Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøn gifter sig - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
Gaa til mor din du, Tora, sit hos hende og trøst
hende.»
Tora gik, satte sig med spindingen sin eller søn>
men Ros sin sorgfulde mor. Og hun syntes hun var
mere end lønnet, hvis Ingebjørg sa tilslut: «God er
du, Tora min — Gud berge dig for alt vondt, barnet
mit.» Saa tok Toras taarer til at dryppe — hun
tænkte paa sine forældres tunge lagnad, og fuld av
retvis vrede saa hun paa søsteren, som aldrig hadde
stadighet til at sitte stille hos deres mor og ikke kunde
være inde i skjemmen, uten hun skulde gjøre moren
utaalmodig med sin evindelige uro — til Ingebjørg
bad hende gaa ut igjen. Og angerløs og sorgløs strøk
Ingunn paa dør og løp til lek og staak med de andre
børnene paa gaarden — Olav og nogen andre gutter
som hørte til tjenestefolkene paa Frettastein.
Ingunn var ældst av alle børnene til Steinfinn og
Ingebjørg. Da hun var liten, hadde hun været saa
væn, at det var et under. Men nu var hun ikke
halvten saa vakker som søsteren, mente folk. Og hun
var ikke saa klok, og hun var ikke særlig kvik i ord;
hun var hverken snillere eller slemmere end børn er
flest. Men paa en maate var hun like avholdt av
folket som den yngre, stille og skjønne søster. Stein
finns mænd saa med enslags ærefrygt paa Tora, men
de tykte bedre om at ha Ingunn inde hos sig i hallen.
Der var ingen smaamøer paa alder med hende
hverken paa Frettastein eller paa nogen av gaardene
og heimene i nærheten. Saa kom Ingunn til at følges
med guttene. Hun var med i alle lekene deres og i
alle deres tiltak, øvet slike idrætter som de yppet —
hun kastet spyd og sten, skjøt til maals med bue, slog
ball, satte snarer i skogen og fisket i tjernet. Men
hun var klønet til alt dette, hverken grei eller modig,
men vek, snar til at gi sig over og ta til graaten,
naar færderne deres blev voldsomme eller hun blev
haardt medfaret i leken. Likevel fandt guttene sig i
at ha hende med overalt. Ett var at hun var Stein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
