Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
Botusan, Rumænien. 1. Distrikt i Moldau, mellem
Sereth og Pruth. —2. Distriktets hovedstad, 33 000 indb.,
ved jernbanen Lemberg—Czernovitz—Jassy.
Botvid, sv. helgen, levet i 11 eller 12 aarh.
Legenden beretter hvorledes han blev kristen i England
og derefter vendte tilbake til Sverige for at vidne om
kristendommen baade med mund og liv. Han blev
dræpt paa Rogö i Södermannaskären av en vendisk
fange som han hadde løskjøpt for at sende ham til sit
hjem. Han blev siden ofte kaldt Södermanlands anden
apostel.
Botzaris, se Botsaris.
Boucaniers [bukanjé], ogsaa kaldt Flibustiers, et
sjørøverforbund paa Haiti i 17 aarh. De første b. var
franskmænd, som sluttet sig sammen for at drive kaperi.
Deres væsentligste organisation bestod i gjensidig bistand
mot den fælles fiende spanierne, og støttet av Frankrike
og England blev de en frygtet sjømagt, som plyndret
Botusani—Bougie
168
ningsfulde fund av stenredskaper og andre kulturlevninger
i tertiære og tidlig kvartære diluviallag i Sommedalen.
Bouches-du-Rhône [buš-dy-rå′n] («Rhônes
mundinger»), Frankrike, depart. langs Middelhavet og omkring
Rhône, 5 248 km.2 med 806 000 indb. (1911); av dem er
100 000 italienere. Vest for Rhône ligger Ile de la
Camargue, en lav, sumpig og usund slette, øst for Rhône
er la Crau, en stenet slette; længer øst er landet opfyldt
av lave aaser; ute ved kysten er der store strandsjøer
(«étangs»). Klimaet er tørt og varmt, nedbøren liten,
og landet er derfor blot frugtbart langs elvene eller paa
steder hvor der vandes kunstig. Her dyrkes der vin,
olje, sydfrugter, silke etec. Der holdes hester og sauer
i store mængder. I fjeldene er der kul, kalk, gips m.
m. Flere bekjendte mineralkilder (Aix); strandsjøerne
gir salt. Vigtigste by er Marseille.
Bouchor [bušå′r], Maurice (1855—), fr. digter,
gjorde sig allerede ganske ung bemerket ved sine vers.
hele byer som 1683 Ű= Han har bevæget sig
Vera Cruz og 1697 ’ fra de glade, muntre
Cartagena. Omkr. aar tonertil religiøs mystik,
1700 opgav England har bl. a. utgit «Les
at støtte dem, og der- chansons joyeuses»,
efter gik det tilbake
med dem.
Bouchain [bušǣ′,
Frankrike, by og
fæstning i dept. Nord, ved
Nordbanen, 2200 indb.;
industri og handel.
Oldtidens Buccinium.
Bouchardon
[bušarõ′]. «1, Edme B.
(1698—1762), fr.
billedhugger, studerte i Rom
1723—32 og døde som
professor ved
kunstakademiet i Paris. Han
utførte bl. a. Clemens
XII’s byste, «Amor som
spikker en bue av
Herakles’ kølle», en
fontæne i Rue de Grenelle
iì Paris og en rytterstatue av Ludvig XV; det sidstnævnte
arbeide blev indsmeltet 1792. — 2. Jacques Philippe
B. (1711—53), fr. billedhugger, foreg.s bror, studerte i
Rom under broren og blev 1741 sv. hofbilledhugger.
I Sthm. utførte han en mængde dekorative arbeider for
slottet og en alterdekoration og prækestolen i slotskirken
samt flere fortræffelige byster, bl. a. en av Karl XII.
Død i Sthm.
Boucher [bušé], François (1703—70), fr. maler.
Studerte i tre aar i Rom efter Guido Reni og Francesco
Albani. Vendte 1731 tilbake til Paris, blev direktør for
kunstakademiet og efter Vanloo’s død første hofmaler.
B. er malerkunstens mest typiske repræsentant for
rokokoen, for dens gratie og lethet som for dens
overfladiskhet og unatur. Hans mangesidighet i emnevalg og
hans uhyre produktion tjente heller ikke til at
disciplinere hans lette og flotte behandling av form og farve.
Som saa helt barn av sin tid vil derfor hans malerier
med amoriner og smaa buttede franske nymfer,
gudinder og hyrdinder bevare sin interesse som stil og
dekoration, ikke som lødig malerkunst. tlans fleste og
bedste arbeider er i Louvre; hovedverker av ham ogsaa
i nationalmuseet i Stockholm.
Boucher de Crèvecoeur de Perthes [bušé də
krævkē′r də pært], Jacques (1788—1868), fr.
videnskapsmand og alsidig forfatter, grundla studiet av den
palæolitiske stenalder ved sine undersøkelser av
betyd-Boucher:
Venus’ triumr.
«Les poèmes de l’amour
et de la mer», «Le Faust
moderne», «Contes
parisiens en vers»,
«L’aurore», «Les symboles».
Han har desuten gjort
forsøk med at
gjenoplive middelalderens
mysterier og skrevet
dramatiske arbeider.
Boudoir [budwā′r]
(fr., eg. surmulekrok),
værelse hvor man kan
trække sig tilbake i
fred, især om husfruens
(elegante) kabinet.
Booufflers [buflǣ′r],
Stanislas, chevalier
de (1738—1815), fr.
digter, feltmarskalk,
statholder i Senegal, gjorde sig bemerket ved sin aandrikhet
og sine letfærdige elskovsdigte, glimret i selskapslivet
som damernes helt. Han var medlem av
nationalforsamlingen 1789, emigrerte 1792 til Preussen, men vendte
tilbake under Napoleon. Fortællingen «Aline, reine de
Golconde» er mest kjendt av det han har skrevet.
Bougainville (bugævi′l], der største av Salomonsøerne,
nordøst for Australien. Frugtbar, vulkansk, fjelde av
indtil 3 100 m. o. h. Indbyggertallet er omkr. 15 000,
derav bare nogen faa hvite. TiIlhørte før krigen Tyskland.
Bougie [bui′] (arab. Budsjajah), Nordvestafrika,
befæstet hovedstad i distrikt av samme navn i Algerie,
depart. Constantine, med en udmerket havn i en smuk
egn, omtrent midt mellem Alger og Philippeville, med
(1901) 14 522 indb. (4 100 europæere). Jerngruber i
nærheten. Havneby for det øostlige kabylerland, hvormed
B. er forbundet med jernbane til Beni Mansur. Utførsel
av fosfat, olje, grønsaker, frugt og vin. Norsk
vicekonsulat.
Bougie [buž′i], kirurgisk instrument, som anvendes
til undersøkelse av urinrøret og til behandling av
forsnævringer i dette. Almindeligst er elastiske b., laget
av et fletverk av silke overtrukket med lak og tilspidset
i den ene ende. Metal-b. er forarbeidet av staal eller
nysølv. Begge slags b. forefindes i forskjellig størrelse
med jevnt tiltagende tykkelse. Til behandling av
forsnævringer i spiserøret brukes store elastiske b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
