Cherbuliez—Cherubini 656 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. s w»riitfunt onm tilliøze WHZfÊe ( yg g E—.) A E 2 3 Ø(uke ) s p (Ø əø — Z : : 1AV Æ23 S E 3 əsqhãh 3 ō y » æS l . S“ 3 F Se SZ)» Øs zp SNH7, F » itnngg, : » ōõ 1 E SS nØ 12 11 k E 10 3 3 3 F: z MWytsw Se p Ø 3 t l SS e— 13 — š Wiunj S », əlliiitee —r Ss y2 E Ø z Cherbourg. 1. Byen med handelshavnen. 2. Krigshavnen. 3. Fort Querqueville. 4. Fort Chavagnac. 5. Fort de l’Oust. 6 Fo:t Central. 7. Fort de l’Est. 8. Fort National. 9. Fort des Flamands. 10. Fort du Roule. 11. Fort de la Faunconnière. 12. Fort de la Prévalière. 13. Fort d’Octeville. 14. Redoute d’Octeville. 15. Redoute des Fourches. 16. Fort des Varennes. 17. Redoute du Tot. 18. Redoute des Couplets. 19. Fort de Henneville. i historien under navnet Carusburg først paa Vilhelm Erobrerens tid. Under krigene mellem England og Frankrike var C. stadig utsat for angrep fra englænderne, og fra 1450 har det stadig tilhørt Frankrike. Det var Ludvig XIV som utkastet planen til at befæste C. Napoleon I fortsatte arbeidet, og 1858 kunde Napoleon III under stor høitidelighet i nærvær av dronning Victoria indvie verket. </chapter> <chapter name="Cherbuliez"> Cherbuliez [šærbyljǽ], Victor (1829—99), fr. forfatter, f. i Genf, studerte matematik, sprog og filosofi i Genf, Paris, Bonn og Berlin og traadte 1864 ind i redaktionen av «Revue des deux Mondes». Han har skrevet kunstkritiske avhandlinger, men er særlig berømt som romanforfatter. Av hans talrike og meget underholdende romaner kan nævnes: «Le comte Kostia», «Le roman d’une honnête femme», «Noires et Rouges», «Méta Holdenis», «Oliver Maugant». I «Revue des deux Mondes» skrev han ogsaa en række skarpe og aandfulde politiske artikler under pseudonymet G. Valbert. C. lot sig 1880 naturalisere som fransk borger og blev det følgende aar medlem av det franske akademi. </chapter> <chapter name="Cherbury"> Cherbury [tšə′bəri], Edward Herbert av, se Herbert of C. </chapter> <chapter name="Cherchel"> Cherchel [šæršǽl], Nordvestafrika, fr. sjøby i Algerie, depart. Alger, ca. 115 km. vest for hovedstaden. Gammel fønikisk by Jōl, som av Mauretanias konge Juba II gjordes til residens og til ære for keiser Augustus kaldtes Cæsarea (derav navnet), som i keisertiden var romernes vigtigste by i Afrika. Av dens mange pragtbygninger findes endel ruiner i C. </chapter> <chapter name="Cheribon"> Cherībon, by paa nordkysten av Java, 200 km. øst for Batavia, omtr. 20 000 indb. </chapter> <chapter name="Cherotsi"> Cherotsī [tšé-], en med irokeserne beslegtet indianerstamme som ved dens første opdagelse 1540 bebodde Alleghanyfjeldenes sydlige del; den kom saaledes tidlig i berøring med kolonisterne og blev snart civilisert; mission begyndte 1736; 1820 fik den en forfatning efter de Forenede Staters mønster; aaret efter opfandt Sequoya, en c. av blandet herkomst, et alfabet paa 85 tegn, og i løpet av faa aar blev utgit et ukeblad paa c. og engelsk; myter blev nedskrevet, og Bibelen oversat. Guldfund i grænseegnene (Georgia) førte imidlertid til at c. blev tvunget til 1838S—39 at flytte til indianerterritorier, hvor de levet under den gamle forfatning til 1906, da landet deltes, og de blev amerikanske borgere. C. er den betydeligste, men ogsaa mest blandede av de 5 «civiliserte nationer». 