Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
983
drift kan man faa fordampet 16—20 kg. vand pr. 1 m.3
heteflate, og ved forcert drift kan dette økes til 25 kg.
ved almindelige landkjeler. (Se plancle Dampkjel.)
Dampkjelsprængning finder sted enten naar
kjeltrykket stiger utover det tryk, kjelen er konstruert
for, eller ved normalt kjeltryk, hvis kjelens plater
eller rør er blit for svake. Kjeltrykket kan stige over
det normale tryk, hvis sikkerhetsventilerne ikke virker,
hvilket skyldes mangelfuld pasning, eller at de er for
sterkt belastet. Svækkelse av kjelens dele kan skyldes
tæring (rustdannelse), eller at dele av heteflaten paa
grund av for lav vandstand i kjelen er blit glødende,
hvorved de taper meget i styrke. Naar trykket
pludselig falder ved at kjelen sprænges, svarer vandets
temperatur ikke længer til trykket, og vandets overskud
av varme vil medgaa til en pludselig dannelse av en
stor mængde damp, hvilket i høi grad forøker
virkningerne av en kjelsprængning, navnlig i cylindriske
kjeler, hvor vandrummet (i motsætning til
vandrørskjeler) er forholdsvis stort.
Dampkjeltilsyn hører ved landkjeler under
fabriktilsynet (s. d.). Kjelerne godkjendes av en kjelinspektør,
som utsteder et certifikat, som bl. a. fastsætter høieste
tilladelige damptryk. D. besørges tillike av det
stedlige tilsyn. Tilsyn med skibskjeler hører under Norsk
Veritas (s. d.).
Dampkjøkken, egentlig et kjøkken hvor der kokes
med damp, betegner nu somoftest et folkekjøkken som
sælger billig mat. Saadanne d. oprettedes i Tyskland
som vældædighetsanstalter i begyndelsen av det 19 aarh.,
senere grundlagdes de paa selvhjælp, det første i Leipzig
i 1849. Efter dette mønster begyndte Kristianta-<4.
i 1857, det første og største i Skandinavien. Anstalten,
som i førstningen gik med tap, har siden 1871 git
utbytte og er senere gjentagne ganger utvidet. Utenom
det almindelige salg bortgir anstalten en hel del mat til
fattige gjennem indremissionen. D. er ogsaa oprettet i
andre norske byer.
Dampkokning, væskers kokning ved hjælp av damp,
brukes mest ved massekokning av mat. Dampen føres
fra en kjel gjennem rør enten like ned i væsken og
gir da al varme fia sig, men væsken fortyndes derved,
eller den ledes omkring væsken i kokekarrets dobbelte
vægger eller passerer gjennem et spiralrør som lægges
ned i væsken. Enklere er dampkokning f. eks. av
sygemat mellem to tallerkener over en dampende
vandkjel, likeledes den almindelige potetkoker til røtter
og grønsaker i husholdningen, ogsaa kaldt dampning:
et mindre kar underst til det kokende vand, ovenpaa
et større kar med gjennemhullet bund til poteterne.
En særegen form for d. har man i autoklaven eller
Papins gryte (se Papin), som brukes i
hermetikfabrikkerne.
Dampledning er de rør hvorigjennem dampen ledes
fra kjelen til det sted hvor den skal brukes. D. skal
nær kjelen være forsynt med en stængekran og utføres
ved landkjeler mest av støpejernsrør eller ved mindre
kjeler av sveisede jernrør. Ved skibskjeler benyttes
oftest kobberrør og ved høit tryk heltrukne staalrør.
D. omgives med varmeisoleringsmasse.
Dampmaskinen er en varmekraftmaskine som tjener
til at omforme drivmediets (dampens) varme til arbeide.
