Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41 Bochara Bode 42
kastes ut som maal, og spillernes opgave er da at bringe
sine kuler saa nær til denne som mulig.
Bochāra, se Buchara.
Boche [båš], fr. økenavn paa tyskerne, særlig kjendt
fra Verdenskrigen. Man finder det første gang hos
Delvau i hans «Dictionnaire de la langue verte» (1866),
hvor ordet betegner «en daarlig kar» som motsætning
til muche. Derfra gaar det over til at brukes som
betegnelse for de fremmede typografer, specielt de tyske,
der 1874 betegnes som særlig langsomme og klodsede,
under formen «tête de b.» 1896 er kun b. blit tilbake;
og det er da dette ord som fra aarhundredets
begyndelse faar betydningen tysker, istedenfor det tidligere
klodrian, tykhodet. Endelsen b. er meget almindelig i
vulgærsproget. Her kan formen være en omdannelse
av bois eller av bête. Et ved fronten utkommet «Lexique
poilu-français» opfører b. under faunaen: «et
ødelæggende skadedyr som av de indfødte jages bandevis». —
Av mange avledes ordet av sydfr. caboche, saa at
utviklingen skulde være téte de caboche » tête de b. 7 b. ; men
denne utvikling synes sprogvidenskabelig
utilfredsstillende.
Bochetta [båkke′tta], Italien, pas i de liguriske
Apenniner mellem Genua og Novi, 780 m. o. h. De to
nævnte byer er nu forbundet med jernbane gjennem
tunnelen ved Ronco.
Bo′chnia, Galizien, by, 36 km. sydøst for Krakau,
11 000 indb., hvoriblandt mange jøder. Stort
stensaltverk.
Bo′cholt, Preussen, by i Westfalen, nær grænsen av
Nederlandene, 29 000 indb., som driver bomuldsindustri,
jernstøperi og bryggeri.
Bochum, Preussen, by i Westfalen, mellem Ruhr og
Lippe, 154 000 indb., hvorav omtrent like mange
katolikker og protestanter. Midtpunkt for den westfalske
industri, store støpestaalsfabrikker («Bochumer Verein»
med 11 000 arbeidere) og kulgruber.
Bock, Carl Alfred (1849—), n. naturforsker og
opdagelsesreisende. Kom 1868 til England, hvor han
studerte naturvidenskap og flyttet 1875 til London. Drog
i 1878 med understøttelse av en eng. rikmand til de
ostindiske øer for at studere deres dyreliv. Han
besøkte først Sumatra, saa i 1879 Borneo. Som leder for
en ekspedition utrustet av den hollandske
generalguvernør landet han paa østsiden av øen og reiste i fem
maaneder i det ukjendte indre. 1881 foretok han en
ny 7 maaneders reise til det næsten ukjendte nordlige
Siam og Lao, understøttet av kongen av Siam, som
stillet elefanter, elvebaater m. m. til hans raadighet. Blev
i 1886 utnævnt til norsk-svensk vicekonsul i Sjanghai,
i 1893 til generalkonsul sammesteds. Han tok avsked
1902. Den største del av hans samlinger findes i museer
i London, endel ogsaa i det Etnografiske Museum i Kra.
(nogen sjeldne Buddhafigurer i bronse). Skrev «Reis in
Oost- en Zuid-Borneo», I—II og atlas (Haag 1881—87),
«The head-hunters of Borneo» (London 1881, norsk
utgave Kra. 1883), «Temples and elephants» (London 1885,
ogsaa norsk, tysk, svensk og hollandsk utgave),
«Orientalske eventyr» (Kra. 1885). Desuten endel zoolog. og
etnograf. avhandlinger i franske og engelske tidsskrifter.
Siden 1906 bosat i Bruxelles.
Bockbier, alle slags sterkt indbrygget bayersk øl.
Bocksbeutel. 1. Korthalsede flasker av sammentrykt
kuleform for Steinvine. — 2. Navn paa Steinvine.
