Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
403
delskammer, klassisk gymnasium o. s. v. Var til alt
i 1350.
Buzot [byzå′], François Léonard Nicolas
(1760—94), fr. politiker. 1789 medlem av
nationalforsamlingen, 1792 av nationalkonventet. Ivrig girondist og
motstander av terrorismen. 1793 dødsdømt, men
flygtet til Sydfrankrike, hvor han ledet den girondistiske
opstand. Døde vistnok ved selvmord. Memoirer. Hans
intime forhold til madame Roland er bekjendt gjennem
en række breve hun skrev til ham fra sit fængsel.
By (oldn. bær, býr) betegner oprindelig en samling
bebodde huse mcd tilliggende jordeiendom, dernæst
kjøpstad (s. d.). I Danmark og de sydlige dele av
Sverige, hvor den første bebyggelse foregik paa den
maate at flere familier sluttet sig sammen om at indta
og utnytte en for dem passende strækning jord og
opsatte sine huse ved siden av hinanden for i
paakommende tilfælde at kunne staa sammen mot en fælles
fiende, blev b. den almindelige betegnelse for lands-b.,
hvis medlemmer dyrket sin jord i fællesskap, et
forhold hvorav spor har holdt sig helt til den nyeste tid.
Ogsaa i Norge tør den oprindelige bebyggelse ialfald
tildels ha været landsbymæssig, idet jordfællesskap ogsaa
her har været almindelig utbredt; men landets naturlige
beskaffenhet maa dog ha vanskeliggjort denne
bebyggelsesmaate og især hindret landsbyvæsenets videre
utvikling, og saaledes er b. i Norge blit en betegnelse
ikke alene for «lands-b.», men ogsaa for den enkelte
med husebygninger forsynte gaard («bøen»); jfr. Bær.
Byafossen, jernbanestation med post og telegraf paa
Hell—Sunnan-banen, 5 km. øst for Stenkjær.
Jernbanestationen har navn efter den 12.5 m. høie Byafoss i
elven som kommer fra Snaasenvandet (Reinsvandet) og
falder i Stenkjærfjorden. Ved fossen, som i uutbygget
stand opgives at repræsentere 2 160 ef. hk., ligger Helge
Rein-By bruk, aktieselskap som driver trælastforretning,
træsliperi, mølle. Til bruket hører ogsaa et større
gaardsbruk.
Byam Martin-Sundet [bai′im-måətin-], mellem øerne
Bathurst og Melville, i Parryøgruppen, Nordishavet, nord
for Nordamerika. I sundet en ø av samme navn.
Bybefolkning. Den «industrielle revolution» fra
slutningen av det 18 aarh. av betegnes ved at den av
dampkraften understøttede maskinteknik efterhaanden
og i stigende utstrækning avløser det gamle haandverk
og den som husindustri organiserte frembringelse av
varerne. Hermed er forutsætningen for den moderne
storindustri og verdenshandel git. Baaret av den
kapitalisme som skapes ved de nye tekniske kræfters hjælp,
omlægges produktionen, utvides med kjæmpeskridt
eftersom verdensmarkedet i det 19 aarh. aapner stadig
nye avsætningsmuligheter, og koncentreres samtidig til
stordrift paa steder som avgir de gunstigste betingelser
for teknisk og kommerciel nyttevirkning og dermed for
den størst mulige lønsomhet under den frie
konkurranses kampforhold. Denne økonomiske utvikling har
bevirket en dyperegaaende omformning av samfundene
end nogen politisk revolution. Bl. a. har en
overor-AvV
Buzot—Byfogd
dentlig omfattende forskyvning av de moderne industri- ]
staters befolkning fundet sted, idet en stedse stigende
del av kulturlandenes samlede indbyggertal er blit
byboere. Store befolkningslag er løsrykket fra den jord
til hvilken de med sin eiendom og sit arbeide var
knyttet, og er indvandret til byerne, hvor det langt
overveiende flertal av denne byernes indvandringsbe- ]
folkning er blit løntagere i industriens og
omsætningsvirksomhetens tjeneste eller, som besiddelsesløst prole-
404
mangesteds fremkaldt bekymring. I vort land har
denne utvikling indtil det 20 aarh.s begyndelse
foregaat langsommere end i de fleste kulturstater. Vore
byers befolkning utgjorde i 1815 95 000 individer eller
omkr. 11 pct. av landets samlede befolkning; den var i
1917 steget til 782 748 individer eller 29.74 pct. av
befolkningen. I Storbritannien og Irland utgjør b. ca. 70
pet., i Holland og Belgien 60 pet., i Italien 55 pect., i
Tyskland 47 pct. og i Frankrike, Schweiz og i
Danmark 40 pct., mens den i Sverige var 27 pct. og i
Rusland blot 14 pct. Den statistiske grænse mellem by
og land er dog ikke allesteds draget paa samme maate.
