Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
985
standene sees fra forskjellige sider med de to øine, gir
det b. syn et indtryk av relief eller dybde som mangler
ved syn med kun ett øie.
Binōm (mat.), et algebraisk uttryk som bestaar av
to led, forbundne med + eller —, f. eks. a + b eller
a—b. Newtons binomialformel gir utviklingen
av en potens av et binom: (a—Ł b)n—auan-—nan—1b+
1R—1n22 + nrenne) an—3b3-.... Ernet
11.402 11.1526. 3
helt og positivt tal, stanser utviklingen av sig selv, naar
der er dannet n -+ 1 led. Er n ikke hel og positiv,
stanser utviklingen ikke, og der opstaar en binomisk
række som er konvergerende naar talværdien av b
er mindre end talværdien av a. Denne rækkes
konvergens er først strengt undersøkt for alle tilfælde av
N. H. Abel.
Bintang, ø i Rionøgruppen syd for Malakka (s. d).
Binūe, se Benue.
Binyre (glandula suprarenalis), et litet kjertelagtig
organ som ligger over den øverste ende av nyren. Den
er forholdsvis betydelig større hos fosteret end hos det
voksne individ. Om b.s opgave vites intet sikkert.
Nogen mener at b. har den opgave at uskadeliggjøre
visse giftstoffer som dannes i organismen f. eks. ved
muskelvirksomheten. Tillike danner b. stoffer av
fysiologisk betydning; jfr. Adrenalin og Addisons
sygdom.
Binær. 1. (Kem.). B. kaldes en forbindelse av to
grundstoffer eller radikaler. — 2. B. brukes i algebraen
i uttrykket «binære former», d. e. hele, rationelle og
homogene polynomer i to variable størrelser.
Bio- (græ. bios, liv), i sammensatte ord, livs-.
Biobio. 1. Chiles største elv, utspringer paa Anderne
og falder ut i det Stille Hav nær La Concepcion, 500
km. Den er ikke seilbar mere end ca. 70 km. fra
mundingen og er farlig ved sine pludselige oversvømmelser.
— 23. Provins i Chile paa begge sider av elven B., 13 587 km.²
med 105 620 indb. (1917). I øst høit fjeldland (Anderne,
vulkantopper, 2 972 m.). Sundt klima, akerbruk,
kvægavl, paa høiderne vinavl, adskillig skog. Hovedstad Los
Angeles.
Bioblaster. Enkelte forskere har i de smaa korn
som altid findes i cellernes protoplasma, villet se de
oprindelige livsbærere og derfor kaldt dem b. Efter denne
hypotese er cellerne altsaa b.-kolonier.
Biogenētiske grundlov, en kort formulering av den
teori at det enkelte individs utviklingshistorie fra egget
av i korte træk gjengir slegtens utviklingshistorie ned
gjennem tiderne: «ontogenien er en forkortet
rekapitulation av fylogenien». Blev særlig med stor styrke
forfegtet av Haeckel (s.d.). B. g. har været av stor og
frugtbringende betydning for den moderne
sammenlignende anatomiske og embryologiske forskning, men maa
anvendes med kritik og kan ikke tillægges den
almengyldighet som oprindelig antat.
Biogrāf (græ.), levnetsskildrer, forfatter av en
biografi (s. d.. I nyere tid ogsaa brukt om
kinematograf (s. d).
Biografī (græ., levnetsbeskrivelse) omfatter baade den
nøkne opregning av de ydre begivenheter i en persons
liv og en selvstændig skildring hvori karakterutvikling
og aarsakssammenhæng klargjøres. B. har avgit stof
for veltalenheten, saaledes lovtalen (panegyrik) og
nekrologen, mindeord over en avdød. Likprækener, som i
Danmark-Norge hadde sin glansperiode i det 17 aarh.,
er ogsaa delvis av biografisk art. En b., hvori en
person skildrer sit eget levnet, kaldes auto-b. (selv-b.),
som igjen glider over i memoiren, naar skildringen av
miliøet og tidshistorien fremtræder som det væsentlige.
B. indtar en bred plads saavel i ældre som i nyere
Binom—Biologiske stationer
986
historieskrivning. — Mere eller mindre fyldige
biografiske oplysninger findes i de under Bibliografi
nævnte forfatterleksika. Av egentlige biografiske
samlinger fremhæves;: Michaud, «Biographie universelle,
ancienne et moderne», t. 1—45 (1843—65); Hoefer,
«Nouvelle biographie générale», t. 1—46 (1855—66). Desuten
av nationale biografier utenom Skandinavien:
«Allgemeine deutsche Biographie», Bd. 1—49 (1875—1904);
«Deutsches Zeitgenossenlexikon» (1905); Wurzbach,
«Biographisches Lexikon des Kaiserthums Oesterreich», Th.
