Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøn gifter sig - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
gen, og engler og aander for op og ned langs læn
kerne. Og hans hjerte løftet sig opad i længsel efter
noget slikt som at hans liv ogsaa skulde komme til
at hvile i Guds haand som en slik gylden lænke —
et regnskap uten svik i. Naar dette som tynget paa
ham var slettet ut som falske skaar i en karvestok.
Midnatsmessen — englemessen — var vakrere end
alt som Olav hadde kunnet tænke. Hele det store
kirkerum laa i belgmørke, men i koret omkring hoved
alteret brændte der saa mange lys, høie og lave, saa
det var som en væg av levende flammer. Det glimret
mildt og dæmpet i guldmenget silke og lyste av hvite
lin: alle presterne bar kantorkaaper av gudvev og
baldikin mat, og de andre sangerne bar linskjorter og
holdt lys i hænderne, der de stod om de store bøker
og sang. Arnvid Finnssøn var mellem dem og flere
ansete mænd fra bygderne, som hadde været ved
skolen i sin ungdom. Hele kirken var mæt med
røkelsesduft siden processionen om kvelden, og de
graa, duftende skyer blev ved at bølge fra alteret.
Da hele koret av mænd og gutter stemte i det store
Gloria, var det som engler tok op tonerne og sang
med fra nattemulmet oppe under loftet.
Biskop Torfinns ansigt lyste som alabast, der han
sat paa sin tronstol med mitra og stav, i gylden
kaape. Nu brøt alle messeklokkerne ut og kimet, nu
knælte alle ned som hadde staat eller sittet, ventende
aandeløs stille paa forvandlingen, som mat blev ett med
Guds fødsel i mandheimen. Olav ventet, sugende
længselsfuldt; hans bøn blev ett med hans længsel
efter retvishet og godt samvit.
Han hadde set et skimt av Ingunn over paa kvinde
siden, men han gik ikke ut efter messen, da han saa
at hun gik. Mens de sang lauda i koret, fandt han
sig en sitteplads paa fotstykket til en av søilerne, og
indtullet i sin skindkappe sat han og smaafrøs og
duppet indiraellem, like til presterne gik fra koret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
