Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chaudet, Antoine Denis - Chaudière - Chauffør - Chauker - Chaulmoogra-olje - Chaumette, Pierre Caspard - Chaumont - Chaumont en Bassigny - Chauny - Chaussée - Chautauqua - Chauvinisme - Chaux-de-Fonds, La - Chavannes, Pierre Puvis de - Chaves - Chebec - Check
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
649
Chaudière— Check
650
Ord som ikke findes under C, maa søšes under K.
med den lille Oidipos», begge i Louvre. Flere statuer
av Napoleon I (deriblandt ogsaa den som stod paa
Vendôme-søilen og nedstyrtedes i 1814).
Chaudière [šådjǣr]., Canada, sydlig bielv til St.
Lorenselven, falder ut ret overfor Quebec. Like før
utløpet er der en 30 m. høi fos.
Chauffør [šofō′r], fr. chauffeur, fyrbøter, nu
almindelig om føreren av en automobil.
Chauker, gammel folkestamme i Nordhannover,
tilhørte den angelsachsisk-frisiske dialektgruppe.
Stammenavnet, som vistnok betyder «de høie», gjenfindes hos
kelterne. C. gaar siden 4 aarh. op i sachserne og
angelsachserne.
Chaulmoogra-olje [tšålmå′gra-], et gulagtig eller
brunliggult fett av eiendommelig, noget harsk lugt,
smelter ved 35—40° og er opløselig i kloroform, benzol
og svovelkulstof, delvis i alkohol og æter. Det faaes
ved presning av frøene av gynocardia odorata, som hører
hjemme i Bakindien. Saavel frøene som oljen finder
stor anvendelse i sydlige Asien som lægemiddel mot
hudsygdomme og er i de senere aar ogsaa kommet i
bruk i Europa (oleum gynocardiæ). Oljen indeholder
ca. 12 pct. gynocardsyre.
Chaumette [šSåmǽt], Pierre Caspard (1763—94),
fr. revolutionsmand, vakte opmerksomhet ved sin
fanatisme i septemberdagene 1792, talsmand for oprettelse
av revolutionsdomstolen 1793, ivrig for fornuftdyrkelsen,
iverksatte festen i Notre-Dame 10 nov. 1793, hvor en
boktrykkers unge hustru fremstillet guddommen.
Guillotinert i april 1794.
Chaumont [šåmõ′], Schweiz, bergryg i Jura, kanton
Neuchâtel, 1 172 m. høi. Paa toppen ligger en uhyre
stenblok som er kommet fra Mont Blanc.
Chaumont en Bassigny [såmðõ-ã-basiñi′], Frankrike,
by i depart. Haute-Marne, 324 m. o. h.; 15 000 indb.
Livlig industri, især i hansker, kniver, uld og jernvarer.
1 mars 1814 sluttet Østerrike, Rusland, England og
Preussen her en alliance mod Napoleon I.
Chauny [šå′ni′], Frankrike, by i depart. Aisne, nær
Oise, mellem La Fère og Noyon; 10700 indb. Oise
optar her St. Quintin-kanalen og blir farbar herfra. Stort
speilglassliperi, industri i tøier, kemikalier og roesukker;
jern- og kobberstøperier. Paa et tidlig tidspunkt av
krigen tat av tyskerne, blev C. først i sept. 1918
endelig tilbakeerobret av franskmændene.
Chaussée [šåsé] (fr.), egentlig dæmning, dernæst
dæmning der tjener som vei, og endelig en kjørebane i
almindelighet. Her i landet gaar ordet mere og mere
av bruk og anvendes kun om særlig omhyggelig utførte
landeveier med god tracé, solid bygningsmaate og
specielt et kraftig veidække (se Veier). Betegnelsen c.
antages avledet av fr. chaux, kalk, idet romerne tildels
anvendte kalk som bindemateriale i veidække og sidemure.
Chautauqua [šåtå′kwa], Forenede Stater, indsjø
sydvest for New VYork. Ved C. blev der 1874 av J. H.
Vincent og L. Miller anlagt en anstalt til undervisning
av søndagsskolelærere og unge mennesker; 1878 stiftedes
«C. Literary and Scientific Circle», som har et slags
«university extension» til formaal og har faat avlæggere
omkring i andre stater; den har sit eget organ,
«Chautauquan». Omkring anstalten er vokset op en by paa over
3 500 indb.
Chauvinisme [šåvini′sme], utfordrende patriotisme.
Skal ha sit navn efter en av Napoleons grenaderer,
Chauvin.