1—60 (1856—1901); Stephen og Lee, «Dictionary of
national biography», vol. 1—63 og Suppl. 1—3 (London
1885—1904); «Who’s who: annual biographical
dictionary» (London 1897 ff.); «Who’s who in America»
(1899 ff.); «Appletons cyclopædia of American biography»,
vol. 1—6 (41900). — Av norske biografiske samlinger kan
nævnes «Portræter af mærkelige nordmænd» (1852—593);
Tønsberg, «Norsk portræt-galleri» (1877); Gran,
«Nordmænd i det 19 aarh.» (1902—14); Koht, «Vore høvdinger»
(1914); «Hvem er hvem» (1911); Nanna With,
«Illustreret biografisk leksikon» (1916 ff.), samt
25-aars-studenternes festskrift (aarlig siden 1893. Norske politikere er
biografisk behandlet av Botten-Hansen (Eidsvolds-galleri,
1856—57), Heggtveit (eidsvoldsmænd, 1888) og Lindstøl
(stortingsmænd, 1892 og 1914). Over Norges geistlighet
haves bl. a. skrifter av Bang (reformationsaarh., 1897),
Erlandsen (Trondhjem og Tromsø stifter, 1844 og 1857),
Lampe (Bergens stift, 1895—96), Lange (den nulevende
geistlighet, 1906), Svendsen (Kristiania og Hamar stifter;
haandskr. paa Universitetsbiblioteket) samt Thrap (19
aarh., 1884—90). Biografiske samlinger over andre
befolkningsklasser er levert av Anker (generaler, 1885), Benzen
(dyrlæger, 1890), Flood (apotekere og farmaceuter, 1889—
90), Kiær (læger, 1888—90), de to sidste i nye utg. —
Av vore nabolandes rike biogr. litteratur er at merke:
Bricka, «Dansk biografisk lexikon», bd. 1—19 (1887—
1905); Sv. Dahl og P. Engelstoft, «Dansk biografisk
haandleksikon» (1918 ff.); Lund, «Danske malede portræter»,
bd. 1 fr. (1895 TIf.); Palmblad, «Biographiskt lexikon
öfver namnkunnige svenske män», bd. 1—23 (1835—57),
med forts. av Wieselgren o. fl., «Svenskt biografiskt
lexikon. Ny foöljd», bd. 1—10 (1857—92); B. Boëthius,
«Svenskt biografiskt lexikon» (1917 ff.), samt Hofberg,
«Svenskt biografiskt handlexikon», bd. 1—2 (nyt opl.
1906) og det paa Tullbergs forlag utg. «Svenskt
porträtgalleri» (1895 ff.). — Skandinaver i utlandet er
behandlet i Nelsons «History of Scandinavians and successful
Scandinavians in the United States» (1901), Hartmanns
«Skandinaver i Syd-Afrika» (1900) og Jenssen-Tuschs
«Skandinaver i Congo» (1902—05).
Biografteater, se Kinematograf.
Biologī er i ordets videste betydning læren om de
levende væsener, om deres bygning, utvikling og
livsvirksomhet. I snævrere betydning betegner b. læren om
organismernes bygning og livsytringer i forhold til
omgivelserne. Denne «specielle b.» beskjæftiger sig særlig
med spørsmaal som vedrører organismernes utbredelse
over jorden, klimaets og jordbundens indflydelse paa
deres bygning og levevis, samt organismernes indbyrdes
forhold.
Biologiske (zoologiske) stationer, anstalter til
utforskning av organismer, fortrinsvis vanddyr og alger,
under deres naturlige livsforhold. De fleste b. s. ligger
ved havet (hav-b. s., marine-b. s.), andre ved indsjøer og
elver (ferskvand-b. s.), et faatal ikke ved vand. Endel
marine-b. s. er særlig indrettet for hydrografiske
undersøkelser. Mens de fleste b. s. har rent videnskabelige
formaal, er andre indrettet for praktisk-videnskabelige
undersøkelser, sigtende paa bedre utnyttelse av
fiskerierne (i videste forstand). Ogsaa fartøier har gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
