Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
uten «Fra fyrrerne» (2 bd., 1878—80), en række
værdifulde avhandlinger, utgit flere bind litteraturhistoriske
avhandlinger.
Bord (sjøuttr.), skibsside; b. om b., om to skibe,
side om side. Derav i borde, ute i siden av skibet
eller baaten; roret ligger i borde, roret (rorpinden)
er dreiet til den ene side; hardt i borde, sml. «hardt
i laæ». Gaa fra borde, forlate skibet.
Bord, skaaren trælast av mindre dimensioner
(sedvanlig fra 12a—11/2 eng. tomme tykke (1.3—4 cm.) og
4—9 eng. tommer brede (10—23 cm.)).
Borda [bårda′], Jean Charles de (1733—99), fr.
matematiker og officer, var først ingeniør, men gik over
til marinen. B. maa regnes for grundlægger av den
franske skibsbygningsskole. Desuten gjorde han sig
bekjendt ved en række videnskabelige arbeider og blev
tidlig medlem av akademiet. Han har bestemt længden
av sekundpendelen ved en ny og nøiagtig metode og
deltok sammen med andre franske lærde i
grundlæggelsen av metersystemet.
Bordalen. 1. Et trangt høitliggende dalføre med
bratte sider som fra østre ende av Vangsvandet, Voss,
skjærer sydover. Gjennem den ganske tæt bebyggede
dal fører kjørevei til den sydligste gaard (Rogn), derfra
er fjeldvei over til Folkedal i Granvin, Hardanger. — 2.
Et sæterdalføre i Vinje herred, Telemarken, nord for
Haukeliveien, parallelt med denne og adskilt fra den
ved en fjeldryg. Dalføret har tidligere været bebodd.
Borddans. Allerede i oldtiden visste man (i Kina,
Indien o. a. st.) at et bord kunde sættes i en
eiendommelig dreiende, samtidig fremadskridende bevægelse, naar
flere personer tok plads om det, la hænderne paa det
saaledes at deres fingerspidser berørte hinanden, og med
en viss spænding ventet paa at det skulde sætte sig
igang. Omkr. 1850 blev b. atter moderne (fra
Nordamerika); spiritisterne optok b. eller rettere
bordbankning i sit system som et meddelelsesmiddel for de
avdødes aander til de efterlevende. En tid blev b. en
meget yndet selskapslek; men den alm. interesse for
den tapte sig hurtig; hos spiritisterne nyder b. dog
endnu stor anseelse, og den spiritistiske litteratur derom
er rik. Den videnskabelige forklaring av fænomenet er
den at det skyldes ubevisste muskelsammentrækninger
hos de assisterende. [Litt.: A. Lehmann, «Overtro og
trolddom», 4 del.] j
Borde. 1. Av «bor0», skibsside, og er ensbetydende
med dette: det andet borde. Se Bord. — 2. Man
border et skib ved at lægge sin egen farkost langs
siden og gaa ombord.
Bordeaux [bårdå′], Henry (1870—), fr. forf., virket
først som advokat, blev kritiker ved forskj. tidsskrifter
i Paris og utgav bl. a. «Pélerinages littéraires» (1900),
«Les écrivains et les mæurs» (1902). B. er især kjendt
ved en række meget læste romaner med moraliserende og
konservativ tendens («Le pays natal» (1900), «Les
Roquevillard» (1906), «Les yeux qui s’ouvrent» (1908), «La
neige sur les pas» (1910), m. fl.).
Bordeaux [bårdå′], Frankrike, by (hovedstad) i depart.
Gironde (i Guyenne), paa Garonnes vestlige bredd, 100
km. fra mundingen, 20 km. ovenfor Dordognes iløp og
Girondeæstuariets begyndelse, 262 000 indb. B. har
længe været hovedpladsen for Frankrikes vineksport.
Navigationsforholdene er vanskelige for store skibe, som
kun kan naa op under høivande, de største losser i
forhavnen Pauillac. Byen er bygget paa flatt terræng. I
en længde av 7 km. strækker prægtige kaier sig langs
elven, over hvilken bro til forstaden La Bastide. I den
nordlige del av elvehavnen er anlagt Bassin à Flot, dok
med sluseverk og høivandsnivaa. Byens forretningsliv
samler sig især om den centrale Rue Judaïque. I den
Bord— Bordighera
126
nordligste del av byen ligger de vældige vinlagere.
