Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
og herfra fører en kanal, tilgjængelig for de største skibe,
til byen; ute ved Nordsjøen er der opkommet en ny bÞy,
Zee-Brügge. B. kan bli en farlig konkurrent for
Antwerpen, da rimeligvis utførselen av hele Vestbelgiens varer
vil gaa over den. Industrien er ogsaa i opblomstring.
Der findes skibsbyggerier og maskinfabrikker, jern- og
kobberstøperier, bryggerier og brænderier etc. Norsk
vicekonsulat under generalkonsulatet i Antwerpen.
Under Verdenskrigen var B. okkupert av tyskerne fra 14
okt. 1914—17 okt. 1918.
Bryggen, dampskibsanløpssted og gammelt handelssted
i den ytre del av Nordfjord paa fjordens nordside. Fra B.
fører kjørevei over til Aaheim (s. d.) ved Vannelvsfjorden.
Bryggeri, se Eddike, Gjæring,
Gjæringsindustri, Øl.
Bryggesaa, Aasulv Olsen (1856—), n. politiker, f. i
Eiken sogn i Hægebostad, uteksaminert fra Holt seminar
1877, fra 1878 lærer i hjembygden og gaardbruker paa
sin fædrenegaard. Han blev meget benyttet til alslags
kommunale og amtskommunale gjøremaal og var fra
1889 herredets ordfører. Stortingsmand fra Lister og
Mandal amt 1900—15. B. var paa Stortinget medlem
av en række vigtige komitéer, bl. a. av dem som
forberedte koncessionslovgivningen, og øvet bestemmende
indflydelse paa løsningen av denne betydningsfulde sak.
Det skyldtes saaledes i første række hans fremragende
parlamentariske evner at venstres linje blev den
seirende ved lovene av 1909, tiltrods for at partiet paa
denne tid var i mindretal. Jan. 1913 blev han medlem
av Gunnar Knudsens anden regjering (chef for Kirke- og
Undervisningsdepartementet), men gik av allerede okt.
1915 paa grund av svækket helbred. Siden har han
ikke deltat i det politiske liv. B.s politik har altid
ræret en utpræget bondepolitik. De saker han ved
siden av den ovennævnte især har viet interesse, er
kirkereformerne, avholdssaken og maalsaken.
Brühl, Heinrich von (1700—63), sachsisk
førsteminister, blev page hos August II av Sachsen og Polen
og hurtig hans yndling. Under sønnen August III
blev han inspektør over alle statskasserne og tilsidst
førsteminister. Han forstod at fastholde sin fyrstes
ubetingede tillid og gunst ved at skaffe ham penger,
likegyldig ved hvilke midler, til hoffet og dets fester.
Keiseren gjorde ham til riksgreve. Sine uhyre
indtægter brukte han til pragtbygninger (det Brühlske palads
og den Brühlske terrasse i Dresden), til kostbare møbler
og et stort bibliotek. Hans hat til Fredrik II av
Preussen bragte i Syvaarskrigen svære ulykker over Sachsen.
Brühl. 1. Preussen, by i Rhinprovinsen, syd for
Köln, 8400 indb. Brunkulsgruber, jernverker. — 2.
Østerrike, romantisk fjelddal vest for Mödling ved Wien.
Bryhn, Nils (1854—1916), n. læge og botaniker, 1883
kommunelæge paa Tjømø, var fra 1887 til sin død
praktiserende læge paa Hønefoss. Var allerede som student
botanisk interessert, var saaledes 1877-—78 konservator
ved Universitetets botan. museum og utgav 1877
«Bidrag til Jæderens flora». Hans fleste arbeider omhandler
dog moserne, paa hvilket omraade han var en
fremragende og verdenskjendt specialist. Hans mange
avhandlinger over norske moser er trykt dels i «Nyt Magasin
for Naturvidenskaberne», dels i Videnskapsselskapets
skrifter i Trondhjem. B. har ogsaa bearbeidet det
mosmateriale som norske og tildels utenlandske forskere
hadde medbragt fra videnskabelige ekspeditioner til
fremmede lande. Det største av disse arbeider er:
«Bryophyta in itinere polari Norvagorum secundo collecta»,
som behandler Sverdrup-ekspeditionens moser.
Brüll, Ignaz (1846—1907), østerr. komponist, særlig
bekjendt ved sin friske, elskværdige komiske opera «Det
gyldne kors».
