Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
373
stiftsoverret, 1902 amtmand i Søndre Bergenhus. 1814
blev han utnævnt til justitiarius i Norges høiesteret,
som begyndte sin virksomhet 1815. I denne stilling
blev han staaende til 1827, da han fik avsked med
bevidnelse av Kongens særdeles tilfredshet med hans
embedsvirksomhet. Han døde i Larvik.
Bull [bul], John (1563—1628), eng. musiker, regnes
som den første virkelige orgel- og klavervirtuos og den
første som foretok virtuosreiser for at gjøre sin kunst
alm. bekjendt. B. var ogsaa en fremragende komponist,
hvis verker betegner høidepunktet av den typisk
engelske homofont-instrumentale stil.
Bull [bul], John, økenavn paa englænderne, skal
stamme fra Arbuthnot’s satire «John Bulls historie».
Bull, Karl Sigwald Johannes (1860—), n. officer,
f. i Kra., officer 1880, oberstløitnant 1905, s. a. militær
sakkyndig under Karlstadforhandlingerne, 1910—12
statsraad og chef for Forsvarsdepartementet i W. Konows
regjering. Som saadan blev det hans opgave at sætte
ut i livet den nye hærordning som traadte i kraft 1
jan. 1911. B. blev 1915 generalmajor og chef for 2den
division, 1919 generalinspektør for infanteriet. Han har
ogsaa optraadt som militærpolitisk forfatter.
Bull, Mette Marie, f. Wang (1876—), n.
skuespillerinde, f. i Kra., var knyttet til Nationalteatret fra dets
aapning i 1899 indtil 1918. Hun har spillet en række
ungpikeroller med lyst sind og godt humeør, f. eks.
Signe i «En Fallit» og Käåthie i «Gamle Heidelberg». Av
hendes senere betydeligere roller kan nævnes Elina i
«Ved rigets port», Milja i «Ungen» og Pernille i «Den
stundesløse».
Bull, Olaft Martin Luther Breda (1882—), n.
forf., f. i Kra Var 1907
—08 knyjttet til
«Dagbladets» redaktion.
Utsendte til julen 1909 sin
første samling digte, som
av kritikken og publikum
blev mottat med
enstemmig begeistret og
beundrende anerkjendelse. B.s
vers utmerker sig ved sin
skjønne og ædle, sin
fantasifulde og suggestive,
sin raffinert subtile, ofte
dunkle og vanskelige
form; der er noget i hans
beruste sværmerier, hans
straalende henrykkelser
som kan minde om
Wert geland. I 1913 kom
(Fot. L. Forbech) «Nye digte», i 1915 «Digte
Olaf Bull. og noveller», «Samlede
digte» 1919.
Bull, Ole Bornemann (1810—80), n. violinvirtuos,
en av det forrige aarh.s berømteste. Studerte først jus
og teologi, men opgav snart begge for musikken, var i
nogen tid teaterkapelmester i Kra., optraadte efter en
konsert i Paris med stor fremgang i Italien og steg ved
reiser i Frankrike og England til berømmelsens høider.
Var 1844 i Amerika, som siden blev hans hjem, og hvor
han hentet sin anden hustru. 1850 grundla han
Bergens nationale scene; forsøkte 1852 at grunde den
norske koloni Oleana i Pennsylvania, hvad der kostet
ham en formue; arbeidet i 1863 forgjæves paa at faa
oprettet et musikakademi i Kra., gjorde konsertreiser
den halve verden over, i Kra. senest 1875. B. levet
sine sidste 10 aar i Amerika, hvor han var æresborger
av New York, men tilbragte oftest sommeren i sin smukke
villa paa Lysøen ved sin fødeby Bergen, hvor han døde.
Bull
374
Han var ved siden av
sit store forbillede
Paganini et særsyn i en
romantisk virtuostid, hvori
det væsentlig kom an paa
en blendende ydre form,
men blev ogsaa likesom
sit repertoire uberørt av
utviklingen, fordi hans
kunst allerede hadde faat
sin faststøpte form efter
de idealer som raadet
verden i hans ungdoms-
og manddomstid. Av hans
kompositioner er
«Sæterjentens søndag» blit en
udødelig norsk folkevise.
Øvrige verker er «Polacca
guerriera», «Siciliana»,
«Adagio religioso»,
«Sæterbesøket», «En moders
bøn», mandskvartetten «I ensomme stunder».
Mindesmerker over ham findes i Bergen (se planche Bergen)
og i Minneapolis. B. var en av de merkeligste
violinbegavelser som har levet; han kjendte violinens
hemmeligheter som ingen anden, og ikke bare hans
kunstgrep, men endmere hans varme, om menneskestemmen
mindende tone, var et særsyn. Han var en overlegen
personlighet, som av Bjørnson er karakterisert bl. a.
i de ord: «Hans indtræden i et værelse slaar alt
til jorden.» Han var en ekscentrisk genial
kunstnernatur, hvis vandreliv efterhaanden bragte adskillig av
sagn og legende om hans navn. Med ham brøt dog
den nationale tone i den norske musik seierrikt frem,
den tone av dyp vemod og egenartet naturstemning,
som utviklet sig videre gjennem Kjerulf og Nordraak
og hos Grieg har faat sin ædleste og skjønneste klang.
Mens utenverdenen i ham nærmest saa den merkelige
virtuos, som paa samme tid imponerte ved sin ranke
nordiske høvdingskikkelse og glimret ved sin tændende
og blendende bravur, stod han omtrent paa samme maate
som Verdi i Italien i sine landsmænds øine tillike som en
national heros. Hans glødende patriotiske fantasi
omfattet med samme styrke og begeistring Norges
scenekunst paa nationale scener og dets musik som dets
øvrige kunst samlet i et nationalmuseum. Baade Bjørnson
og Grieg fandt sin sterke støtte i ham, og overalt hvor
han grep ind med kraftig haand, følte man hans sterke
nationalfølelse, som aldrig forlot ham, selv under hans
lange fravær fra hjemlandet. Ogsaa i sin kunst hadde
han adskillig av den store folketalers tændstof. [Litt.:
«Breve i uddrag, udg. af hans søn A. Bull, med en
biografisk skitse af Jonas Lie» (Kbh. 1881), og biografier
av Wergeland, Kr. Winterhjelm, O. Vik og Cath. Elling
(«Nordmænd i det nittende aarhundrede»); «Festskrift»
[ved John Lund] (Bergen 1901); O. M. Sandvik i «Vore
Høvdinger».]
Bull, Ole Bornemann (1842—1916), øien- og
ørenlæge i Kristiania. Har paa øiensygdommenes omraade
offentliggjort vigtige undersøkelser (om spedalske
øienlidelser, sammen med dr. Armauer Hansen; om
syfilitiske øienlidelser, doktoravhandling; om
nethindekarrenes sygdomme; om synsfeltsanomalier). Disse arbeider
har paa grund av B.s skarpe iagttagelsesevne og det
kunstneriske talent hvormed han har illustrert dem,
vundet høi anseelse. Hans tavle til bestemmelse av
farvesansen har været meget anvendt.
Bull, Peter Nicolay (1869—), n. læge, dr. med.
1905 (svulster i ovarierne o. a. st.), 1912 professor i
kirurgi ved Kra. universitet. Hans klare undervisning
Ole Bull.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
