Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Cherbuliez—Cherubini
656
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
s
w»riitfunt
onm
tilliøze
WHZfÊe (
yg
g E—.)
A E 2
3 Ø(uke )
s p (Ø əø
— Z :
: 1AV Æ23 S
E 3 əsqhãh 3
ō y » æS l . S“ 3
F Se SZ)» Øs zp SNH7, F »
itnngg, : » ōõ 1 E
SS nØ 12 11 k E 10 3 3
3 F:
z MWytsw Se p Ø 3
t l SS e—
13 — š Wiunj S », əlliiitee —r
Ss y2 E Ø z
Cherbourg.
1. Byen med handelshavnen. 2. Krigshavnen. 3. Fort Querqueville. 4. Fort
Chavagnac. 5. Fort de l’Oust. 6 Fo:t Central. 7. Fort de l’Est. 8. Fort
National. 9. Fort des Flamands. 10. Fort du Roule. 11. Fort de la
Faunconnière. 12. Fort de la Prévalière. 13. Fort d’Octeville. 14. Redoute
d’Octeville. 15. Redoute des Fourches. 16. Fort des Varennes. 17. Redoute
du Tot. 18. Redoute des Couplets. 19. Fort de Henneville.
i historien under navnet Carusburg først paa Vilhelm
Erobrerens tid. Under krigene mellem England og
Frankrike var C. stadig utsat for angrep fra englænderne, og
fra 1450 har det stadig tilhørt Frankrike. Det var
Ludvig XIV som utkastet planen til at befæste C.
Napoleon I fortsatte arbeidet, og 1858 kunde Napoleon III
under stor høitidelighet i nærvær av dronning Victoria
indvie verket.
Cherbuliez [šærbyljǽ], Victor (1829—99), fr.
forfatter, f. i Genf, studerte matematik, sprog og filosofi i
Genf, Paris, Bonn og Berlin og traadte 1864 ind i
redaktionen av «Revue des deux Mondes». Han har skrevet
kunstkritiske avhandlinger, men er særlig berømt som
romanforfatter. Av hans talrike og meget underholdende
romaner kan nævnes: «Le comte Kostia», «Le roman
d’une honnête femme», «Noires et Rouges», «Méta
Holdenis», «Oliver Maugant». I «Revue des deux Mondes»
skrev han ogsaa en række skarpe og aandfulde politiske
artikler under pseudonymet G. Valbert. C. lot sig 1880
naturalisere som fransk borger og blev det følgende aar
medlem av det franske akademi.
Cherbury [tšə′bəri], Edward Herbert av, se
Herbert of C.
Cherchel [šæršǽl], Nordvestafrika, fr. sjøby i Algerie,
depart. Alger, ca. 115 km. vest for hovedstaden. Gammel
fønikisk by Jōl, som av Mauretanias konge Juba II
gjordes til residens og til ære for keiser Augustus kaldtes
Cæsarea (derav navnet), som i keisertiden var romernes
vigtigste by i Afrika. Av dens mange pragtbygninger
findes endel ruiner i C.
Cherībon, by paa nordkysten av Java, 200 km. øst
for Batavia, omtr. 20 000 indb.
Cherotsī [tšé-], en med irokeserne beslegtet
indianerstamme som ved dens første opdagelse 1540 bebodde
Alleghanyfjeldenes sydlige del; den kom saaledes tidlig
i berøring med kolonisterne og blev snart civilisert;
mission begyndte 1736; 1820 fik den en forfatning efter
de Forenede Staters mønster; aaret efter opfandt Sequoya,
en c. av blandet herkomst, et alfabet paa 85 tegn, og i
løpet av faa aar blev utgit et ukeblad paa c. og engelsk;
myter blev nedskrevet, og Bibelen oversat. Guldfund i
grænseegnene (Georgia) førte imidlertid til at c. blev
tvunget til 1838S—39 at flytte til indianerterritorier, hvor
de levet under den gamle forfatning til 1906, da landet
deltes, og de blev amerikanske borgere. C. er den
betydeligste, men ogsaa mest blandede av de 5 «civiliserte
nationer». 1902 talte de, alle blandingsgrader medregnet,
28 000.
