Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
407
I Kristiania er b. alene eksekutionsmyndighet og notarius
publicus. I endel av de mindre byer er b. tillike
magistrat. I et par byer er ogsaa politimesterforretninger
tillagt b., men ikke i samme jurisdiktion hvor han er
tillagt dommermyndighet i straffesaker, jfr. kgl. res. av
14 febr. I919.
Byg (hordeum), slegt av græsfamilien, av hvis arter
den dyrkede med sine forskjellige former har særlig
interesse. B.-akset har sittende smaaaks som sitter i
knipper paa tre i to rader paa aksstilken, hvorved denne
faar seks rader av smaaaks. I hvert av smaaaksene er
der én blomst, hvis nederste inderagne bærer en lang,
ru snerp. B.-kornet er vokset fast til inderagnerne. Der
er et stort antal b.-sorter, som dog kan henføres til to
grundformer: toradet b. og seksradet b.
Det toradede b. (h. distichum) har de største
korn; hos dette er det kun den midterste blomst
i hvert knippe som frembringer korn, mens hos
det seksradede b. (h. polystichum) alle blomster
sætter frugt. — B. er en gammel kulturplante.
At det har været dyrket allerede i stenalderen,
viser pælebygningerne i Schweiz, og i Ægypten
er der fundet b.-korn i den antagelig fra det 4
aartusen f. Kr. stammende Dashurpyramide. I
Norden er b. dyrket i den yngre stenalder. Stam-
Ilplanten for b. kjendes ikke med sikkerhet; man
[ antar dog at det toradede b. nedstammer fra
«l) h. spontaneum, en art som nu vokser vildt i det
nordøstlige Afrika og nærliggende egne i Asien.
— I vore dage dyrkes b. over store dele av
jorden, saavel paa den nordlige som sydlige
halvkule, i vort land er b. den kornsort som
dyrkes længst mot nord, nemlig til noget over
den 70de breddegrad. I Europa er Rusland,
Tyskland, Østerrike, Ungarn, England og
Frankrike de lande hvor der dyrkes mest b. B.s
anvendelse er foruten som brødkorn og til gryn
og kreaturfôr især til malt ved ølbrygningen. —
Omtrent fjerdeparten av det korn som dyrkes
i Norge, er b. Men i enkelte bygder (særlig
fjeldbygderne) er b. omtrent det eneste korn som
dyrkes; det kaldes her (likesom i Sverige) ofte
kun «korn». Mest dyrkes h. vulgare, i mindre utstrækning
h. erectum eller en anden toradet sort. B. vil ha god
jord, hverken utpræget sand- el. ler- el. muldjord, men
et jordsmon hvor disse jordbestanddele er tilstede i
passende blandingsforhold. Det stiller ganske store krav
til jordens bearbeidelse og gjødsling. Bearbeidelsen maa
gaa ut paa at finsmuldre jorden uten at uttørke den
formeget; gjødslingen utføres helst med brændt
dyregjødsel eller kunstgjødsel. B.s bedste plads i omløpet
er efter velgjødslede rotvekster. Saafrøet tages av sidste
eller næstsidste aars avl, saamængden 25—35 1. pr. 10 ar.
Nedmuldningsdybden 5—6 cm. Veksttiden er 90—100
dage, kortest for de seksradede sorter. B. høstes i
gulmodningsstadiet og tørkes helst paa staur. Almindelig
avl er 2—300 kg. kjerne og 3—400 kg. halm pr. 10 ar.
Hektolitervegt 65—70 kg.
Bygaalen, se Anguillulider.
Bygbrand, se Brandsop.
Bygdeborg kaldes et befæstet sted hvor bygdens
befolkning kunde søke tilflugt under et fiendtlig overfald.
Borgene blev lagt paa steder som var saapas vanskelig
tilgjængelige at de let lot sig forsvare, naar adgangen
blev sperret ved en mur. Undertiden befæstedes
naturlige huler, men som oftest valgtes dertil en fjeldkolle
med bratte sider, men nogenlunde flat ovenpaa.
Indenfor borgens omkreds blev undertiden bygget et eller
flere huse, og var der ikke paa stedet nogen kilde, blev
en vandbeholder utgravet. Saadanne borge findes
over-Byg.
Byg Bygdø
408
alt i Norge, hvor der har været fast befolkning i
forhistorisk tid; de omtales ikke i sagalitteraturen,
tilhører vistnok vikingetiden eller en endnu fjernere
fortid. Mange norske gaardnavne paa Slot eller Borg er
knyttet til saadanne befæstninger. [Litt.: O. Rygh, «Gamle
b. i Norge» i Aarsberetning 1882 fra Foreningen til Norske
Fortidsmindesmerkers Bevaring.]
Bygdemaal, se Dialekter
dialekter.
Bygdemagasiner blev oprettet i Norge i det 18 aarh.
for at sikre bygdernes befolkning mot kornnød. Det
første b. blev oprettet i Ulvik i Hardanger 1775 av
Kristofer Hjeltnes. 1789 blev der fra rentekammeret
utsendt en «Plan for bøigdemagaziners oprettelse i Norge»,
og i de følgende aar blev b. grundlagt i mange bygder,
saa der 1833 fandtes 250 magasiner. Snart efter
begyndte man imidlertid at nedlægge b., og de penger som
kom ind ved salget av kornet, blev anvendt til
grundfond for sparebanker eller til andre almennyttige
bygdeformaal. [Litt.: O. A. Øverlands ufuldendte bok om
«De norske b.», Kra. 1913.]
Bygdemagasinfondet. Ved kgl. res. av 28 mai 1788
bestemtes den ved salget av en statsalmenning utbragte
kjøpesum avsat til et fond til bygdemagasiners indretning
og andet almennyttig bruk. Fondet, som senere er øket
ved renter og ved gaver fra et par privatmænd, eiet
1 juli 1918 1818216 kr. Midlerne utlaanes til
kommuner for at avhjælpe korntrang eller, forsaavidt de
ikke anvendes paa denne maate, til kommuner eller
private mot kommunegaranti til næringsveienes fremme
i landdistrikterne. En lignende opgave har det
«Osterhaus’ske legat til sedekornmagasiners oprettelse».
Dettes kapital var 1 juli 1918 605 506 kr. Fondene
bestyres av Landbruksdepartementet.
Bygdesagn, se Sagn.
Bygdetønde el. h j em tøn de bruktes før mangesteds
som maaleenhet ved kjøp, salg o.1. indenbygds. Ifølge
gammel sedvane var den gjerne større end det
lovbestemte tøndemaal.
Bygdin, indsjø (1 062 m. o. h., 47 km.′² og 215 m.
dyp) i den sydlige del av Jotunheimen, har avløp
gjennem Vinstervandene til Vinstra og Gudbrandsdalslaagen.
Utbygning er projektert (1919).
Bygdø (Ladegaardsøen), en forholdsvis flat skogklædt
halvø vest for Kra. med frodig vegetation. Fra
middelalderen av tilhørende krongodset; utgjorde saaledes en
del av dronning Eufemias livgeding. Her ligger Norsk
Folkemuseum og Oscar II’s samlinger, B. kongsgaard, som
benyttes til sommeropholdssted av kongefamilien, og
endvidere det lille slot Oscarshal og mange villaer. Ved
og Norge: sprog,
Bygdø kongsgaard.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
