Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1131
har silkeindustri, betydelige maskinverksteder og
porselænsfabrikker.
Derby [dāā′əbi el. dø′bi] er det almindelige navn paa
de høit doterte veddeløp for 3-aarige hingster og hopper.
I de fleste lande er D.-løpene aarets betydeligste løp.
Oprindelig et udelukkende engelsk løp, oprettet i 1780
av jarlen av Derby, er det gaat over til at betegne de
klassiske hesteveddeløp ogsaa i andre lande som
Frankrike, Tyskland, Østerrike og Danmark Det engelske
D., The D. Stakes, avholdes paa sletten ved Epsom
hvert aar i juni maaned. Løpets længde er ca. 2400 m.
Indskuddene, 50 sovereigns pr. hest, utdeles som præmier.
De anmeldte hesters antal kan ofte gaa op til mellem
2 og 300, men der starter sjelden mere end 30. Dette
løp omfattes i England med en formelig national
interesse, og saavel seirende hest som rytter omgives med en
national glorie som sent forsvinder. Baade over- og
underhus tar sig fri paa D.-dagen. Det engelske D. er
sjelden vundet av hopper og utenlandske hester. — Det
franske D. (Prix du Jockey Club) er oprettet 1836 og
rides i mai maaned ved Chantilly (nær Paris). Dette
løp er lavere dotert end Grand Prix de Paris, som er
Frankrikes høieste hesteveddeløp. — Det tyske D. er
oprettet 1869 og rides ved Hamburg, det østerrikske
D. skriver sig fra 1868. Det skandinaviske D. er
oprettet 1875 og rides i juli maaned paa Eremitagen ved
Kjøbenhavn. Fra 1895—1910 var løpet indstillet. Løpet,
som gaar over 2400 m., er aapent for 3-aarige hingster
og hopper, født i Norge, Sverige og Danmark, eller med
moren indført dertil i fødselsaaret. Præmien er 7 000,
1 500, 1 000 og 500 kr. henholdsvis for de fire første
hester.
Derelinkvēre (lat. derelinquere) brukes i det
juridiske sprog om opgivelse av eiendomsretten til en
gjenstand. Er denne fast gods, tilfalder den staten; er den
løsøre, tilfalder den første finder. Ved avkald paa arv,
indtræder staten i arveretten.
Derfflinger, Georg, riksfriherre av (1606—95),
brandenburgsk generalfeltmarskalk, f. av fattige forældre i
Østerrike. Ved Trediveaarskrigens utbrud traadte han i
krigstjeneste, først hos sachserne og senere hos svenskerne
under Gustaf Adolf, Banér og Torstenson, hvor han
utmerket sig som en dristig rytterfører og hurtig
avancerte til general. Efter den westfalske fred traadte
han i brandenburgsk tjeneste som general hos den store
kurfyrste og deltok i dennes forskjellige felttog.
Utmerket sig særlig ved overfaldet paa svenskerne ved
Rathenow og i slaget ved Fehrbellin 1675, erobret
Stettin 1676 og slog svenskerne ved Tilsit 1679. D.
blev ogsaa anvendt ved forskjellige diplomatiske
sendelser.
Derg, Lough [låk dəg], Irland. 1. Sjø i grevskapet
Donegal; paa en ø i denne ligger et kapel for St. Patrik,
som aarlig i juni—aug. besøkes av omtr. 4 000
pilegrimmer. — 2. Sjø paa grænsen mellem Tipperary og
Galway, 38 km. lang og 4—11 km. bred;
gjennemstrømmes av Shannon.
Deriva′ntia, avledende midler (s. d.).
Derivāter. En kemisk forbindelse sies at være d.
av en anden, naar den formelt kan avledes av denne
ved ombytning av visse atomer (især vandstof), eller
atomgrupper (f. eks. hydroksyl OH) med andre.
Kloreddiksyre, Cl. CH2 . COOH, og acetylklorid, CH3. CO .Cl,
er saaledes begge d. av eddiksyre, CH32. COOH. Alm.
alkohol, CH32. CH2. OH, og eddiksyre, CH35CO . OH, er
d. av æthan, CH3 . CH3, som atter er d. av methan, CH4.
Derivatiōn, den forskyvning til siden (avdrift) som
et projektil faar paa grund av rotationen.
Projektilbanens horisontale projektion blir derved en
uregelmæssig kurve.
