- Project Runeberg -  Aschehougs konversasjonsleksikon / 2. utgave : 1. A - Blinde plet /
1045-1046

(1920-1932) [MARC]
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1045

Blanchette [blanņše′t]. 1. De to forreste staalfjære i
korsetter. — 2. Et slags fransk hvitvin. — 3. Betegnelse
for en art piemontesiske trøfler.

Blanc manger [blā mâāzé], fr., «hvit mat», eg. al
slags melkemat (i egenskap av fastespise); nu en kold
efterret, som væsentlig bestaar av fløte, sukker, vanilje
og gele.

Blanco, se Blanko.

Blanco, Kap, to forbjerge i Vestafrika. 1. Omtrent
midt paa Marokkos vestkyst under 33 10 n. br., 30
km. syd for Um-er-Rebias munding, nær sjøbyen
Mazagan. — 2. Paa Saharas kyst under 20 48′ n. br., den
sydligste spids av en 50 km. lang, 10 km. bred, mot
syd utstikkende halvø, som er delet mellem den spanske
koloni Rio de Oro og det franske interesseomraade.

Bland [blænd], Richard Parks (1835—99),
nordamer. politiker. B. begyndte som dagarbeider, blev
advokat, senere rik grubeeier, 1872 kongresmedlem og
1875 formand i en komité for bergverksanliggender. Som
saadan optraadte han med agitatorisk kraft for fri og
ubegrænset utmyntning av sølv og fik vedtat den efter
ham opkaldte lov (se Bland-bill). B. var demokrat
og fik 1896 et stort antal stemmer til
præsidentværdigheten, men traadte tilbake til fordel for W. J. Bryan.

Blanda-smør, grøt, kokt av sur, brusten melk, som
tilsættes potetesstappe. Spises kold til varm suppe.
Gudbrandsdalsk ret.

Bland-bill [blænd-] kaldes efter forslagsstilleren R. P.
Bland (s. d.) den i 1878 vedtagne lov om de Forenede
staters myntvæsen. Unionen hadde 1873 besluttet at
anta guldmyntfot, men endnu inden denne reform blev
gjennemført, tok landets sølvproduktion en uanet rask
vekst. Tilhængerne av den dobbelte myntfot,
«sølvmændene», utfoldet da al sin indflydelse for at faa denne
bibeholdt. Ved B. naadde de meget nær sit maal; denne
lov paala nemlig regjeringen hver maaned at indkjøpe
sølv for mindst 2 og indtil 4 mill. dollars og at utmynte
det efter et engang for alle fastsat værdiforhold mellem
guld og sølv (1:16). Prisen paa det hvite metal sank
imidlertid stadig, mens de værdiforringede sølvdollars
ophopet sig i myntens kjeldere. De herav opstaaede
ulemper søkte Sherman-billen 1890 forgjæves at rette
paa. Først 1900 fik unionen sit pengevæsen bragt i orden.

Blandede egteskaper er betegnelsen for egteskaper
mellem personer av forskjellig trosbekjendelse. Hertil
utkræves efter norsk ret ingen særskilt tilladelse. Efter
lov av 31 mai 1918 § 23 kan saadant egteskap altid
indgaaes paa borgerlig maate, og efter samme lovs § 21 og
22 i visse tilfælde ogsaa paa kirkelig maate, enten i
statskirken eller i en ordnet dissentermenighet av dennes
prest eller forstander, naar Kongen har godkjendt formen
for egteskapsstiftelse i vedkommende trossamfund. Prest
i statskirken kan negte at foreta saadan vigsel, hvis en
av brudefolkene ikke tilhører statskirken, eller hvis ingen
av dem tilhører hans menighet.

Blanding kalder man et produkt som i motsætning
til forholdene ved den kemiske forbindelse indeholder
sine forskjellige bestanddele i mere eller mindre
vilkaarlige mængdeforhold. 1 en mekanisk b., f. eks. alm.
krudt, kan de enkelte bestanddele (f. eks. kul, svovel og
salpeter) eftervises ved tilstrækkelig forstørring, men i
en homogen b. er dette ikke tilfældet, f. eks. i b. av
luftarter, i opløsninger, sammensmeltede masser o. l. I
de sidste antages derfor selve bestanddelenes molekyler
at være blandet om hverandre.
Blandingsregning el.alligationsregning,
regnemetode ved hvilken man f. eks. finder i hvilket forhold
to eller flere sorter av en vare maa blandes for at
fremstille en sort til en bestemt mellempris. Anvendes bl. a.
ved metallegeringer.
Blanchette—Blanke vaaben
1046