Bryggen—Bryn
314
Brryllup (oldn. brúðlaup) betegnet oprindelig brudens
utfærd fra sit gamle til sit nye hjem (ogsaa kaldt
brudefæráå, oldn. brúðfor) med de dertil knyttede
festligheter, som særlig hadde til hensigt at gjøre
egteskapets indgaaelse vitterlig for alle. Festen blev
efterhaanden mere og mere storartet og feiredes i den senere
middelalder i otte dage, hvilken skik paa landet i Norge
saavel som andetsteds holdt sig langt ned mot vor tid.
Efter reformationen blev det i Danmarks og Norges
byer skik at velstaaende folks b. feiredes paa raadhuset,
som tjente som byens festivitetslokale. Til b.s-dag
valgtes da gjerne søndagen. Ved siden av b.s-maaltidet
utgjorde b.s-toget, som ledsaget bruden til og fra vielsen
i kirken, .et hovedled i høitideligheterne. Det foregik
under salutskud og larmende musik (piper, trompeter,
giger, pauker, trommer o. s. v.), hvis hensigt ikke alene
var at uttrykke festglæden, men ogsaa at skræmme væk
de onde aander (egteskapsdjævelen Asmodæus o. m. a.
som frygtedes at kunne paaføre de nygifte ulykke. En
kort oversigt over bryllupsskikkene paa landet i Norge
findes i K. Visted: «Vor gamle bondekultur».
BE.sreise er en fra England (weddingtrip) i nyere tid
indkommet skik, navnlig i de høiere samfundslag:
brudeparret forlater i stilhet b.s-festen og begir sig paa en
kortere eller længere reise for i hinandens selskap og
ubesværet av slegt og venner at tilbringe
hvetebrødsdagene.
Brülov, Karl Pavlovitsj (1799—1852), russ. maler,
indførte i Rusland det koloristiske historiemaleri i
Delaroche’s og belgiernes genre. Hans kjæmpebillede
«Pompejis undergang» vakte europæisk opsigt.
Bryn, Halfdan (1864—), n. militærlæge. Har
foretat flere utenlandsreiser, bl. a. for at studere
arbeiderboligspørsmaal og renovationsvæsenets utvikling i andre
lande. Har ogsaa publicert antropologiske og botaniske
avhandlinger.
Bryn, Helmer Halvorsen (1865—), n. diplomat.
Gik efter at ha faat merkantil utdannelse og juridisk
embedseksamen (1889) departementsveien, tjenstgjorde
1893—94 som konsulatstipendiat i Buenos Ayres, var
1895 vicekonsul i Bordeaux og blev 1896 ansat i det
daværende konsulatkontor, hvor han blev byraachef 1899,
ekspeditionschef 1902. Han var formand i
konsulatkomitéen av 1904. I nov. 1905 førte han som
befuldmægtiget utsending forhandlingerne i Stockholm om det
økonomiske opgjør med Sverige og blev mars 1906
utnævnt til legationsraad i Paris, efter i nogen tid at ha
bestyret legationen i Kjøbenhavn. 1910 blev han
minister i Washington.
Bryn, Knud Ørn (1855—), n. ingeniør, f. i
Trondhjem, utseksaminert fra Trondhjems tekniske skole 1874
og fra München Polytechnikum 1876. 1877—83 var B.
knyttet til Trondhjems stadsingeniørkontor, drev senere
egen forretning, var 1886—96 telefondirektør i Kra.,
blev medeier og chefdirektør for A/S Hafslund og i 1897
direktør for Kykkelsrud- og Vammaselskaperne. B. har
indehat en række tillidsstillinger paa næringslivets
omraade, saaledes som formand i Polyteknisk Forening,
Kra. Haandverks- og Industriforening m. m. B. er stifter
av Glommens Brukseierforening og har endvidere deltat
i det politiske liv.
Bryn, Thomas (1782—1827), eidsvoldsmand, blev
1810 sorenskriver i Østre Robygdelaget, 1816 byfoged i
Larvik og sorenbirkeskriver i Larvik grevskap;
repræsenterte Robygdelaget paa riksforsamlingen 1814 og paa
Stortingene 1814—16, samt Larvik og Sandefjord 1827.
Bryn, jernbanestation med omliggende tæt bebyggelse
904 indb., 1900) ved Eidsvoldsbanen, 4 km. øst for
Kristiania, Aker herred, Akershus fylke. Omkring
jernbanestationen Bryn & Haldens tændstikfabrikker, Nitte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
