635 Chaplin— Chardin 636 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. reaktion mot den tørre, klassicistiske medaljestil henimot en friere, naturfrisk, fin og poetisk behandling. En av de ledende kunstnere i denne bevægelse var C. Hans talrike portrætmedaljer, leilighetsmedaljer med allegorier, er kraftige og smukke. </chapter> <chapter name="Chaplin"> Chaplin [tšæ′plin], Charles Spencer (1888—), amer. filmsskuespiller, f. i London, hvor han flere aar var ansat ved forskjellige vaudevilleteatre, reiste til Amerika og hadde her 1914 sin filmdebut. C. fik snart ansættelse ved de store filmkompanier, han gjorde umaadelig lykke ved sin særegne komik, og C.-filmene har siden med stø1ste sukces været forevist jorden rundt. C. opnaadde en svimlende gage; i 1917 underskrev han sin første kontrakt paa 1 mill. dollars med et amerikansk selskap. Har senere startet og leder sit eget selskap. </chapter> <chapter name="Chapman"> Chapman [tja′pman], Fredrik Henrik av (1721—1808), sv. admiral og skibskonstruktør. Efter studier i utlandet ansat ved skibsbyggeriet, hvor han ved sin store dygtighet svang sig i veiret. Som chef for orlogsværftet i Karlskrona indførte C. mange forbedringer. </chapter> <chapter name="Chappe"> Chappe [šap], Claude (1763— 1805), fr. opfinder, abbed, uttænkte et system for optisk telegraf, hvorefter den franske stat 1793—94 bygget en linje mellem Paris og Lille og senere en række andre; regjeringen oprettet en telegrafstyrelse bestaaende av C. og to av hans brødre, </chapter> <chapter name="Chapra"> Chapra, by i Indien ved Ganges, 50 km. nordvest for Patna, ca. 42 000 indb. (1911). Vigtig handelsby. </chapter> <chapter name="Chaptal"> Chaptal [šapta′l], Jean Antoine Claude, greve av Chanteloup (1756 —18832), fr. kemiker og politiker, studerte medicin og kemi, blev professor i kemi i Montpellier og praktiserte samtidig som læge; var 1800—04 indenriksminister. Er særlig fortjent av den anvendte kemi; han opfandt den saakaldte chaptalisering, en metode til at formindske syreindhold i vinmost ved tilsætning av kridt og sukker, indførte farvning med tyrkiskrødt og har skrevet flere verker, hvoriblandt «La chimie appliquée aux arts» (4 bd., 1807) og «Chimie appliquée à Il’agriculture» (2 bd., 1823). </chapter> <chapter name="Chaptalisering"> Chaptalisēring [šap-], se Chaptal, J. A. C. </chapter> <chapter name="Chapu"> Chapu [šapý], Henri Michel Antoine (1833—91,, fr. billedhugger. Staar Carpeaux nær, baade som elev sammen med ham av Duret og ved sine figurers naturlighet. Som elev av Pradier lærte han at sætte pris paa ynde og finhet i formen, hvad der ogsaa godt stemte med hans temperament. Hans berømteste verk er Jeanne d’Arc (1872), som han, meget betegnende for hans naturel, ikke har fremstillet som amazone, men som gjæterpiken fra Domremy, knælende i bøn (i Luxembourg). Andre hovedverker er «Saamanden» (1865), «Ungdommen» (1875), «Blomsterplukkersken» foruten en lang række byster, monumenter og gravminder. </chapter> <chapter name="Chara"> Chara, kransnaal, se Alger (bd. I, sp. 199). </chapter> <chapter name="Char-à-banc"> Char-à-banc [šarabã′], «bænkvogn», aapen, firhjulet vogn med sæter langs siderne og indgang bakfra. </chapter> <chapter name="Character indelebilis"> Chara′cter indelēbilis er efter den romersk-katolske kirkelære «det umistelige præg» som gives mennesket ved de tre sakramenter: daab, konfirmation og ordination. </chapter> <chapter name="Charadridæ"> Charadridæ, brokfugler, s. d. H. M. A. Chapu: </chapter> <chapter name="Charas"> Charas, se Hamp. </chapter> <chapter name="Charavay"> Charavay [šaravǽ], Jacques (1809—67), fr. bibliograf og bokhandler, var en fin kjender av autografer og gav handelen′med disse et stort opsving. Han grundla 1862 tidsskriftet «Amateur d’Autographes», fortsat av sønnen Marin Etienne C. (1848—), som foruten mønstergyldige autografkataloger har offentliggjort forskjellige historiske kildesamlinger og selvstændige avhandlinger. </chapter> <chapter name="Charbin"> Cha′rbin (Harbin, Kharbin), Mandsjuriet, by ved Sungaris sydlige bredd; folkemængden opgives til over 20 000. C. er knutepunkt paa den mandsjuriske jernbane, idet her linjerne til Vladivostok og det nordlige Kina skilles. Store jernbaneverksteder. C. var i den russ.-jap. krig russernes vigtigste støttepunkt. Charcot [šarkå′], Jean Baptiste Étienne Auguste (1867—), fr. læge og polarforsker, søn av den berømte nervelæge J. M. C. og selv chef for nerveklinikken ved la Salpetrière i Paris 1897—99 samt knyttet til Pasteurinstitutet 1900. C. gjorde 1902 en videnskabelig reise til Island, Færøerne og Jan Mayen. 1903—05 var han chef for den franske antarktiske ekspedition med «Francais», og 1908 —10 ledet han en ny antarktisk ekspedition med «Pourquoi-pas». Han opdaget paa denne reise Loubets Land og den del av fastlandskysten som blev opkaldt efter ham. Ogsaa i videnskabelig henseende var færdens resultater betydelige. </chapter> <chapter name="Charcot"> Charcot [šarkå′], Jean Martin (1825—9838), fr. læge, blev 1862 læge ved hospitalet Salpetrière i Paris, hvor han holdt forelæsninger over kroniske sygdomme, især av nervesystemet. 1882 oprettet regjeringen et professorat i neurologi for ham ved samme hospital. Stor litterær virksomhet nedlagt i «Archive de physiologie», «Archive de neurologie» Jeanne d’Arc. o. s. v. Vigtigste arbeider: Forelæsninger over nervesygdomme, lokalisation av hjerne- og rygmarvssygdomme. Banebrytende især paa nervesystemets omraade (arbeider over hysteri, hysteroepilepsi, hysterisk katalepsi, paralysis agitans, tabes, metalloskopi og metalloterapi o. s. v.). </chapter> <chapter name="Charcotske"> Charcotske [šarkå′- skə] krystaller, spidse oktaedriske krystaller, bestaaende av en organisk bases fosforsure salt. Findes i sæden, i opspyttet ved astma og i forskjellige væv. </chapter> <chapter name="Chardin"> Chardin [šardæ′], Jean (1643—17138), fr. reisende, reiste i 1665 til Ostindien for at kjøpe diamanter, derefter til Persien. Han vendte 1670 tilbake til Frankrike med rike historiskeogantikvariske samlinger. I 1671 —81 var han igjen i Persien og Indien og reiste efter sin hjemkomst til London. Av Jean Martin Charcot.