411 den smale landtunge, som forbinder B. med fastlandet, ligger Skøyen (før kaldt B.) jernbanestation, 3 km. fra Kristiania. </chapter> <chapter name="Byge"> Byge. I meteorologisk forstand kortvarige fænomener, tildels med utpræget styrke: regn-b., sne-s-b., hagel-b., vind-b., storm-b., orkan-b., torden-—-. Bygflue, se Kornfluer. </chapter> <chapter name="Byggebelte"> Byggebelte, se Bygningslovgivning. </chapter> <chapter name="Byggeforeninger"> Byggeforeninger eller byggeselskaper brukes gjerne i det daglige som betegnelse for sammenslutninger med formaal at bygge boliger enten for sine egne medlemmer eller for smaakaarsfolk i det hele. Den retslige form for slike sammenslutninger er endnu litet fæstnet hos os. Som oftest er de dannet som aktieselskaper efter aktielovens regler. Denne form brukes vistnok næsten altid naar formaalet er at bygge hus for andre end selskapets egne medlemmer. Særlig i de sidste aar er man imidlertid, naar selskapets formaal er at bygge hus for sine egne medlemmer, tildels begyndt at ordne b. som samvirkelag (kooperative selskaper, selskaper med vekslende medlemsantal og kapital). Denne form er mere elastisk end aktieselskapet, og byder desuten den fordel at de medlemmer som faar bolig av selskapet, ofte vil slippe med et noget mindre indskud end i et aktieselskap, idet man som regel kan regne med at en del kapital altid vil være skutt ind av medlemmer som endnu ikke er blit tildelt hus. Medlemmerne yder hverandre med andre ord en viss gjensidig økonomisk støtte. — I utlandet, særlig England og Danmark, er der ført op mange boliger av b Hos os er bevægelsen endnu i sin vorden. Der er i de senere aar stiftet adskillige b. rundt i landet, men de høie byggeomkostninger har vanskeliggjort deres virksomhet, medmindre kommunerne har ydet kraftig økonomisk støtte. Fordelene ved b. skulde være at de bygger billigere samt mere hensigtsmæssig og vakkert end enkeltpersoner. Desuten sparer de sine medlemmer for det arbeide og bryderi som er forbundet med selve bygningen. Enkelte b. avhænder husene til sine medlemmer efterhvert som de blir færdige. Andre bare leier dem bort. Det sidste er gjerne tilfælde med de b. som er samvirkelag. </chapter> <chapter name="Byggelaan"> Byggelaan kalder man i daglig tale laan som gives til opførelse av hus, naar det betales ut efterhvert som byggearbeidet skrider frem. Det er i dette punkt det skiller sig fra pantelaanet. Ellers kræves der som ved dette tinglig sikkerhet i tomten og huset. B. er en mere risikabel laaneform end pantelaan. Der kan for det første være fare for at pengene ikke anvendes til bygget. Dernæst kan overslaget svigte, saa laangiveren blir nødt til at gi tillægslaan, forat huset i det hele skal bli færdig og yde nødvendig pantesikkerhet. Laangiveren maa derfor føre indgaaende kontrol under byggearbeidet, likesom der regelmæssig kræves at laantageren først skal anbringe ikke saa litet av egne midler i eiendommen. Første utbetaling av b. finder saaledes ofte ikke sted, før første bjelkelag er lagt. Der kræves ogsaa ofte kautionister ved siden av den tinglige sikkerhet. Av vore offentlige banker gir Norske Stats Smaabruk- og Boligbank (s. d.) b. Desuten er flere kommuner under de sidste aars boligmangel tildels begyndt at garantere for b. for byggeselskaper og private som vil avhjælpe bolignøden ved nybyg. Av private banker er Trondhjems Realkreditbank samt Kra. Hypotek- og Realkreditbank særlig indrettet med b. for øie. </chapter> <chapter name="Byggepligt for industrien"> Byggepligt for industrien. En av de vigtigste aarsaker til bolignøden er den økende industri og omsætning, som fremkalder stor befolkningstæthet i byerne og de bymæssig bebyggede strøk. For at rette paa dette forhold og beskytte saavel arbeidere som den øvrige Byge—Bygningsinspektør s 412 befolkning mot yderligere boligmangel, er