Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav Audunssøn gifter sig - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
efter tykte biskop Torfinn at det vilde være mest søm
melig for Toressønnerne, om de forlikte sig med Olav
som gode kristne og storlyndte mænd — lot ham faa
nyte konen med slikt hjemmefølge at maagskapet ikke
blev til skam for dem selv og Olav ikke skulde lide
svivyrding i sin hjembygd fordi han hadde giftet sig,
saa han ikke øket sin magt og formue ved det. Sisst
bad biskopen brødrene komme i hug at det er en god
gjerning som er særskilt tækkelig for Gud at bære
omsorg for faderløse børn, men at minke retten for
slike smaa, det er en av de værste synder og en synd
som roper efter hevn alt her paa jorden — og det
var de døde mænds ønske at børaene deres skulde
gis hinanden til egte.
Men hvis det var slik at de trøstet sig til at prove,
Olav og Ingunn hadde aldrig været trolovet paa lov
lig vis, og de kunde ikke bli enige nu heller med
Olavs verger om et raad, saa var det klart at de fik
stevne legords-sak mot sveinen. Og da skulde bisko
pen gi Ingunn i deres vold, saa de kunde refse hende
som de tykte hun var værd og dele hendes lut av arven
mellem hendes søskende, og siden fik frænderne føde
hende som de undte hende til. Men han selv skulde
la det lyse over alle biskopsdømmer i Norge, at disse
to var ikke fri til at egte nogen anden, saalænge de
begge var ilive — saa ingen tredje, karl eller kone,
skulde falde i hordoms synd ved at ta til sig en mand
eller hustru som alt var bundet i egteskap efter Guds
anordning.
Dette sisste raaket maal, mente baade Arnvid og
Asbjørn. Ingen av farbrødrene hadde nok hug til at
ta imot Ingunn, naar de skulde føde hende og aldrig
kunde faa hende bortgiftet. Kolbein talte nok længe
om det, at Olav Audunssøn hadde vel visst, hvad
han og broren mente om fæstemaalet og at de hadde
agtet at raade over Ingunn paa anden maate, men
han lovet da tilsut, at for biskopens skyld skulde han
gaa til forlik med Olav. Men om vilkaarene vilde han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