1902 talte de, alle blandingsgrader medregnet, 28 000. </chapter> <chapter name="Cherra Punji"> Cherra Punji, by i Forindien, prov. Assam, paa sydsiden av Khasi Hills, 1398 m. o. h. Berømt ved sin uhyre nedbørhøide, den største hittil observerte paa noget sted paa jorden. Gjennemsnitlig er den omtr. 12 000 mm. om aaret (Kristiania 583 mm., Bergen 1 856 mm.), men den veksler meget. I 1861 faldt der 22 990 mm., derav bare i juli 9300 mm. Paa en dag er der faldt 1 036 mm.! Aarsaken er, at den varme og fugtige sydvest-monsun tvinges over 1 000 m. tilveirs fra lavlandet (blot 30 m.) og derved avkjøles pludselig. </chapter> <chapter name="Chersifron"> Che′rsifron, berømt græ. arkitekt fra Kreta som med sin søn paabegyndte opførelsen av Artemistemplet i Efesos, et av verdens underverker, omtr. 580 f. Kr. </chapter> <chapter name="Cherso"> Cherso [kǽrså]. 1. En til Istrien hørende langstrakt ø i Quarnerobugten, ved en bro forbundet med den tæt i vest beliggende ø Lussin; 410 km.²2 med 8500 indb. I nord stiger øen indtil 638 m.; i syd dyrkes vin, olivenolje og sydfrugter, og midt paa øen, 13 m. o. h., ligger Vranasjøen, 56 m. dyp, uten synlige til- eller avløp. — 2. Hovedstad paa øen, ligger paa vestsiden, 4 000 indb.; har en god havn. Fiskeri og skibsbyggeri, handel med vin og sydfrugter. </chapter> <chapter name="Cherson"> Cherso′n. 1. Guvernement i det sydlige Rusland, i Ukraine, omgit av Bessarabien, Podolien, Kiev, Poltava, Jekaterinoslav, Taurien og det Sorte Hav; 71 284 km.. med 3 806 900 indb. (efter en beregning for 1 jan. 1915 av det russiske statistiske centralbyraa), 52 pr. km.. C. er for størstedelen steppeland, ufrugtbart ved havet, men meget frugtbart mot «den sorte jord». Gjennemstrømmes av Dnjepr, Dnjestr og Bug med bielver. Klimaet er om sommeren tørt og hett, om vinteren koldt og stormfuldt, den aarlige middeltemperatur er 7.5— 12° C. Akerbruket er den vigtigste næringsvei, og C. hører til Ruslands bedste kornegne; de store græssletter er av betydning for kvægavlen, navnlig holdes en mængde faar. Fiskeri i det Sorte Hav og i elvene. Industrien gjør betydelige fremskridt. Befolkningen er stor- og lillerussere, kosakker, polakker, serbere, bulgarer, grækere, tyrkere, de fleste tilhører den græsk-katolske religion. Guvernementet deles i seks kredser. — 2. Hovedstad i guv., ved Dnjepr, 30 km. fra dens munding; 98 540 indb. (1913). Industrien beskjæftiger sig især med uldrensning, fabrikation av cigarer og tobak. C. er anlagt 1778 av Potemkin. Om byens oplevelser under kampene efter Ruslands opløsning se Rusland og Ukraine. </chapter> <chapter name="Chersonesos"> Chersonēsos (Ke-) (græ., halvø), med forskjellige tillæg i oldtiden navn paa flere halvøerr: C. Cimbrica, Jylland (efter cimbrerne); C. Taurica el. Scytica, Krim; C. el. Herakleia, by paa vestsiden av Krim, nær det nuværende Sebastopol, ødelagt paa Kristi tid, gjenopbygget litt østligere, en ogsaa i den byzantinske tidanseelig by, ødelagt i 14 aarh., betydelige ruiner endnu i slutningen av 18 aarh., ødelagt av russerne ved bygningen av Sebastopol; C. Thracica el. blot C., Gallipoli-halvøen, bebodd i oldtiden oprindelig av thrakere, men senere delvis av græske kolonister; her grundet omtr. 550 f. Kr. Miltiades den ældre (s. d.) et rike; senere erobredes det av perserne, derefter tilhørte det snart athenerne, snart spartanerne, tilsidst makedonerne og endelig romerne. </chapter> <chapter name="Chertsey"> Chertsey [tštsi], England, by i Surreyshire, 37 km. sydvest for London, 14 000 indb ; har spredte ruiner av et gammelt benediktinerkloster. </chapter> <chapter name="Cherubini"> Cherubīni, Luigi (1760—1842), berømt komponist, italiener av fødsel, nedsatte sig 1788 i Paris, hvor han