der ved kap. III i lov om boligforholdene av 12 juli 1918 aapnet adgang for Kongen til, efter andragende fra kommunestyret, at paalægge arbeidsgivere som herefter anlægger nye eller utvider ældre virksomheter, at føre op boliger for alle eller en del av virksomhetens arbeidere og funktionærer. Tanken herom er ikke ny, idet koncessionslovene gir anvisning paa at ta ind et saadant paabud i koncessionsbetingelserne. — Forat kommunen, fra hvem der som nævnt i tilfælde maa fremkomme andragende om utfærdigelse av paalæg om byggepligt, skal faa kjendskap til de nyanlæg og utvidelser som finder sted, er det overlatt kommunestyret at paabyde melding herom til kommunen. Forat arbeidsgiverne ikke skal bli holdt i uvisshet, er det videre foreskrevet at kommunestyret skal ha fattet beslutning om at andrage om byggepligt inden en viss frist, som i almindelighet er 3 maaneder, efterat meldingen er indkommet. Byggepligt paalægges, naar Kongen finder grund til at frygte for at anlæg av vedkommende virksomhet eller utvidelse av denne vil medføre boligmangel i kommunen, og virksomheten ikke frivillig har ordnet boligforholdene for sine folk paa en tilfredsstilende maate. I forbindelse med paalæg om byggepligt kan Kongen eller departementet gi nærmere forskrifter om opførelsen og indretningen av de boliger det gjælder. Reglerne for boligernes bortleie eller overdragelse til eie til arbeidere eller funktionærer godkjendes av det offentlige. Herunder paasees at leieforholdet ikke benyttes som kampmiddel i arbeidstvister. Loven er gjort gjældende i flere kommuner, saaledes i Kristiania og Bergen, men den har hittil faat liten praktisk anvendelse. </chapter> <chapter name="Bygherre"> Bygherre, den person eller i tilfælde ogsaa den autoritet eller det selskap som eier eller repræsenterer eierne av et under opførelse værende bygverk. </chapter> <chapter name="Bygkorn"> Bygkorn, kveise paa randen av øielokket (hordeolum). </chapter> <chapter name="Bygland"> Bygland, herred i Aust-Agder fylke (Nedenes amt), 1 357 km. med 2363 indb. (1918); 1.7 pr. km.′; svarer til B. prestegjeld med B., Sandnes, Austad og Aardal sogne. Herredet omfatter den sydlige del av Setesdalen omkring Byglandsfjorden og Araksfjorden med vidtstrakte heistrækninger i øst og især i vest for dalen. Dalen er trang med steile sider; omkring de store vande Araks- og B.s-fjorden er bredderne noget slakere og bedre opdyrket. Ved sydenden av B.-fjord er jernbanestationen av samme navn, endestation for Setesdalsbanen. Av arealet er 6.9 km..3 aker og eng, 280 km.. skog (væsentlig furu), 1070 km.² utmark, snaufjeld, myr og indsjøer (ferskvand ialt 124 km..², derav falder ca. 37 km.. paa B.-fjord og Araksfjorden). Paa heierne, som er opfyldt av gode fiskevande, er udmerkede beiter og fjeldslaatter. Fjeldene (heierne) naar op i 1 070 m. Jordbruk, især fædrift, er den vigtigste næringsvei. B. landbruksskole. Desuten drives en del skogbruk, og der findes flere sagbruk, hvoriblandt A/S. Byglandsfjord Dampsag og Høvleri, oprettet 1898. Opefter dalen er flere hoteller, hvoriblandt Setesdalens sommerhjem ved hovedkirken. Paa Byglandsfjordens østbredd Landeskogen sanatorium for brystsvake. Paa Vestheierne er Gaukheien turisthytte, hvorfra fjeldoverganger til Sirdal, Aaseral og Lyse. Herredet har egen sparebank, oprettet 1868. Husmorskole. Antagen indtægt 1918 1 000 313 kr., formue 7280 930 kr. </chapter> <chapter name="Byglandsfjorden"> Byglandsfjorden, se Aardalsfjorden. </chapter> <chapter name="Bygmester"> Bygmester. Ordel b. betegnet tidligere nærmest den kunstneriske leder av et bygverk; nu betegner det i almindelighet den haandverksmester som forestaar opførelsen av bygninger. </chapter> <chapter name="Bygningsinspektør"> Bygningsinspektør. 1. I de forskjellige bygnings- ] love er det dels paabudt, dels tillatt magistrat og for-