Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøn gifter sig - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Hun var skuffet og sorgfuld hun med, fordi faren saa
rent uventet hadde gjort vanskeligheter med at gi
dem sammen. Men at det kunde gjøre mere end
saan at bryllupet deres i Hestviken blev utsat noget,
tænkte hun nok aldrig. Hun sørget meget over sin
fars elendighet og sin mors død — og med alle sine
sorger klamret hun sig md til Olav; det var som hun
var rent forkommen av sorg, naar hun ikke fik gjemme
sig i hans favntak. Og Olav gav op efterhvert alle
tanker om at holde igjen, han lot sig drage dypere
og dypere md i elskovsrusen — hun var saa søt
ogsaa. Men ængstelsen og samvitskvalen sat i ham
som en evig smerte. Naar hun var sovnet, tæt foldet
md til brystet hans, iaa han og led vondt: det ogsaa
var vondt at hun var saa troskyldig i sin kjærlighet,
hun syntes aldeles angerløs og frygtløs. Naar han
listet sig fra hende utpaa morgensiden, var han træt
og nedknuget.
Han var ræd det skulde gaa slik at hun blev
ulykkelig. Men han kunde ikke faa sig til at nævne
det for piken. Og endda mindre orket han nævne
til hende, at han var ræd for meget værre vanskelig
heter. Det var aldrig før kommet ham i hugen at
der kunde mæles imot trolovelsens gyldighet. Men
nu var det med ett som der faldt et andet lys over
hans stilling i Steinfinnsgaarden i alle disse aarene.
Han var aldrig blit holdt anderledes end Steinfinns
egne børn — men selv om forældrene i de sisste
aarene hadde tat sig aldrig saa litet av dem, saa vår
det rart likevel, at de aldrig nogen eneste gang hadde
nævnt noget om hans og Ingunns giftermaal, eller at
Steinfinn aldrig hadde fristet at ta rede paa, hvordan
der blev styret med dattermandens formue. At Kol
bein aldrig hadde ænset ham var kanske ikke stort
at agte paa — Kolbein var hovmodig og uvennesæl
mot de fleste. De gapete Kolbeinssønnerne hadde han
aldrig kommet overens med — men han hadde aldrig
tænkt at det kom av andet end det, de regnet sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