Chaux-de-Fonds [šå-d-fəõ′], La, Schweiz, by i
kanton Neuchâtel, 15 km. nordvest for Neuchâtel, nær den
franske grænse, i en vild og vandfattig egn, 992 m. o.
h.; 39000 indb. C. er hovedsætet for den schweiziske
urfabrikation og den dermed i forbindelse staaende
biindustri som fabrikation
beider, emalje-, agat- og krystalsliperier.
urmakerskole.
Chavannes [šava′n], Pierre Puvis de, se Puvis
de Chavannes.
Chaves [ka′ves], Portugal, by og fæstning i prov.
Traz os Montes, i en frugtbar dal; 6 500 indb. I
nærheten saltholdige og varme kilder.
Chebec(schebek) [šəbæ′k], litet, tomastet fartøi; brukes
i det vestlige Middelhav (Spanien og Italien).
Check [tšek] (fr. chèque, t. Scheck) er en anvisning
paa penger, som man har tilgode hos en tredjemand,
der som regel er en bank eller en bankier, og som
indløses ved forevisning (sigt). C. har i nyere tid fundet
utbredelse fra England av; denne form av
forretningspapir var dog kjendt i Nord-Italiens handelsbyer
allerede i det 16 aarh. og noget senere i Amsterdam og
Antwerpen. Englænderne har i nyere tid gjort c. til
et praktisk, i det daglige liv ôgsaa av folk utenfor
forretningsverdenen, brukbart betalingsmiddel. Rikfolk flest
og mange som har litt mere end fra haanden til
munden, deponerer, mot at erholde en lav rente, penger
eller let realisable værdipapirer) i en bank eller hos en
bankier. Pengehuset aapner kunden en konto og
utleverer ham en c.-bok med avrivningsblanketter, ofte i
bekvemt lommeformat. Indehaveren af disse kan da
spare sig for at gaa omkring med større beløp i
kontanter, idet han avgjør sine regninger og indkjøp ved
at utfærdige en c. Denne er altsaa paa en maate en
privat banknote. I og med at utfærdige en c. avgir
dens utsteder (trassenten) borgen for at den ogsaa blir
indløst. Da misbruk herunder let kan finde sted, har
lovgivningen i de fleste lande efterhaanden omgjærdet
c.s anvendelse med bestemmelser som ved sin strenge
karakter nærmer sig de i vekselretten (s. d.) foreskrevne.
Navnlig er dette tilfældet i den engelske c.-lov av 1882.
Frankrike og Belgien har ældre og ganske utidsmæssige
c.-love. De tre nordiske lande fik omtrent samtidig en
i alt væsentlig enslydende og nogenlunde uttømmende
c.-lov (den norske er av 3 aug. 1897). Efter denne lov
skal en c. indeholde: uttrykkelig benævnelse av c.,
indført i selve teksten; den pengesum som skal betales;
til hvem betalingen skal ske; dens navn som skal
indfri c. (trassaten),; det sted hvor betalingen skal ske;
utbetalingsdagen samt utstederens underskrift. En c.
kan kun lyde paa betaling ved forevisning (sigt). Den
kan lyde paa betaling til ihændehaveren. Desuten
gjælder for en c. de i loven om veksler av 7 mai 1880 givne
regler om papirets overdragelse, utstederens og
endossenternes ansvar, om betalingen og regres (s. d.) paa
grund av manglende betaling samt om fordringens
præskription. En c., som er overdraget til trassaten, maa
ikke overdrages videre. Akceptpaategning paa en c. er
uten retsvirkning. En her i landet paa samme sted
utstedt og betalbar c. skal forevises til betaling senešt
den tredje dag efter utstedelsesdagen. For at paaskynde
c.s omløp og yderligere formindske adgangen til misbruk
har ogsaa nordisk ret optat den fra engelsk
forretningsbruk hentede regel om «krydsning» (eng. crossing), d. v.
s. at der «mellem to streker tvers over c.s forside findes
anbragt ordene ,til bank eller bankier′ eller anden
paategning, som angir det samme» (anført i lovens § 7
som tilkjendegivelse av at betalingen ikke maa ske til
nogen anden end en bank eller bankier; et saadant
paabud kan gives saavel av utstederen som av enhver c.-
eier. Den tyske c.-lov av 1908 stemmer i væsentlige
punkter overens med nordisk lovgivning. Trassaten skal
være en bank eller bankier (firma), likesom det
bestemmer at utlevering av en c. til en avregningsanstalt
(clearing-house, s. d.) skal regnes like med forevisning
av guld-, sølv- og
bronsear-Byen har en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