Cherra Punji, by i Forindien, prov. Assam, paa
sydsiden av Khasi Hills, 1398 m. o. h. Berømt ved sin
uhyre nedbørhøide, den største hittil observerte paa
noget sted paa jorden. Gjennemsnitlig er den omtr.
12 000 mm. om aaret (Kristiania 583 mm., Bergen 1 856
mm.), men den veksler meget. I 1861 faldt der 22 990
mm., derav bare i juli 9300 mm. Paa en dag er der
faldt 1 036 mm.! Aarsaken er, at den varme og fugtige
sydvest-monsun tvinges over 1 000 m. tilveirs fra
lavlandet (blot 30 m.) og derved avkjøles pludselig.
Che′rsifron, berømt græ. arkitekt fra Kreta som med
sin søn paabegyndte opførelsen av Artemistemplet i
Efesos, et av verdens underverker, omtr. 580 f. Kr.
Cherso [kǽrså]. 1. En til Istrien hørende langstrakt
ø i Quarnerobugten, ved en bro forbundet med den tæt
i vest beliggende ø Lussin; 410 km.²2 med 8500 indb.
I nord stiger øen indtil 638 m.; i syd dyrkes vin,
olivenolje og sydfrugter, og midt paa øen, 13 m. o. h., ligger
Vranasjøen, 56 m. dyp, uten synlige til- eller avløp. —
2. Hovedstad paa øen, ligger paa vestsiden, 4 000 indb.;
har en god havn. Fiskeri og skibsbyggeri, handel med
vin og sydfrugter.
Cherso′n. 1. Guvernement i det sydlige Rusland, i
Ukraine, omgit av Bessarabien, Podolien, Kiev, Poltava,
Jekaterinoslav, Taurien og det Sorte Hav; 71 284 km..
med 3 806 900 indb. (efter en beregning for 1 jan. 1915
av det russiske statistiske centralbyraa), 52 pr. km..
C. er for størstedelen steppeland, ufrugtbart ved havet,
men meget frugtbart mot «den sorte jord».
Gjennemstrømmes av Dnjepr, Dnjestr og Bug med bielver.
Klimaet er om sommeren tørt og hett, om vinteren koldt
og stormfuldt, den aarlige middeltemperatur er 7.5—
12° C. Akerbruket er den vigtigste næringsvei, og C.
hører til Ruslands bedste kornegne; de store græssletter
er av betydning for kvægavlen, navnlig holdes en mængde
faar. Fiskeri i det Sorte Hav og i elvene. Industrien
gjør betydelige fremskridt. Befolkningen er stor- og
lillerussere, kosakker, polakker, serbere, bulgarer,
grækere, tyrkere, de fleste tilhører den græsk-katolske
religion. Guvernementet deles i seks kredser. — 2.
Hovedstad i guv., ved Dnjepr, 30 km. fra dens munding; 98 540
indb. (1913). Industrien beskjæftiger sig især med
uldrensning, fabrikation av cigarer og tobak. C. er anlagt
1778 av Potemkin. Om byens oplevelser under kampene
efter Ruslands opløsning se Rusland og Ukraine.
Chersonēsos (Ke-) (græ., halvø), med forskjellige
tillæg i oldtiden navn paa flere halvøerr: C. Cimbrica,
Jylland (efter cimbrerne); C. Taurica el. Scytica,
Krim; C. el. Herakleia, by paa vestsiden av Krim,
nær det nuværende Sebastopol, ødelagt paa Kristi tid,
gjenopbygget litt østligere, en ogsaa i den byzantinske
tidanseelig by, ødelagt i 14 aarh., betydelige ruiner
endnu i slutningen av 18 aarh., ødelagt av russerne ved
bygningen av Sebastopol; C. Thracica el. blot C.,
Gallipoli-halvøen, bebodd i oldtiden oprindelig av
thrakere, men senere delvis av græske kolonister; her
grundet omtr. 550 f. Kr. Miltiades den ældre (s. d.) et rike;
senere erobredes det av perserne, derefter tilhørte det
snart athenerne, snart spartanerne, tilsidst makedonerne
og endelig romerne.
Chertsey [tštsi], England, by i Surreyshire, 37 km.
sydvest for London, 14 000 indb ; har spredte ruiner av
et gammelt benediktinerkloster.
Cherubīni, Luigi (1760—1842), berømt komponist,
italiener av fødsel, nedsatte sig 1788 i Paris, hvor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