Den avfolkning av landdistrikterne, som indvandringen
til byerne fremkalder, har mangesteds foraarsaket
mangel paa arbeidskraft for landbruket. Klagerne herover
har atter fremkaldt bestræbelser for at fastholde
befolkningen ved jorden eller bevirke en tilbakevandring
til den, f. eks. ved at lette adgangen til at erhverve
eiendomsret til dyrkningsjord eller ved at henlægge
fabrikkerne til landet eller saakaldte havebyer (s. d.).
Kan man end beklage de ulemper og misforhold, som
har ledsaget byernes sterke vekst, maa man paa den
anden side indrømme at denne utvikling er fremgaat
av en økonomisk nødvendighet, likesom den har
medført værdifulde kulturfremskridt.
Bybud findes i de fleste større byer til transport av
gods, til forskjellige erender, ombæring av pakker,
breve o. a. De bærer oftest en slags uniform med et
nummermerke, har sin bestemte holdeplads og arbeider
efter en fastsat takst.
Bücher, Karl (1847—), t. socialøkonom, siden 1892
professor i Leipzig. Hans mest bekjendte verk er «Die
Entstehung der Volkswirtschaft» (1893). Et sociologisk
interessant og aandfuldt verk er hans «Arbeit und
Rhytmus» (1896). Siden 1904 er han redaktør av det
ansete «Zeitschrift für die gesammte Staatswissenschaft»,
som utkommer fjerdingaarlig i Tübingen.
Büchner, Georg (1813—37), t. digter, studerte
naturvidenskap og medicin i Strasbourg og Giessen, men kastet
sig samtidig ind i tidens politiske bevægelser. I 1835
maatte han fra Tyskland flygte til Strasbourg, hvor
han studerte filosofi. Blev 1836 privatdocent ved
universitetet i Zürich. Foruten politiske flyveskrifter har
B. skrevet det dramatiske digt «Dantons død», en række
kraftige og gripende billeder fra rædselstiden. Stykket
blev under Bjørn Bjørnsons ledelse opført paa
Nationalteatret i Kra. høsten 1919.
Büchner, Ludwig (1824—99), t. filosof og læge, var
en ivrig forfegter av den materialistiske
verdensopfatning. Hans berømteste verk, «Kraft und Stoff», utkom
1855. B. hævder at det aandelige kun er en egenskap
ved materien. Den fysiske organisme frembringer de
virkninger vi kalder sjælelige, likesom en dampmaskine
fremkalder bevægelse.
Byfjorden kaldes fjorden utenfor Bergen, indenfor
Askøen. Den staar gjennem Herløfjorden nordenfor og
Hjeltefjorden søndenfor den nævnte ø i forbindelse med
havet. B.s største bugter er Puddefjorden og Vaagen,
begge at betragte som havn for Bergens by. B. kaldes
ogsaa indløpet til Stavanger fra Tungenes fyr.
Byfogd er en i 24 av Norges kjøbstæder ansat
embedsmand. Han er i de fleste av disse byer
underdommer, skifteforvalter, auktionsforvalter, byskriver,
notarius publicus, eksekutionsmyndighet samt statens
oppebørsels- og kassebetjent. I de største byer
(Kristiania, Drammen, Kristiansand, Stavanger, Bergen og
| Trondhjem) er en eller flere av disse forretninger lagt
tariat, er blit de stadig paany rekrutterte reservetrop- ]
per for byernes arbeiderhære.
mange onder i sit følge,
Denne proces har hat ]
skapt sociale spørsmaal og ]
under andre embedsmænd; saaledes er der i disse byer
undtagen i Drammen og Kristiansand for
dommerforretningerne oprettet særskilte kollegiale retter (byretter).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