Ved en alm. d. indføres dampen gjennem en rørledning
fra kjelen vekselvis til den ene og den anden ende av en
cylinder, hvori et tætsluttende stempel ved dampens
tryk bringes til at utføre en frem- og tilbakegaaende
bevægelse. Denne bevægelse blir som regel av maskinen
selv overført til en aksel, som derved meddeles en
omdreiende bevægelse. En saadan maskine sies at være
dobbeltvirkende. Dette var imidlertid ikke tilfældet
Dampkjelsprængning-Dampmaskinen
984
med de første utførelsesformer av d. Om end
franskmanden Papin maa betegnes som d.s opfinder (16930),
var det englænderen Newcomen som utførte den første
d. som kom til praktisk anvendelse (1705). Ved hans
d. var dampcylinderen aapen oventil og stemplet
ophængt i en svingebjelke med motvegt. Cylinderen var
anbragt direkte paa kjelen, forbundet med den ved en
kran. Naar der indførtes damp i cylinderen, trak
motvegten stemplet opover; men naar dampen ved
indsprøitning av koldt vand i cylinderen fortættedes til vand,
drev det ytre lufttryk stemplet nedover, og denne
bevægelse benyttedes til at bevæge stemplet i en
grubepumpe. Denne d. kaldtes derfor en atmosfærisk maskine.
Englænderen James Watt har æren av, efter
videnskabelig studium av Newcomens d., at ha omformet
denne til en virkelig d., hvor dampens tryk benyttedes
som drivkraft (1769). Hans første d. var likesom de
foregaaende enkeltvirkende, og først flere aar senere
konstruerte han en dobbeltvirkende maskine, hvor
stemplets bevægelse i begge retninger besørgedes ved
dampens tryk, idet mottrykket av dampen paa den
anden stempelside mindskedes ved at cylinderen sattes
i forbindelse med en særegen beholder, dampfortætter
eller kondensator, hvori der indsprøitedes koldt vand,
som sammen med den fortættede damp fjernes ved en
pumpe. 1785 opstilledes hans første dobbeltvirkende
d., hvor stempelbevægelsen omformedes i en omdreiende
og benyttedes til drift av et industrielt anlæg,
Albionmøllen i London. — Ved de første d. anvendtes kun et
tryk noget over 1 atmosfære. Da det senere, efterat
kjelmaterialet var forbedret, var mulig at anvende,
damp med høiere tryk, kunde dampfortætteren sløifes,
og dampen forlater da d. med et tryk av 1.1 atm.,
mens en fortætter kan bringe mottrykket ned til 0.1
atm., hvorved dampen bedre utnyttes. Fortætteren kan
ogsaa være en overflatefortætter, hvori dampen føres
forbi rør som gjennemstrømmes av koldt vand. Disse
fortættere benyttes særlig ved skibe i salt sjø. Allerede
Watt fandt det uøkonomisk at la cylinderen staa i
forbindelse med kjelen under hele den fremadgaaende
bevægelse av stemplet (slaget),. Avbrytes forbindelsen
tidligere, saa der f. eks. kun gives en fjerdedel fyldning,
vil den indestængte damp utvide sig og drive stemplet
videre, mens dens tryk synker omtrent efter Mariottes
lov (ekspansion), Mens dampforbruket herved mindskes
til fjerdeparten, vil det midlere drivende damptryk kun
synke til omtrent det halve, og hvert kg. damp vil
derfor levere omtrent dobbelt saa meget arbeide som ved
fuld fyldning. Jo høiere damptryk der anvendes, desto
tidligere kan dampen avstænges (større ekspansion), men
desto større blir tryke og temperaturforskjellen ved
begyndelsen og slutningen av stempelslaget, hvilket er
uheldig. 1804 opfandt tyskeren Woolf at la dampen
først indføres i en cylinder med liten diameter og
derefter overføres i en cylinder med stor diameter, hvori
ekspansionen fortsattes, indtil trykket var sunket til
sin laveste grænse. Tryk- og temperaturforskjellene
i hver cylinder blev da forholdsvis mindre end ved
ekspansion i én cylinder, og d. blev derved mere
økonomisk. Han anordnet cylinderne efter hinanden med
fælles stempelstang, mens de nu som oftest anbringes
ved siden av hinanden med hver sin
bevægelsesmekanisme for overførelse av stempelbevægelsen til en
fælles aksel. Saadanne d. kaldes totrins- eller
comp oun d-maskiner. Anvendes et damptryk av 9—12
atm., benyttes endog tre eller fire cylindere, hvorigjennem
samme dampmængde ekspanderer, og man faar da
tretrins el. fire-trins-(tripel- el. kvadrupel-)maskiner.
Bevægelsen av stemplet K (se fig.) overføres ved
stempelstangen k, som gaar gjennem en pakningsboks s i cylin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