Derby—Dernburg
1132
Derivātum (gram.), avledning; verba derivata,
avledede verber, motsat rot-verber; sml.
Denominativa.
Derivēre (lat.), avlede, utlede, stamme fra.
Derivert funktiōn, avledet funktion, se
Differentialregning.
De′rketo, forekommer hos Ktesias som betegnelse for
gudinden Atargatis, den syriske form (jfr. Lukians «dea
syria») av Astarte (Atar— Aschtar Istar). I Syrien, hvor
fiskene (frugtbarhetens symbol) var helliget hende,
dyrkedes hun navnlig i Hierapolis (syr. Bambyke el. Mabug),
hvor hendes tempel stod ved en fiskerik sjø, og i Damaskus.
Derma (græ.), hud; dermatitis, hudbetændelse;
dermatologi, læren om hudsygdomme;
dermatomykosis, sopsygdom i huden.
Dermatogēn (bot.), det ytterste cellelag i de høiere
planters vekstpunkter. Fra d. stammer de utviklede
organers overhud.
Dermatoplasti′k, operationer, ved hvilke man dækker
substanstap med hud, der enten tages i nærheten som
en hudlap, som ikke utskjæres helt, idet en stilk
vedlikeholder lappens ernæring, eller fra et andet sted, og
huden utskjæres da som smaa, tynde stykker. Se
Autoplastik.
Dermoīdcyste er en svulst som er dannet ved
indkrængning av huden under fosterutviklingen. Den
bestaar av en lukket sæk, som kan indeholde fett, haar,
ben, tænder o. a. Den findes hyppigst i eggestokkene,
ofte av betydelig størrelse, sjeldnere i testiklerne og i
bindevævet under huden og da navnlig omkring øiet og
paa halsen. Den kan ogsaa findes i lungerne o. a. st.
Dermoplasti′k, se Dermatoplastik.
Dernburg, Bernhard Jakob Ludvwvig (1865—),
t. finansmand og politiker; f. i Darmstadt, 1890—1901
direktør for et tysk-amerikansk Treubandselskap og
1901—06 leder av en bank i Darmstadt. Hans
fremragende dygtighet gjorde sig tidlig gjældende, og han
fik indflydelse paa ledelsen av den preussiske
hypotekaktiebank og den tyske hypotekbank. Han var en mand
med fyrstelige indtægter og anset og frygtet for sin
paagaaende energi, da han sept. 1906 til almindelig
overraskelse utnævntes til leder av koloniavdelingen i
utenriksministeriet — den første egentlige
forretningsmand som indtraadte i tysk statsstyre. Han var i
begyndelsen Bülows mand og støttet denne i kampen
mot centrum, da dette krævet kolonibudgettet
indskrænket. Efter riksdagsopløsningen og blokkens seier
ved valget 1907 blev D. chef for det nyoprettede
koloniministerium og arbeidet i tre aar energisk for koloniernes
utvikling. Han administrerte ypperlig, skapte et utvidet
jjernbanenet og drog kapitalen ind i arbeidet for kolonierne,
men blev angrepet bl. a. av Erzberger for at begunstige
storkapitalen og forkjæle negrene. 1907—08 foretok
han undersøkelsesreiser til Afrika. Efter blokpolitikkens
nederlag tok han sin avsked juni 1910; 1913 blev han
medlem av herrehuset. Efter Verdenskrigens utbrud
blev han 1914 sendt til Amerika for at paavirke
stemningen for Tyskland, men arbeidet daarlig sammen med
grev Bernstorff (s. d.) og begik mai 1915 den taktløshet
offentlig at forsvare «Lusitania»s torpedering. Bernstorff
bevæget ham da til at reise hjem, hvorved øieblikkelig
krig blev undgaat. Efter revolutionen 1918 er han en
av lederne for det demokratiske parti, valgtes 1919 til
nationalforsamlingen for Potsdam og var april—junis. a.
riksfinansminister i Scheidemanns ministerium. D. er
utvilsomt en av rikets skarpeste hoder og sterkeste
viljer, men ikke nogen stor diplomat. Han har utgit
flere mindre arbeider om kolonialpolitik og sociale forhold.
Dernburg, Heinrich (1829—1907), t. retslærd, blev
1852 professor i Zürich, 1862 i Halle og 1873 ved Berlins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