Bod (pønitense) betegner i almindelighet omvendelse
fra synden. I det kirkelige sprog blev ordet efterhaanden
indskrænkèt til at betegne den kristnes anger og sorg
over synden. Allerede tidlig trængte den lære igjennem
i oldkirken, at der i daaben kun skjænkes tilgivelse
for de før denne begaaede synder. Hvis derimot en
kristen synder efter daaben, kan han kun vinde
syndsforladelse ved b. Forøvrig var opfatningen av b.
forskjellig. Den almindelige betragtning gik ut paa at
kristne som hadde gjort sig skyldig i grove synder, f.
eks. avgudsdyrkelse, egteskapsbrud, mord o. 1., først
efter en længere bodstid, i hvilken de som
bodfærdige maatte bevise egtheten av sin anger, kunde
gjenoptages i menigheten. I middelalderen blev b.
betragtet som et sakrament. Det bestod av tre
hovedavsnit: Hjertets sønderknuselse og sorg over synden,
den mundtlige bekjendelse av synden, d. e. skriftemaalet
(s. d.), og absolutionen (s. d.), som bestod i at presten i
kraft av sin embedsmyndighet tilgav syndens skyld og
evige straf. Derimot maatte den enkelte selv gjøre
fyldest for syndens timelige straffe ved at utføre de
forskjellige bodsgjerninger, f. eks. bøn, faste og almisser,
som paalagdes av presten. Luther forkastet denne lære
og hævdet at det avgjørende i b. er troen som griper
Guds forjættelse om naade. Det er ikke den
menneskelige sønderknuselse over synden, men hjertets tillid til
Guds naade som skjænker mennesket fred. Den
lutherske lære om b. er nærmere utviklet i «Confes. Aug.»,
art. XII, i «Apologien for den augsb. konfes.», art. V,
og i de «Schmalkaldiske artikler», III, art. III. De
saakaldte bods- og bededage er visse av kirken
fastsatte dage, paa hvilke kristne særlig skal betænke og
sørge over sine synder, f. eks. ved faste (s. d.). Disse
var enten aarlig tilbakevendende eller utskreves paa
grund av store folkeulykker, f. eks. pest. Bodssalmer
er navnet paa syv av de gammeltestamentlige salmer:
6, 32, 38, 51, 102, 130, 143.
od (jur.), se Bøt er.
Bodden, navn paa strandsjøer og bugter i den
vestlige del av Østersjøen, f. eks. Greifswalder B.,
Jasmunder B. De har for det meste en rundagtig form
og er fremkommet ved overskylling av havet.
Boddike el. buddike, liten daase med lok, et
nedertysk ord svarende til sv. burk (sml. maddike, mark,
læddik, (lomme)lerke).
Bodding, Paul Olaf (1865—), n. missionsprest, cand.
theol. 1889, reiste samme aars høst til Santalistan. B.
har nedlagt et stort arbeide i Bibelens oversættelse til
santali og i arbeidet paa en ordbok i dette sprog. Har
tilstillet det Etnografisce Museum i Kra. værdifulde
samlinger fra Santalistan. Medlem av Videnskapsselsk.
i Kra., Asiatic Society of Bengal, æresmedlem av det
Britiske og Utenlandske Bibelselskap. Indehaver av kong
Oscars fortjenstmedalje i guld.
Bode, Johann Elert (1747—1826), t. astronom,
direktør for observatoriet i Berlin og stod ved sin
enorme forfattervirksomhet som sit lands
hovedrepræsentant for astronomien. Hans stjernekarter er nu
forældet, men hans «Anleitung zur Kenntniss des
gestirnten Himmels» opnaadde megen utbredelse i talrike nye
oplag. B. grundet og utgav den høist ansete
astronomiske «Jahrbuch». Om den av Titius i Wittenberg fundne
regel for planetavstandene skrev B. saa meget at regelen
sedvanlig kaldes «Bodes lovw. Denne talstige ser
saaledes ut:
4 4 4 4 4 4 4 4 4
S 6 12 24 48 96 192 384
4 Z 10 16 (28) 52 100 (196) (388)
© 3 ōb 2 ») 24 R (6 Ss
Ved at dividere de utkomne summer med 10 faaes
temmelig nær planeternes middelavstande fra solen, men
regelen brister ved Neptun.
Bode, Wilhelm (1845—), t. kunsthistoriker.
Oprindelig jurist staar han som kunsthistoriker i første række
blandt de nyere forskere, som ved billedkritik har kastet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
