Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøn gifter sig - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
i klosterets gjestestue. Men hele tiden maatte han
tænke paa roturen hjem. Og saa var han urolig for
hvordan det skulde gaa med øksen —.
Men nu kom de i snak med to karer som ogsaa
sat og fik mat i herberget. De var fra en liten gaard
som laa ved stranden litt længer nord for den odden,
hvor Olav og Ingunn skulde iland, og de bad sig
skyds med dem. Men de vilde gjerne bie til efter
complét.
Igjen sat Olav i den mørke kirken og lyttet til
de dype mandsstemmer som sang storkongens kvad
til Kongen over alle konger. Og igjen flimret bille
derne fra den lange, eventyrfyldte dag bak hans trætte
øienlaag — han var paa nippet til at sovne —.
Han blev vaaken igjen av at de syngende røster
slog om i en anden tone — gjennem den lille mørke
kirke tonet hymnen:
Te lucis ante terminum
Rerum Creator poscimus
Ut pro tua dementia
Sis præsul et custodia.
Procul recedant somnia
Et noctium phantasmata ;
Hostemque nostrum comprime,
Ne polluantur corpora.
Præsta, Pater piissime
Patrique compar Unice,
Cum Spiritu Paraclito
Regnans per omne sæculum.
i . Før dagslyset svinder ber vi dig, Verdens Skaper, at du av din
barmhjertighet vil være vor fører og vogter.
2. Fjernt viger drømme og nattens hildersyner, hold tilbake vor
fiende, saa ikke vore legemer blir urene.
3. Bønhør os, mildeste Fader og Enbaarne Søn, Faderen lik, som
med Aanden, Trøsteren, hersker i al evighet.
(Ambrosiansk hymne, 7de aarhundrede.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
