Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ANDET KAPITEL
En uforløst kunstnersjæl.
Fru von Auer.
I et smukt værelse i Reichstrasse var «Aspasia»
indkvartert. Værelset var møblert koselig,
men ikke luksuriøst. Et piano, en divan, nogen
komfortable armstoler, et rundt bord med smukt
teppe og uten albums, to høitstaaende lamper,
og i et hjørne rike bladplanter. Selv sat hun ved
vinduet med et haandarbeide. Hun var klædt i
en sort, tætsluttende kjole, der fremhævet hendes
prægtige figur. Om halsen en bred hvit krave.
Det ringet paa entréklokken, banket saa paa
døren, og md traadte en ung, smækker mand.
Hans skuldre lutet litt, og brystet var flatt og
likesom indfaldent. Han var blek og litt fregnet;
men øinene var blanke og med en viss øm,
fugtig glans, som man ofte ser hos brystsyke.
Han hadde en prægtig haarlugg, der rullet ned
over den ene side av panden, naar han blev opildnet
av noget.
Hjørdis — ti det var Aspasias rette navn —
smilte og nikket mot ham. «Er det du, Ragnar?
saa tidlig paa formiddagen?»
«Ja det er den samme fortvilelse igjen — faar
det ikke til.»
«Og saa kommer du til trøsterinden?»
«Ja hvor skulde jag elles gaa? Du er jo den
eneste, som er taalmodig, og som man kan snakke
alvorlig med.»
Hjørdis rakte nam haanden.
«Hvad er det saa det gjælder?»
«Aa det er denne pinshymnen du — jeg faar
den aldrig til, som jeg føler og tænker det.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:38:15 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/aspasia/0016.html
