Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
635
Chaplin— Chardin
636
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
reaktion mot den tørre, klassicistiske medaljestil
henimot en friere, naturfrisk, fin og poetisk behandling. En
av de ledende kunstnere i denne bevægelse var C. Hans
talrike portrætmedaljer, leilighetsmedaljer med allegorier,
er kraftige og smukke.
Chaplin [tšæ′plin], Charles Spencer (1888—), amer.
filmsskuespiller, f. i London, hvor han flere aar var
ansat ved forskjellige vaudevilleteatre, reiste til Amerika
og hadde her 1914 sin filmdebut. C. fik snart
ansættelse ved de store filmkompanier, han gjorde umaadelig
lykke ved sin særegne komik, og C.-filmene har siden
med stø1ste sukces været forevist jorden rundt. C.
opnaadde en svimlende gage; i 1917 underskrev han sin
første kontrakt paa 1 mill. dollars med et amerikansk
selskap. Har senere startet og leder sit eget selskap.
Chapman [tja′pman], Fredrik
Henrik av (1721—1808), sv.
admiral og skibskonstruktør. Efter studier
i utlandet ansat ved skibsbyggeriet,
hvor han ved sin store dygtighet svang
sig i veiret. Som chef for
orlogsværftet i Karlskrona indførte C. mange
forbedringer.
Chappe [šap], Claude (1763—
1805), fr. opfinder, abbed, uttænkte
et system for optisk telegraf, hvorefter
den franske stat 1793—94 bygget en
linje mellem Paris og Lille og senere
en række andre; regjeringen oprettet
en telegrafstyrelse bestaaende av C. og
to av hans brødre,
Chapra, by i Indien ved Ganges,
50 km. nordvest for Patna, ca. 42 000
indb. (1911). Vigtig handelsby.
Chaptal [šapta′l], Jean Antoine
Claude, greve av Chanteloup (1756
—18832), fr. kemiker og politiker,
studerte medicin og kemi, blev professor
i kemi i Montpellier og praktiserte
samtidig som læge; var 1800—04
indenriksminister. Er særlig fortjent
av den anvendte kemi; han opfandt
den saakaldte chaptalisering, en
metode til at formindske syreindhold
i vinmost ved tilsætning av kridt og
sukker, indførte farvning med tyrkiskrødt og har skrevet
flere verker, hvoriblandt «La chimie appliquée aux arts»
(4 bd., 1807) og «Chimie appliquée à Il’agriculture»
(2 bd., 1823).
Chaptalisēring [šap-], se Chaptal, J. A. C.
Chapu [šapý], Henri Michel Antoine (1833—91,,
fr. billedhugger. Staar Carpeaux nær, baade som elev
sammen med ham av Duret og ved sine figurers
naturlighet. Som elev av Pradier lærte han at sætte pris
paa ynde og finhet i formen, hvad der ogsaa godt stemte
med hans temperament. Hans berømteste verk er
Jeanne d’Arc (1872), som han, meget betegnende for hans
naturel, ikke har fremstillet som amazone, men som
gjæterpiken fra Domremy, knælende i bøn (i
Luxembourg). Andre hovedverker er «Saamanden» (1865),
«Ungdommen» (1875), «Blomsterplukkersken» foruten
en lang række byster, monumenter og gravminder.
Chara, kransnaal, se Alger (bd. I, sp. 199).
Char-à-banc [šarabã′], «bænkvogn», aapen, firhjulet
vogn med sæter langs siderne og indgang bakfra.
Chara′cter indelēbilis er efter den romersk-katolske
kirkelære «det umistelige præg» som gives mennesket
ved de tre sakramenter: daab, konfirmation og
ordination.
Charadridæ, brokfugler, s. d.
H. M. A. Chapu:
Charas, se Hamp.
Charavay [šaravǽ], Jacques (1809—67), fr.
bibliograf og bokhandler, var en fin kjender av autografer og
gav handelen′med disse et stort opsving. Han grundla
1862 tidsskriftet «Amateur d’Autographes», fortsat av
sønnen Marin Etienne C. (1848—), som foruten
mønstergyldige autografkataloger har offentliggjort
forskjellige historiske kildesamlinger og selvstændige
avhandlinger.
Cha′rbin (Harbin, Kharbin), Mandsjuriet, by ved
Sungaris sydlige bredd; folkemængden opgives til over
20 000. C. er knutepunkt paa den mandsjuriske
jernbane, idet her linjerne til Vladivostok og det nordlige
Kina skilles. Store jernbaneverksteder. C. var i den
russ.-jap. krig russernes vigtigste støttepunkt.
Charcot [šarkå′], Jean Baptiste
Étienne Auguste (1867—), fr. læge
og polarforsker, søn av den berømte
nervelæge J. M. C. og selv chef for
nerveklinikken ved la Salpetrière i
Paris 1897—99 samt knyttet til
Pasteurinstitutet 1900. C. gjorde 1902
en videnskabelig reise til Island,
Færøerne og Jan Mayen. 1903—05 var
han chef for den franske antarktiske
ekspedition med «Francais», og 1908
—10 ledet han en ny antarktisk
ekspedition med «Pourquoi-pas». Han
opdaget paa denne reise Loubets
Land og den del av fastlandskysten
som blev opkaldt efter ham. Ogsaa
i videnskabelig henseende var færdens
resultater betydelige.
Charcot [šarkå′], Jean Martin
(1825—9838), fr. læge, blev 1862 læge
ved hospitalet Salpetrière i Paris,
hvor han holdt forelæsninger over
kroniske sygdomme, især av
nervesystemet. 1882 oprettet regjeringen
et professorat i neurologi for ham
ved samme hospital. Stor litterær
virksomhet nedlagt i «Archive de
physiologie», «Archive de neurologie»
Jeanne d’Arc. o. s. v. Vigtigste arbeider:
Forelæsninger over nervesygdomme,
lokalisation av hjerne- og rygmarvssygdomme.
Banebrytende især paa nervesystemets omraade (arbeider over
hysteri, hysteroepilepsi, hysterisk katalepsi, paralysis
agitans, tabes, metalloskopi og metalloterapi o. s. v.).
Charcotske [šarkå′-
skə] krystaller, spidse
oktaedriske krystaller,
bestaaende av en
organisk bases fosforsure salt.
Findes i sæden, i
opspyttet ved astma og i
forskjellige væv.
Chardin [šardæ′],
Jean (1643—17138), fr.
reisende, reiste i 1665
til Ostindien for at kjøpe
diamanter, derefter til
Persien. Han vendte 1670
tilbake til Frankrike med
rike
historiskeogantikvariske samlinger. I 1671
—81 var han igjen i
Persien og Indien og
reiste efter sin
hjemkomst til London. Av
Jean Martin Charcot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
