaret sit oprindelige leie ved siden av hver- b. findes foruten
andre; ff de enkelte fibriller i en bundt pillet
fra hverandrc; bce bindevævscelle. de egentlige
binde-Bindevævet—Bindingsverk
982
vævsceller (faste b.-celler) et vekslende antal
vandreceller (s. d.). Paa mange steder findes ogsaa fettceller i
større eller mindre antal. Naar fettcellerne optræder i
større mængder i det løse b., kaldes dette fettvæv.
Foruten limgivende fibriller indeholder mellemsubstansen
Bindevæv.
Elastiske fibrer. a tynde, ugrenede fra underhudsvævet; b tykke,
grenede fra nakkebaandet av okse; c net av tynde fibrer fra lærhuden;
d og e elastiske hinder fra væggen av to pulsaarer.
i det fibrillære b. ogsaa et vekslende antal elastiske
traader. Disse utmerker sig ved sin lysbrytning, sin
motstandsevne overfor forskjellige kemiske stoffer (som
lut og syrer) og ved sin elasticitet. B. som er meget
rikt paa elastiske fibrer, kaldes elastisk væv. En
tredje form av b. er
det netformede b.
Det bestaar av grenede
bindevævsceller, som
sammen med den
sparsomme traadede
mellemsubstans danner et
fint maskenet. Maskerne
er fyldt av smaa runde
celler, saakaldte
lymfeceller (se Lymfe).
Det netformede b. og
lymfecellerne danner i
forening itlevæv, som
danner hovedmassen av
itlerne og milten (s. d.),
— B. blir ofte sæte for
betændelse (s. d.).
Bindevævsbetændelse, se Betændelse.
Binding, Karl (1841
—), t. kriminalist,
særlig kjendt ved sit
hovedverk «Die Normen und ihre Übertretung».
Hovedsynspunktet, i hans Normen-teori er den ensidige fremhævelse
av de bak og til grund for straffelovene liggende uskrevne
retssætninger («normer»).
Bindingsverk, en vægkonstruktion som er utført
som et sanmentømret rammeverk, hvor mellemrummene
er utført av let murverk eller et andet materiale. Herav
utviklet sig i den senere middelalder en særegen
bygningsmaate, hvorunder rammeverket blev avfaset og ofte
meget rikt utstyret med utskjæringer. Blir nu mindre
benyttet og da nærmest ved landlige bygninger, villaer
0. s. v. I byerne er nu konstruktionen ofte forbudt i
bygningslovene. I den norske bygningskunst har en
lignende konstruktion spillet en stor rolle, idet de gamle
stavbygninger er utført paa en lignende maate, men
med reisverk av træplanker mellem rammeverket.
Konstruktionen er ogsaa overført og videre utviklet ved den
moderne bygningskunst, idet man her meget benytter
et jernrammeverk utmurt med teglsten. En lignende
Bindevæv.
Ungt iltevæv. Skema. Ic lymfeceller (ikke
indtegnet paa høire side av figuren); nc
bindevævsceller.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