Blandingssprog kaldes et sprog opstaat ved
blanding og gjensidig paavirkning av for rinsvis ubeslegtede
sprog; dialekters gjensidige paavirkning pleier man ikke
at henregne under denne benævnelse. Saaledes er f. eks.
engelsk et b. paa grund av sine talrike romanske (franske
bestanddele, likeledes albanesisk, «Pigeon-English» i
Østasien (bestaaende av engelsk og kinesisk) og mange andre
forholdsvis lavtstaaende sprog. Betingelse for opstaaen
av b. er næsten altid at et kulturelt set høierestaaende
sprog utøver sin indflydelse paa et laverestaaende, hvis
gloseforraad, orddannelse og syntaks paavirkes i større
eller mindre grad, alt efter størrelsen og antallet av de
sproglige «kanaler» som fører over fra det ene sprog til
det andet. Gloseforraadet paavirkes derved at laanord
(over stadiet «fremmedord») optages; indflydelse paa
orddannelse og syntaks spores i de sproglige fænomener
som kaldes «germanismer», «anglicismer», «gallicismer»
etc. Kun undtagelsesvis kan et sprogs lydbestand
paavirkes av et andet; trods utallige franske laanord har
saaledes f. eks. tysk kun indført en eneste fransk lyd,
nemlig den stemte ž-lyd (Jalonsie, Genie). [Litt.: Paul,
#*Prinzipien der Sprachgeschichte», kap. 22; Wundt,
«Völkerpsychologie», bd. I, s. 404.]

Blandkorn, blandsæd, kaldes to eller flere arter
av vaarsæd dyrket i blanding. Man opnaar ved denne
dyrkningsmaate tildels de samme fordele som ved
planteveksling;: utnyttelse av forskjellige
planteegenskaper. Det som hos os egentlig kaldes b., er
blandingen byg og havre. Herav avles i Norge aar om
andet omkr. 300 000 hl., tidligere mere. Andre
blandinger er erter og havre, der dyrkes saavel til modning
som til grønhøstning. I engkulturen benyttes ofte en
mere alsidig blandsæd (frøblanding) for at skaffe tæt
og varig eng.

Blangstrup, Johan Christian (1857—), d. forfatter,
officer, journalist. Studerte teologi, avbrøt studierne for
at bli officer. Skrev bl. a. «Christian VII og Caroline
Mathilde» (1890). Chefredaktør av «Salmonsens
konversationleksikon» (1 og 2 nutg). 1902—12 redaktør av
«Berlingske Tidende».

Blankenberg(he), Belgien, fiskerby og meget besøkt
badested i Vestflandern mellem Ostende og
Scheldemundingen, 6 100 indb.

Blankenburg, Tyskland. 1. B. am Harz, by i
Braunschweig, ved nordranden av Harz, 11 000 indb. I øst
hæver sig Teufelsmauner, et sandstensfjelddrag. — 2. B.
i Thüringen, liten by i Schwarzburg-Rudolstadt, ved
indgangen til Schwarza-dalen.

Blankenēse, Holsten, landsby ved Elben, straks
nedenfor Altona, 5 600 indb. Mange hamburgere har landsteder
her. Skibsfart. Nordsjøfiskeri.

Blanke′t (av fr. blanc, hvit). 1. En ikke utfyldt eller
ikke underskrevet trykt formular til dokumenter av
forskjellige slags, f. eks. veksler, leiekontrakter,
regnskapspapirer o. s. v. — 2. I myntfabrikationen den uprægede
nmetalplate av myntens størrelse, vegt og finhet.

Blankets [blænkəts], hvite sengetepper av
har gjerne farvede striper i kanterne.

Blanke vaaben er, i motsætning til
haandskytevaaben, saadanne haandvaaben som kun kan beny tes i
haandgemæng, i kampen mand mot mand, til hugg eller
støt. De nu i bruk værende huggvaaben er sabel,
huggert, pallask (ved kavaleriet). Støtvaaben er sabel-,
kaarde- og knivbajonet, kaarde, dolk, lanse (ved
kavaleriet). B. v. som har været i bruk, men som nu er
avskaffet i de civiliserte landes hære, er spyd (pike),
partisan, hellebard m. fl. Blandt vilde folkeslag anvendes
mange forskjellige former av b. v., især forskjellige slags
økser. Tidligere benævntes b. v. som bares ved siden i
livrem eller bandolær, sidegevær.
uld; de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jun 16 00:17:56 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aschehoug/2-1/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free