Gjennem B. forsendes nyfundlandsklipfisken til Spanien og
Italien. Betydelig nedlægning av sardiner. Eksport av
østers fra Arcachonbugten (s. d.), hvor Europas største
østersbanker (s. d.), hvorfra fangsten bringes paa
jernbane til B. Andre vigtige artikler i B.s handel er huder,
tømmer, kolonialvarer, grønsaker, frugter. Betydelig
industri. Norsk konsulat. Norges skibsfart paa B. var
i 1913 betydelig høiere (233 skibe, 186 000 ton) end
nogensinde tidligere. Den samlede skibsfart paa B.,
kystfart ikke medregnet, utgjorde i samme aar 2 421
skibe, over 21/2 mill. ton, ogsaa betydelig mere end de
foregaaende aar. — Det romerske Burdigala er opvokset
paa stedet for et ældre keltisk anlæg. Hjemsøkt under
folkevandringerne av vandaler, goter, franker, senere av
normannerne, er det først under Ludvig XI, men
fornemmelig Frans I, byen naar sin gamle glans igjen.
Under revolutionen led B. meget som girondisternes
hovedplads, og Napoleons behandling av B. gjorde at B.
var den første større by som sluttet sig til
«restaurationen». 1871 møtte her den nationalforsamling som
] vedtok fredsavslutningen med Tyskland. — B. er en
vakker by med mange prægtige kirker o. a. bygninger. I
sin tid gjaldt «det store teater» i B. for at være
Europas vakreste. Fra romertiden er der kun bevaret en
del av et amfiteater. Universitet av 1441.
Sjømandsskole, høiere fagskole for handel og industri.
Bordeaux [bårdå′], rødt azofarvestof (s. d.).
Bordeauxvine [bårdå′-], udmerkede, fuldt utgjærede
og meget holdbare, hvite eller røde franske vine, som
faaes fra depart. Gironde og enkelte tilstøtende egne; de
utskibes gjerne over Bordeaux. B. indeholder
gjennemsnitlig 8 (vegt)pct. alkohol og 2.4 pct. ekstrakt. Bekjendte
sorter røde B. er Château Lafite, Château Latour,
Château Margaux, Château Haut-Brion, Palmer,
Pontet-Canet etc. Gode sorter hvite B. er Sauterne-vine. Har
ofte navn efter de enkelte kommuner.
Bordeauxvæske [bårdå′-], en sprøitevæske mot
sopsygdomme paa frugttrær og andre planter. Lages av
kobbervitriol (blaasten), kalk og vand; kaldes derfor
ogsaa kobberkalkvæske eller, naar ogsaa sukker
tilsættes, kobbersukkerkalkvæske. Kom først i bruk i
Frankrike mot sopsygdom paa vinranken, og benyttes
nu meget mot forskjellige snyltesopper baade i mark
og have.
Borde′l, se Prostitution.
Borden [båədn], Robert Laird (1854—),
canadisk politiker. Blev sakfører 1878, var 1896—1916
medlem av Canadas underhus, hvor han hele tiden spillet
en fremtrædende rolle og siden 1901 var de
konservatives fører. 1911 blev han Canadas førsteminister. Som
saadan blev det hans opgave at organisere Canadas
deltagelse i Verdenskrigen. Allerede juli 1915 blev han
som den første oversjøiske minister tilkaldt til den
britiske regjering, og fra 1917 repræsenterte han sit land
i krigskabinettet.
Bordereau [bårdrå′], betegnelse for en liste som
indeholder en specificert fortegnelse over dokumenter
og papirer som følger med en sak (se ogsaa Dreyfus).
Border states [bå′ədə steits], Nordmerika,
«grænsestater», i sin tid navn paa de nordlige slavestater
Delaware, Maryland, Kentucky, Missouri og Virginia, som
imidlertid alle undtagen den sidstnævnte sluttet sig til
Nordstaterne under borgerkrigen.
Boorðeyri, Island, liten handelsplads ved Hrútafjörður
paa Nordlandet.
Bordgang, bord, bordhøide i en baat. En baat med
seks bordganger, d. e. med seks bord paa hver side.
Bordighēra, Italien, kystby i prov. Porto Maurizio,
i den vestlige del av Riviera di Ponente, nær græn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
