Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1015
styrelsen for den «Norske Fællesforening for Haandverk
og Industri». :
Bjerkefamilien (betulaceæ), plantefamilie av de
tofrøbladedes klasse, indbefatter trær og busker med
enkjønnede, nøkne eller med utydelig blomsterdække
utstyrte blomster, samlet i rakler, og nøttfrugt. Han- og
hunraklerne findes paa samme individ. Vindbestøvning.
Til familien hører bjerk og or. De fleste arter har
sin utbredelse i den nordlige tempererte og kolde sone.
Bjerknes, Carl Anton (1825—1903), n. fysiker,
f. i Kra., bergkandidat 1848, kronprinsens guldmedalje
1852, studerte 1855—56 i Paris og OGòöttingen, det
sidste sted under Lejeune-Dirichlet, lektor i anvendt
matematik 1861, professor 1866 og fra 1869 professor
i ren matematik. B.s livsverk var paavisningen av
de merkelige analogier mellem magnetiske og
elektriske kræfter paa den ene side og paa den anden
side den hydrodynamiske kraftvirkning.mellem kuler,
naar de samtidig pulserer
d. e. periodisk forandrer
volum) i en væske. B.
fandt at to pulserende
kuler i ;en væske
paavirker hverandre med en
kraft omvendt
proportional med avstandens
kvadrat, altsaa efter Coulombs
lov (s. d.). Han grundet
herpaa sin
nærvirkhingsteori for
forplantning av elektriske,
magnetiske og
gravitationskræftergjennemæteren. 1868 fremla han de
første resultater paa
naturforskermøtet i Kra. og
bekræftet dem senere ved
eksperimenter, som han
fremviste i Paris 1879 og
paa den elektriske
utstil-Jling sammesteds 1881, da han tilkjendtes utstillingens
høieste utmerkelse. B. offentliggjorde selv ikke meget
om sine opdagelser; disse er beskrevet av hans søn og
medarbeider den nedenfor nævnte V. B. (s. d.). B.
utgav 1880 den første utførlige biografi av N. H. Abel,
Og B.s eget liv er skildret av sønnen V. B. i Kra.
Videnskabsselskaps forh. for 1903, nr. 7.
Bjerknes, Vilhelm Friman Koren (1862—), n.
fysiker, søn av forannævnte C. A.B., student 1880, cand.
Carl Anton Bjerknes.
teal. 1888, i utlandet
1889—91, doktorgraden
1892, lærer og senere
professor ved Stockholms
høiskole 1893—1907, først
i mekanik og
matematisk fysik, senere i
eksperimentalfysik. I 1907
—12 professor i
matematik og matematisk
fy-Sik ved Kra. universitet,
i 1913—17 professor i
geofysik og bestyrer av
det geofysiske institut
ved universitetet i
Leip-Zig, og fra 1917
professor i geofysik ved
Bergens Museum. — B. har
arbeidet i moderne
elektricitetslære,
hydrodynamik, meteorologi og
hy-Vilhelm Friman Koren Bjerknes.
Bjerkefamilien—Bjerregaard
1016]
drografi. Megen opmerksomhet vakte hans forklaring av
den «multiple resonans» ved elektriske svingninger;
hans formler til bestemmelse av de Hertz’ske
instrumenters fundamentalkonstanter (svingetid og dæmpning)
ved hjælp av elektriske resonansforsøk er i bruk ved
praktisk-videnskabelige undersøkelser for traadløs
telegraf. — I hydrodynamikken har B. utarbeidet og utgit
sin fars arbeider (2 bd. 1900—02), og i «Fields of force»,
forelæsninger holdt ved Columbia universitet i New
VYork, har han git farens resultater og beviser en langt
større almindelighet og enkelhet. Desuten har han i
sine cirkulationssatser git de hydrodynamiske
bevægelsesligninger en ny form, som har vist sig heldig for
studier over luftens og havets bevægelser. Gjennem disse
arbeider kom han ind paa meteorologi og hydrografi.
Fra 1906 av har han fra Carnegie Institution i
Washington faat en aarlig understøttelse til utarbeidelse av et
større verk om den dynamiske meteorologi og
hydrografi. Av dette er de to første bind utkommet. Hans
arbeider paa meteorologiens og hydrografiens omraader
er av overordentlig stor betydning, de betegner en ny
utviklingsretning for disse videnskaper. Som maal har
han stillet sig en paa rent fysikalsk grundlag baseret
forutsigelse av det kommende veir.
Bjerkreim, herred i Rogaland fylke (Stavanger amt),
693 km.² med 1618 indb. (1918); 2.3 pr. km.² Herredet,
som svarer til B. sogn under Helleland prestegjeld, ligger
nord for Egersund. Det er et indlandsherred, opfyldt
av talrike vande (ialt 54 km.² ferskvand) og
gjennemskaaret av flere ret store vasdrag, hvoriblandt
Tengselven, som deler herredet i 2 avsnit, av hvilke det
østlige atter opdeles ved 3 parallele dalfører i retning
sydvest—nordøst, nordligst Maudalen med Birkedalsvandet,
i midten Østreimdalen med Østreimvandet og sydligst
Ørsdalen med Ørsdalsvandet (11 km.², 66 m. o.h.). Det
vestlige parti, som er opfyldt av smaa, lave aaser,
danner overgang til det flate Jæderen. Det høieste fjeld er
Svartevassknuden (960 m. o. h.). Langs vasdragene er
der noget bjerkeskog. Fædrift (faareavl) er ved siden av
akerbruk den vigtigste næringsvei. Der findes 2
ysterier, nogen benmøller og 2 mindre træskofabrikker.
Ved Ørsdalen molybdængrube (A/S Christiania
Minekompani) er der aapnet prøvedrift paa molybdænglans
og wolframit. Gruben ligger omtr. 6 km. øst for den
Herredet
formue
østre ende av det 17 km. lange Ørsdalsvand.
har egen sparebank, oprettet 1859. Antagen
1918 2 029 000 kr., indtægt 343 000 kr.
Bjerkreimsvasdraget i Rogaland fylke (Stavanger
amt) kommer fra det langstrakte, 11.37 km.² store
Ørsdalsvand og falder ved Egersund i havet. B. danner
flere vandfald, hvoriblandt nævnes Fotlandsfoss,
Bjordalsfoss og Maudalsfoss. Nedslagsdistrikt 700 km.² B.,
som i uutbygget stand opgives at repræsentere 975 hk.,
vil ved utbygning kunne bringes op i 66 900 ef. hk.,
herav eies 19 000 av staten.
Bje′rnede kirke, Sjællands eneste rundkirke, ligger
nordøst for Sorø ved hovedgaarden Bjernede. Den
tilhører likesom Fjenneslev kirke Sorø akademi og er reist
av Sune Ebbesen (i 12 aarh.). Den er bedst kjendt i
sin ældre skikkelse, da den lignet en bispehue; efter
1892 har den igjen sin oprindelig skikkelse, kegletak
med ottekantet taarn og spir og to stokverk.
Bjerregaard, Henrik Anker (1792—1842), n.
forfatter, f. paa Ringsaker, døde som høiesteretsassessor.
Han var i politisk henseende frihedsbegeistret og
oppositionsmand, vandt 1820 den av grosserer i Kra. Marcus
Pløen gjennem «Selskapet for Norges Vel» opstillede
præmie for den bedste nationalsang med sit digt
«Sønner av Norge» (den «kronede» nationalsang). B.s
littetære bedrift blev syngestykket «Fjeldeventyret» (1825),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
