Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1019
smuk dobbeltstjerne (Mizar), i hvis nærhet sees en allerede
for blotte øine synlig mindre stjerne (Alcor), tidligere kaldt
«Prøveren» (av menneskets synskraft). ille B.
(U. minor) dannes væsentlig av 7 stjerner, en
formindsket kopi av Karlsvognen, hvor den ytterste i halen
(stangen) er Polarstjernen.
Bjørn (ursidae), familie av rovdyrenes orden; stor,
gjerne noget plump krop, kort hale, smaa ører,
kraftige lemmer og fem rette tær med lange klør som ikke
kan trækkes ind. Under gangen træder b. paa hele
saalen. Altætende dyr; i overensstemmelse hermed er
deres sagtænder smaa, ofte falder de ut hos de voksne
dyr, rovtanden er likesom de vel utviklede,
bakenforliggende knutetænder bredkronet og indrettet til
søndermaling av føden. B.-familien er temmelig artsfattig;
dens geografiske utbredelse er derimot ret stor. — Den
almindelige land-b. (ursus arctos) varierer
betydelig i størrelse og særlig i farve:
graabrun.
fra sortbrun til lys
Man skjelner derfor mellem flere underarter,
Bjørn
1020
forer med mos og lyng. Her lægger land-b. sig saa i
vintersøvn; under denne tar den ikke næring til sig,
men tærer paa sit huld. Jo lavere temperaturen er,
1o fastere er b.s søvn. Skræmmes den ut av sit hi,
opsøker den et nyt. Hos os gaar land-b. i hi i okt. el.
nov. og forlater det i april el. mai, alt efter
temperaturen. Brunsttiden falder om høsten. I jan. el. febr.
føder hunnen i sit hi 1—3 (sjelden flere) unger, neppe
større end rotter, som i 4 uker er blinde og i 4
maaneder dier moren; denne viser stor ømhet for ungerne,
som følger den om sommeren, ofte i selskap med ældre
kuld. Ved femaarsalderen er land-b.
forplantningsdygtig. — B. trives ofte godt i fangenskap og formerer sig
under dette. Saavel dens pels som dens kjøt
værdsættes høit. Jagt paa b. er fri for enhver norsk borger.
Skudpræmie 25 kr. 1901—05 utbetaltes gjennemsnitlig
præmier for 40 b. — Nær beslegtet med land-b. er
Nordamerikas graa b. (ursus horribilis), som er noget større
Den lever i de vestlige stater
og har kraftigere klør.
som brun b.,
: æ
Den brune bjørn (ursus arctos). Isbjørn (ursus maritimus).
|
sort b., Libanons-b. o. s. v. Land-b. er og beskrives som et farlig rovdyr som uten
foranled-Europas største og sterkeste rovdyr. Længde indtil
2 m., skulderhøide indtil 1.25 m. Den
siden utryddet i England og de mere tætbebyggede dele
av Europas fastland, men findes i skogrike bergegne
helt ned til Pyrenæerne, Grækenland og Kaukasus. Hos
os forekommer den endnu forholdsvis talrik, saavel syd
som nord for Dovre, og likeledes i Mellem- og
Nordsveriges skogtrakter. Forøvrig er land-b. utbredt over
de mellemste og nordlige dele av Asien. Som regel
er land-b. et fredelig dyr som væsentlig nærer sig av
bær, saftige røtter og urter, insektlarver, myrer og
honning; i mangel av saadan føde søker den sig dog større
bytte som faar, kvæg og hester og kan, naar den først
faar smak paa varmblodige dyrs kjøt, gjøre stort ugagn.
Som saalegjænger staar den i hurtighet tilbake for de
rovdyr som gaar paa tærne; dog kan den i løp med
lethet indhente et menneske. Den klatrer let i fjeldene,
ogsaa i trær, herunder holder den altid bakenden vendt
nedad. B. lurer sig ikke som de fleste andre rovdyr
paa.sit bytte, men angriper, stolende paa sin styrke;
denne er ogsaa saa betydelig at dyret gaaende opreist
paa baklemmerne kan bære en ko med forlemmerne.
Naar den anfalder kvæget, reiser den sig oftest paa
baklemmerne og slaar sit bytte til jorden med en av
forlabberne. Som regel angriper land-b. ikke mennesket;
men overraskes den, saa flugt er umulig, er den ved
sine skarpe tænder og sine kraftige labber en farlig
motstander. Her i Norden opsøker land-b. mot
vinteren et ensomt sted til vinterleie, oftesit en fjeldkløft,
en hule eller en plads under et nedfaldent træ, eller
den bygger sig selv av grener og kvister et hi som den
er for lang tid,
ning ogsaa angriper mennesket. — Baribalen (ursus
americanus), som likeledes lever i Nordamerika, er noget
mindre end den graa b. og har kortere poter; farven
sortglinsende, paa siderne av snuten blekgul. Den klatrer
med stor dygtighet; et godmodig dyr som kun yderst
sjelden angriper mennesket. DDen malajiske b.
(ursus malayanus) har et kort, bredt hode, store poter
med lange klør og en kort, tæt haarbedækning.
Planteæter. Dens hjem er Nepal, Bakindien og flere av det
malajiske arkipels ør. — Hvit-b. el. is-b. (ursus
maritimus) er den største av alle b. Længde 2.5—2.8 m.
Vegt indtil 800 kg. Farven hvit, med alderen gulagtig,
snutespidsen og klørne sorte. Kroppen mere langstrakt
end hos land-b., halsen slankere, halen længere, snuten
kortere og hodet mere rundt. Hvit-b.s hjem er
polarhavets kyster, øer og is. Da dens fotsaaler, motsat hvad
tilfældet er hos land-b., er haarklædt, bevæger den sig
med stor lethet paa isen, likeledes svømmer og dykker
den udmerket. Dens føde bestaar hovedsagelig av sæl,
som den ofte fanger med stor list, samt fisk og sjøfugl,
som den overfalder paa rugepladsene. Hvid-b. er kjendt
for sin store nysgjerrighet. Den angriper ikke gjerne
mennesket, som regel søker den sin redning ved flugt.
Da hvit-b. har nok av føde hele vinteren, ligger den ikke
i hi. — I mange henseender avvikende fra de ovenfor
nævnte b. er læbe-b. (ursus labiatus) fra Indien, som
utmerker sig ved sin lange næse, sine lange, hængende,
meget bevægelige læber, som kan danne en slags snabel,
og ved sin mangel paa fortænder i overkjæven. Kroppen
kort, benene lave, farven sort med en hvit plet paa
brystet. Lever av planteføde samt insekter og mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
